Israel angriber Hamas efter 18 dages limbo

Fase 1 i våbenhvilen mellem Israel og Hamas udløb 1. marts. Det var egentlig meningen, at parterne under fase 1 skulle have forhandlet de endelige betingelser for fase 2 på plads. Men de forhandlinger kom aldrig i gang, fordi Israel ikke ønskede at påbegynde dem på det tidspunkt.

Til gengæld er der blevet forhandlet efter første fases udløb for to en halv uge siden. Og det har betydet, at Hamas i den periode har fået gratis våbenhvile uden at løslade nogen af de tilbageværende 59 gidsler (hvoraf mindst 35 er døde).

Men her har det stået klart, at Israel og Hamas ikke kunne blive enige. Hamas krævede det, som der var lagt op til ved våbenhvilens indgåelse i januar, nemlig en fuld israelsk tilbagetrækning og en afslutning på krigen, mens man til gengæld ville løslade alle de resterende gidsler.

Israels regering var derimod ikke klar til at afslutte krigen og trække sig helt ud af Gaza. Hovedargumentet er, at det ville betyde, at Hamas fortsatte som politisk og militær magthaver i Gaza. Israel søgte derfor en ny midlertidig våbenhvile med løsladelse af nogle, men ikke alle gidsler. De vil nemlig først afslutte krigen, når Hamas er bekæmpet så meget, at de ikke kan fortsætte som magtfaktor i Gaza.

Man kan undre sig over, at Israel ikke påbegyndte disse forhandlinger tidligere. I så fald var man måske nået frem til der, hvor vi er nu, for 18 dage siden. Det havde betydet, dels at Hamas ikke havde haft de 18 dage til at opruste, dels at gidslernes mulige løsladelse (hvis der bliver flere løsladelser) kunne ske 18 dage tidligere. Men sådan gik det ikke.

Natten til tirsdag valgte Israel at genoptage krigen, da man gennemførte luftangreb mod Hamas-mål i det meste af Gaza. Det forlyder, at mange Hamas-ledere er blevet dræbt. Blandt andet flere af organisationens politiske ledere – ikke kun de militære. Ifølge Hamas har mere end 300 mistet livet. Her skelnes der ikke mellem militante og civile.

Set fra et israelsk perspektiv giver angrebet mening på den måde, at man nu ikke længere giver Hamas våbenhvile uden at få noget til gengæld.

Men hvad vil angrebet føre til? Måske vil det lægge pres på Hamas, så de bliver mere medgørlige i forhandlinger. Det, som førte til den nu afsluttede våbenhvile, var netop det israelske militære pres. En anden mulighed er, at Hamas ikke tvinges til forhandlingsbordet, og så vil krigen fortsætte med stor styrke. USA var orienteret om det israelske angreb og bakker op om det.

Forskellige reaktioner

Det er klart, at det er Israel, der har brudt våbenhvilen. Men det betyder ikke, at de har brudt en våbenhvileaftale. Som sagt var man kun blevet enig om fase 1. Fase 2 skulle forhandles endeligt på plads under fase 1, men blev det ikke. Det har hele tiden været forventningen, at hvis man ikke kunne blive enig om fase 2 – eller en anden forlængelse af våbenhvilen – ja, så ville krigen blive genoptaget. Israel kan ikke acceptere, at Hamas kan reorganisere og opruste, uden at man får betaling i form af gidselløsladelser.

Så er spørgsmålet naturligvis, om Israel burde have accepteret en permanent afslutning på krigen for til gengæld at få de resterende gidsler ud. Det er der et flertal af israelerne, der mener, man burde, viser flere målinger. Blandt regeringspartiernes vælgere er der dog er flertal, som mener det modsatte.

Men spørger man de pårørende til gidslerne, så er der selvfølgelig ingen tvivl om, at Israel burde have betalt den høje pris. De forsøger nu at få Netanyahu til at svare på, hvordan han nu vil få deres kære hjem. Også flere af de nyligt løsladte gidsler har reageret på nattens angreb. »Hele familier kollapser ved erkendelsen af, at krigen fortsætter, og gidslernes liv er i akut fare. Vi må redde dem og bringe dem hjem« skriver Sagui Dekel-Chen.

Iran og houthierne

Mens flere statsledere og FN’s generalsekretær har sagt, at våbenhvilen må fortsætte, så har USA altså bakket op om beslutningen.

De seneste dage har netop USA angrebet Houthi-bevægelsen i Yemen, som støtter Hamas, og som også er støttet af Iran.

USA ser kampen mod Hamas og houthierne som en del af kampen mod Iran. »Som præsident Trump har gjort det klart: Hamas, houthierne og Iran – alle, som terroriserer ikke bare Israel men også USA, vil betale en høj pris. Helvede vil bryde løs,« lød det fra Karoline Leavitt, der er pressesekretær i Det Hvide Hus. »Hamas kunne have løsladt gidsler for at forlænge våbenhvilen, men valgte krigen i stedet,« lød det fra en anden talsmand fra Det Hvide Hus.

USA har flere gange advaret Iran og sagt, at de ser dem som medskyldige i houthiernes angreb og i Hamas’ gidseltagning. Det store spørgsmål er derfor, om pilen – eller rettere sagt bomberne – snart vil blive rettet mod præstestyret i Teheran.

Houthierne har reageret på Israel angreb ved at love eskalering af deres angreb. "Det palæstinensiske folk vil ikke blive efterladt alene i denne kamp," lyder det fra bevægelsen.

Derudover er det også uklart, hvordan Hamas vil og kan reagere på de israelske angreb. Selvom de har fremstillet sig selv som stærke de seneste par måneder, så må man formode, at de ikke har et stort arsenal af våben og raketter. Især fordi Israel siden sidste forår har kontrolleret grænsen til Egypten, og det er især her, Hamas har fået tilført våben fra.

Derfor er det ikke utænkeligt, at terrorbevægelsen føler nu føler sig presset til at løslade flere gidsler, hvis det kan give dem en ny midlertidig våbenhvile.