Iranske missiler mod Syrien var også et budskab til Israel

I søndags affyrede Irans Revolutionsgarde seks missiler, som landede i det østlige hjørne af Syrien. Målet var Islamisk Stat, som i begyndelsen af juni gennemførte et terrorangreb mod den iranske hovedstad, Teheran, hvor både parlamentet og ayatollah Khomeneis grav blev ramt. 17 personer omkom.

I den forstand var der såmænd blot tale om et gengældelsesangreb, en forsvarshandling. Men som det er tilfældet, hver gang det iranske regime foretager missilaffyringer og lignende, opfattes aggressionerne også som et budskab til Irans øvrige fjender, især USA, Saudi-Arabien og Israel: Vi er klar til at svare igen, hvis I udfordrer os.

»USA, Saudi-Arabien og Israel er også modtagere«

En iransk general udtalte efter angrebet, at de havde slået mange terrorister ihjel ved angrebet, hvilket jo var det direkte formål. Men han sagde også at »saudierne og amerikanerne er særlige modtagere af dette budskab«, og at Israel var et »sekundært publikum«.

En del af budskabet til saudierne handler muligvis om landets nylige boykot af Qatar, som er en økonomisk stærk aktør i den akse, som består af Hamas, Hizbollah og også Iran og det syriske regime. Selvom det i højere grad er Hamas, der nyder godt af den qatarske støtte, er beslutningen om boykot også en handling imod Iran og deres allierede.

Budskabet til det internationale samfund er, at Iran rent faktisk har brug for det missilprogram, som især USA og Israel er så bekymret for, fordi man frygter, at det vil blive brugt til at bære atombomber. Angrebet mod IS i Syrien er et smart træk på den måde, at det fungere som et eksempel på, at missilerne – og udviklingen af dem – er et legitimt forsvarsvåben.

Netanyahu og Lieberman er fattede

Den iranske trussel skræmmer dog ikke israelerne. Anonyme kilder fra det israelske militær sagde, at angrebet var et flop, og at kun en ud af de seks missiler rent faktisk ramte målet.

Netanyahus kommentar var, at Iran »ikke skal true Israel«, og Lieberman sagde, at »Israel ikke er bekymret. Vi er forberedte på enhver udvikling«.

Og en militæranalytiker lød decideret skuffet over det iranske angreb: »Er dette, hvad de har at vise efter 30 års missiludvikling? Selv Hizbollah kan gøre det bedre.«

Problemet for Israel og USA kan være, hvis angrebet er med til at give de europæiske lande det indtryk, at Iran har ret til at udvikle sit missilprogram med argumentet om, at de skal forsvare sig mod Islamisk Stat; et argument, som Vesten jo for alvor har forståelse for. I Israel, USA og Saudi-Arabien ved man dog godt, hvem Iran betragter som de største fjender – og det er ikke Islamisk Stat.