Irans udmelding om hævnangreb og våbenhvile skaber paradoks

Siden likvideringen af Hamas-leder Ismail Haniyeh i Teheran 31. juli har Israel forberedt sig på et iransk hævnangreb. Likvideringen var en stor ydmygelse af Iran – især fordi den skete i hjertet af det iranske regime, i et gæstehus under Revolutionsgarden bevogtning.

Men hævnangrebet lader vente på sig. Der er næppe tvivl om, at en del af forklaringen er det meget store pres, USA har lagt. Sammen med Israel har USA sendt et tydeligt budskab: Hvis Iran vælger at angribe Israel, så vil der komme et meget stort angreb på Iran. Mange forventer et angreb på kritisk infrastruktur såsom vand- og olieforsyning. Også landets atomprogram kan meget vel blive et mål.

Og mens likvideringen af Haniyeh altså var en ydmygelse, ja, så er det efterhånden også lidt pinligt for iranerne, at deres mange trusler om hævn indtil videre er tomme. Flere medier – også arabiske – har udgivet satiriske tegninger, der gør grin med iranerne.

Iran: Vi angriber måske ikke, hvis der kommer en våbenhvileaftale

Onsdag forlød det så fra iranske kilder, at et angreb afhænger af de våbenhvileforhandlinger, som genoptages i dag, torsdag. Budskabet fra Iran var, at man vil vente og se, om forhandlingerne fører til en aftale. Og at hvis de gør det, ja, så vil man ikke angribe Israel alligevel. Hvis forhandlingerne derimod – som forventet – kollapser, ja, så gælder truslen stadigvæk.

Iran forsøger muligvis at give det indtryk, at de pludselig bekymrer sig for palæstinenserne i Gaza, som lider under krigen. Pludselig handler det ikke længere om den pinlige likvidering i Teheran. Nej, nu er det iranske angreb nærmere en straf mod Israel, hvis de ikke stopper krigen i Gaza. I virkeligheden handler det snarere om, at Iran gerne vil finde en undskyldning for ikke at angribe – fordi de ved, at det vil føre til store tab for dem. Men Hamas vil næppe levere den undskyldning i form af en våbenhvileaftale.

Et paradoks

Udmeldingen fra Iran skaber nemlig et paradoks. Det er sådan, at den anden part i forhandlingerne, Hamas, netop godt kunne tænke sig et iransk angreb på Israel og en større regional krig. Og nu fortæller iranerne dem så, at det angreb kommer, hvis forhandlingerne kollapser. Dermed er Hamas ikke særligt motiveret for at nå til enighed med Israel om våbenhvile og løsladelse af de 115 gidsler. Ja, faktisk har Hamas sagt, at de slet ikke vil sende en delegation til forhandlingerne. Alligevel er forhandlingerne torsdag begyndt i Doha. Israel har sendt både Mossad-chef David Barnea, Shin Bet-chef Ronen Bar og hærens chefforhandler Nitzan Alon. Derudover er der mæglere fra Qatar, Egypten og USA.

Hvis det ikke fører til en aftale, står Iran tilbage med valget mellem enten den totale ydmygelse, hvis deres trusler viser sig at være tomme, eller et angreb, der kan resultere i en krig, som Iran risikerer at tabe.