Iran vinder indflydelse i Syrien – og truer med at bryde atomaftale

Hvis USA fortsætter med at indføre økonomiske sanktioner mod Iran, er iranerne klar til at bryde atomaftalen, som blev indgået for to år siden. Sådan lyder advarslen fra præsident Hassan Rouhani.

Aftalen handler kort fortalt om, at blandt andet USA og FN annullerer nogle af sanktionerne mod Iran, som så til gengæld skal bremse sit atomprogram. Men for nylig har Donald Trump indført nye sanktioner mod Iran, som derfor er klar til at optrappe sit atomprogram yderligere. Det sagde Rouhani i en tale til det iranske parlament. De amerikanske sanktioner kom, fordi man mener, at Irans nuværende missilprogram er et brud på aftalen. For eksempel besluttede det iranske parlament for nylig at bruge markant flere penge på missiler. Desuden handler de nye sanktioner om Irans angivelige samarbejde med Nordkorea, som amerikanerne også indførte sanktioner mod.

Det store spørgsmål er så, om USA rent faktisk bryder aftalen. Forskellige grupper, som støtter atomaftalen fra 2015, har været med til at rådgive Senatet. En talsmand for en af grupperne siger, at USA ifølge atomaftalen kun er forpligtet til at tilbagerulle de sanktioner, som er direkte relateret til Irans atomprogram. Og det er de aktuelle sanktioner ikke.

Det lader altså til, at der er uenighed om, hvad der er brud på aftalen, og hvad der ikke er. Og det har ført til, at de to lande skiftevis har taget skridt på vej tilbage mod situationen før atomaftalen. Fortsætter denne udvikling, vil aftalen til sidst i praksis blive annulleret. Det er dog ikke sikkert, at det vil genere Donald Trump særlig meget, da aftalen »er den værste, han nogensinde har set«.

Irans præsident, Hassan Rouhani, truer med at droppe atomaftalen. (Foto: Mojtaba Salimi/Wikimedia)

Israelsk bekymring

Frygten for Irans atomprogram er stor i Israel, som selvfølgelig holder øje med udviklingen. Men det er ikke kun sanktioner og missilbudget, man er opmærksom på. Man frygter også, at Iran er ved at få fodfæste i det østlige Syrien og det vestlige Irak. Hvis iranerne kan øge sin indflydelse i disse områder, kan det i værste fald give dem muligheden for at lave en passage hele vejen fra Iran – gennem Irak og Syrien – til deres allierede i Libanon. Her vil man kunne transportere blandt andet de missiler, som parlamentet altså for nylig besluttede at investere flere penge i.

Ifølge chefen for Mossad, Yossi Cohen, udgør denne strategi en stor trussel. Israel har dog indtil nu haft held til at ødelægge de våbentransporter, som via Syrien har haft retning mod Libanon.

Netanyahu og Trump er enige

Truslen fra Iran gælder både USA og Israel, og kritikken af atomaftalen deles af Netanyahu og Trump. De stoler ikke på, at Iran har tænkt sig at overholde den. Og selv hvis de skulle overholde den, vil truslen om en atombombe på længere sigt alligevel være stor. Også et land som det sunnimuslimske Saudi-Arabien frygter det shiamuslimske regime i Iran. Derfor er der opstået et fornuftsvenskab med mellem de tre lande, som har en fælles fjende. Et venskab, som Israel og USA muligvis vil forsøge at udnytte i forbindelse med eventuelle fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Tanken er, at man vil få saudierne til at lægge pres på palæstinenserne.

På den måde hænger de forskellige politiske udviklinger sammen og kan påvirke hinanden.