Iran til Netanyahu: Vores soldater og vores våben bliver i Syrien

I søndags indrømmede premierminister Netanyahu, at det var Israel, der stod bag weekendens angreb mod iranske baser ved Damaskus. Strategien har ellers længe været, at israelerne ikke udtaler sig om, hvor og om de har angrebet i Syrien.

Det iranske udenrigsministerium responderede på Netanyahus meddelelse ved at sige, at Iran slet ikke har militære baser i Syrien og kun er til stede med rådgivning til præsident Assad.

Men ligesom ingen er i tvivl om, at Israel udfører aktioner mod iranske styrker i Syrien, er der heller ingen tvivl om, at den iranske tilstedeværelse også inkluderer våben. Slet ikke for den israelske premierminister, som tirsdag i en tale bad Iran om at »skride« fra Syrien så hurtigt som muligt, og sagde, at Israel ville fortsætte med at angribe, så længe Iran viste tegn på at forsøge at skabe sig en permanent militær base i Israels naboland.

Onsdag sagde en af de øverste ledere fra Den Revolutionære Garde (Irans militær) så, at det kan der ikke blive tale om. Han modsagde også den tvivlsomme påstand om, at Iran ikke har våben i landet: »Den Islamiske Republik Iran vil bevare sine militære rådgivere, sine revolutionære styrker og sine våben i Syrien,« lød det fra Mohammad Ali Jafari.

 
Israelske soldater spejder ind over Syrien. Her forsøger Iran at få militært fodfæste, så de kan levere våben til Hizbollah. (Foto: Ole Andersen)

Israel kæmper videre trods amerikansk tilbagetrækning og russiske missiler

Flere analytikere har bemærket, at både Netanyahu og den nu afgåede IDF-chef Gadi Eisenkot for nylig har været ualmindeligt åbne om Israels aktioner i Syrien. For nylig har de indrømmet både konkrete aktioner og »tusindvis af bomber mod iranske mål«. Eisenkot stod også ved, at Israel har forsynet modstandsgrupper i den syriske del af Golan med lette våben.

Et bud på, hvorfor man tilsyneladende har ændret strategien på dette område, kan være, at Israel vil markere, at Iran ikke kommer let til noget. Donald Trump har meddelt, at han vil trække sine tropper ud af Syrien. Og Rusland har i efteråret forsynet Assad med avancerede S-300-missiler – som han kan bruge til at skyde efter israelske fly, der angriber iranske mål i det borgerkrigshærgede land.

Der er med andre ord flere forhold, der kunne tale for, at Israels nu måtte trække sig tilbage i kampen mod Iran. Men det er altså ikke tilfældet ifølge Netanyahu, som muligvis også har det kommende parlamentsvalg for øje, når han vælger sin retorik.

Satellitaffyring var muligvis atomtest

Tirsdag opsendte iranerne en satellit, angiveligt som led i deres rumprogram. Men USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, har advaret om, at der i virkeligheden var tale om en test af et missil, der muligvis kan bære et atomsprænghoved og række så langt til USA’s fastland. Han mener, at affyringen var et klokkeklart brud på atomaftalen fra 2015, som Trump har trukket USA ud af.

Selvom de amerikanske soldater med tiden forlader Syrien (og dermed også Israel), er der stadig et stærkt bånd mellem Israel og USA. Trump er på linje med Netanyahu, når det gælder truslen fra Iran, som de begge ser på med stor alvor.

Ikke desto mindre havde Netanyahu naturligvis foretrukket, at de amerikanske soldater var blevet i området.

Problemet for Israel er, at jo større indflydelse Iran har i Syrien, jo lettere kan de forsyne terrorgruppen Hizbollah med våben. Israel formoder, at Hizbollah har et lager på over 100.000 raketter. Men det er ikke kun antallet, der bekymrer. Man frygter også, at nogle af raketterne kan ramme med uhyrestor præcision.

At Hizbollah har planer om at angribe Israel, blev endnu en gang understreget i december og januar, hvor IDF gennemførte Operation Nordligt Skjold. I alt 6 tunneler fra Libanon og ind i Israel blev afsløret og elimineret. Det var Gadi Eisenkots sidste mission som IDF-chef. Onsdag overtog Aviv Kochavi den vigtige post.