Hvorfor trækker Israel tropper ud af Gaza?

Der er lige nu kun nogle få tusind israelske soldater i Gaza. Da der var flest, var der 30-40.000. Søndag valgte Israel nemlig at trække sine tropper ud af byen khan Younis efter mange ugers kampe der.

Men hvad skal man lægge i tilbagetrækningen? Betyder det, at Israel så alligevel ikke vil iværksætte en landoffensiv i Rafah, hvor »de fire sidste Hamas-bataljoner« angiveligt befinder sig. En offensiv, som ifølge Israel er absolut nødvendig, hvis man vil nå målet om at bekæmpe Hamas.

Spørger man lederne af hæren og regeringen, er der ikke tale om, at Israel nu er på vej til at standse eller neddrosle krigen mod Hamas. Både hærchef Herzi Halevi, forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at man stadig agter at fortsætte krigen, indtil Hamas er bekæmpet som militær trussel og som civil magtfaktor i Gaza.

»Vi vil ikke tillade nogen Hamas-brigader at forblive aktive nogen steder i Gaza. Vi har planer, og vi vil gennemføre dem, når vi beslutter det,« lød det fra Halevi søndag. »Vores styrker kom ud for at forberede de fremtidige missioner,« lød det fra Gallant. Netanyahu har endda sagt, at han har besluttet en dato for, hvornår Rafah-operationen skal begynde.

Men ifølge mange – blandt andet journalist Jotam Confino – er der er ikke mange, der tror på Netanyahus dato-påstand. Blandt andet fordi USA har sagt, at de ikke har hørt om en sådan dato.

Tværtimod vurderer mange, at tilbagetrækningen skal ses i sammenhæng med de mange andre tiltag, som Israel har taget de seneste dage. Tiltag, der kommer efter det pres, Joe Biden lagde på Netanyahu i en samtale for nylig. Her blev Israel bedt om at åbne havnen i Ashdod og Erez-grænseovergangen i det nordlige Gaza  for at lette leveringen af nødhjælp. Begge dele er allerede implementeret. Det er også velkendt, at USA er imod en landoffensiv i Rafah – blandt andet fordi amerikanerne ikke tror på, at Israel kan evakuere de mere end én million civile, som befinder sig i byen.

USA ønsker derimod en våbenhvile, og tilbagetrækningen fra Khan Younis kan ses som endnu et krav fra Biden, som mener, at en sådan tilbagetrækning vil øge chancen for en våbenhvile.

Det strider dog mod den logik, som har hersket i Israel siden krigens begyndelse. Nemlig at det er det militære pres, der skal føre til en aftale. De seneste dages tiltag fra Israel viser, at Biden denne gang får sin vilje. Israel frygter, at amerikanernes økonomiske støtte til krigen vil forsvinde, hvis man helt ignorerer deres krav.

Hvor tæt er vi på et israelsk valg?

Budskaberne fra Israels regering i kølvandet på tilbagetrækningen viser tydeligt, at de ikke er komfortable med det signal, som tilbagetrækningen sender. I Israels befolkning er der grundlæggende opbakning til krigen. Ingen i Israel vil acceptere, at Hamas fortsætter som magtfaktor og som militær trussel i Gaza. Samtidig er der mange, som er utilfredse med regeringen og dens mislykkede forsøg på at få flere gidsler løsladt, efter at 105 blev løsladt i november. Meningsmålinger viser også, at Netanyahu er yderst upopulær. 71 procent af israelerne mener, at han bør trække sig enten nu eller umiddelbart efter krigen. Denne folkestemning er grunden til, at flere mistænker Netanyahu for at trække krigen i langdrag.

De to nationalreligiøse regeringspartier er i særlig grad utilfredse med tilbagetrækningen. Itamar Ben Gvir fra partiet Jødisk Styrke har sagt, at hvis ikke der kommer en offensiv i Rafah, så trækker han sig fra regeringen.

Og hvad vil det betyde? I første omgang vil det sandsynligvis ikke føre til regeringens kollaps. Det skyldes, at Benny Gantz og hans parti, National Samling, tilsluttede sig regeringen (som dermed blev til en nødregering) efter 7. oktober. Så længe de er med, kan Netanyahu godt klare sig uden Ben Gvir.

Netanyahus problem er bare, at også Gantz på lidt længere sigt ønsker at vælte regeringen. Gantz sagde for nylig, at der bør afholdes valg senest til september. I så fald skal det udskrives inden for de næste par måneder. Hvis ikke Netanyahu selv udskriver valg (hvilket er højst tvivlsomt), så er der en stor sandsynlighed for, at Gantz vil trække sig fra nødregeringen inden sommer.

Så hvis Netanyahu – som han siger – rent faktisk har sat en dato for en invasion af Rafah, så er det nok inden for de næste par måneder. Ellers risikerer han at miste sit flertal.

Hvis han formår at bevare sit oprindelige flertal på 64 mandater (uden Gantz/National Samling), og efter krigens afslutning insisterer på at fortsætte med denne konstellation, kan man forvente et massivt pres fra befolkningen. For nylig har der været omfattende demonstrationer imod Netanyahu. For eksempel var der opslået en teltlejr uden for Knesset i fire dage. Demonstranterne har især to krav: At regeringen gør mere for at gå gidslerne løsladt. Og at Netanyahu udskriver valg. Som nævnt mener er stort flertal (71 procent) af befolkningen, at han bør gå af, senest når krigen slutter (og altså ikke bare udskrive valg). Målingen viste også, at 50 procent mener, at der bør udskrives valg nu og her.