Hvorfor er seks palæstinensiske ngo’er endt på Israels terrorliste?

Fredag den 22. oktober kunne Israels forsvarsminister, Benny Gantz, fortælle, at Israel nu har sat seks palæstinensiske organisationer på landets terrorliste. Der er tale om seks velkendte og indflydelsesrige organisationer, der (i hvert fald indtil nu) betragtes som menneskerettighedsorganisationer eller ngo’er.

Den overordnede grund til, at Israel nu betragter dem som terrororganisationer, er, at man mener, at de har direkte forbindelse til PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine), som står på både EU’s, FN’s og naturligvis også Israels terrorliste.

De seks organisationer er: Addameer, Al-Haq, Defense for Children-International, Union of Palestinian Women’s Committees, Bisan Research and Advocacy Center og Union of Agricultural Work Committees.

PFLP står bag adskillige terrorangreb mod Israel – blandt andet flere angreb mod EL Al-fly. Under den anden intifada stod de bag flere selvmordsbomber. Og i 2019 var det en PFLP-celle, der sprængte en vejsidebombe, som dræbte den unge kvinde Rina Scnerb.

En PFLP-celle i 1969. Foto: Wikimedia

Hvad går beskyldningerne på

Ifølge Israels Forsvarsministerium har de seks organisationer blandt andet ansatte, som er medlemmer af PFLP – også nogle, som er involveret i terror. De modtager alle mange penge fra især EU-lande og er som sådan anerkendte og respekterede. Men Israel mener, at mange af pengene ryger videre til PFLP og deres terroraktivitet.

Selv afviser organisationerne naturligvis anklagerne, ligesom beslutningen har mødt fordømmelse af internationale ngo’er samt mere venstreorienterede israelske grupper såsom B’Tselem.

Den højreorienterede organisation NGO Monitor mener derimod, at det er den helt rigtige beslutning. De har længe været opmærksomme på de palæstinensiske ngo’ers arbejde, og efter beslutningen skrev de på Twitter: »Den israelske beslutning bekræfter det, som vores undersøgelser har vist i flere år. (…) Alle får støtte af europæiske regeringer og er dybt involveret i politisk krig mod Israel.«

Eksempler på den ifølge Israel ulovlige forbindelse

På sin hjemmeside har NGO Monitor fremlagt et omfattende materiale, der peger i retning af, at de seks organisationer rent faktisk har tæt forbindelse til PFLP. De har blandt andet fundet 36 personer, som har en post i både en af de seks organisationer og PFLP.

På denne side kan man se de vigtigste ankepunkter mod hver organisation. Her vil vi fremhæve et par eksempler.

Ud for organisationen Union of Health Workers Committees (UHWC) nævnes tre personer, som har fremtrædende positioner. Den ene er Rabah Muhanna, som er medstifter og tidligere leder af UHWC. Derudover har han været medlem af PFLP’s politbureau. Ved hans død i 2019 hyldede PFLP ham som en stor leder, og PFLP-soldater eskorterede hans kiste, da den skulle lægges i jorden. Det er altså et af mange eksempler på den forbindelse, der er til terrorgruppen, og som har fået Israel til at placere fx UHWC på terrorlisten.

Når det gælder organisationen Addameer, som arbejder med at støtte palæstinensiske fanger i israelske fængsler, henviser NGO Monitor til Fatahs hjemmeside, hvor det (på arabisk) fremgår, at gruppen har forbindelse til PFLP. De nævner, at Addameers jurister jævnligt yder juridisk hjælp til palæstinensere, som Israel beskylder for at arbejde for terrorgruppen. For eksempel har de ydet juridisk hjælp til PFLP’s generalsekretær, Ahmed Sa’adat. Der nævnes også en lang og detaljeret liste over personer, som har været ansat i Addameer, og som tydeligt sympatiserer med PFLP eller endda har haft officielle poster i PFLP.

Et eksempel er Mahmoud Jiddah, som op til 2019 var medlem af Addameers bestyrelse. Han har siddet i israelsk fængsel i 17 år for at været med i et terrorangreb mod civile i Jerusalem i 1968. NGO Monitor henviser til to arabiske hjemmesider (alaraby.co.uk og alriyadh.com), hvor Jiddah beskrives som henholdsvis »en del af PFLP-gruppen« og en PFLP-repræsentant. Når man kigger på de mange andre navne på listen, henvises der på samme måde dels til personernes kriminelle baggrund, dels til hvordan de beskrives og opfattes i arabiske medier, og dels til hvordan PFLP selv beskriver dem. Der er flere eksempler på, at disse Addameer-ansatte beskrives af PFLP som »kammerater« – eller at de ses på billeder med PFLP-flag i hånden eller sammen med PFLP-folk og andre terrorister.

Det gælder for flere af de seks organisationer, at Fatah på deres egen hjemmeside beskriver dem som værende forbundet med PFLP.

Det betyder ikke, at de seks organisationer selv er terrororganisationer på samme måde som PFLP. Når de alligevel står på en liste over terrororganisationer, så skyldes det nok mere, at de sympatiserer med PFLP og på forskellig måde yder bistand til gruppen. Og at de personer, som leder de seks organisationer, har en baggrund, der viser, at de ideologisk er på samme linje som PFLP. Det indbefatter, at de ikke anerkender staten Israel, og at de støtter væbnet kamp mod Israel – også civile.

Det betyder naturligvis ikke, at alle ansatte i de seks organisationer sympatiserer med PFLP. Det betyder heller ikke, at organisationerne aldrig gør noget godt og sympatisk for palæstinensere. Men i Israels øjne er disse forbindelser altså nok til, at man nu har sat dem på terrorlisten.

Til højre ses Salah Hamouri, som indtil for nylig har været ansat i Addameer. De tre øvrige personer er fra venstre PFLP's generalsekretær Ahmed Saadat, Hizbollah-terroristen Samir Kunta, som stod bag mordet på en israelsk familie i 1979, samt Marwan Barghouti, der var med til at stifte terrorbevægelsen Al Aqsa Martyrernes Brigade.

Konsekvenserne af at stå på listen

Det kan meget vel true de seks organisationers eksistens, at de nu står på Israels terrorliste. Ifølge israelsk lov kan Israel forbyde andre at støtte organisationerne økonomisk. Israel kan også vælge at lukke organisationernes kontorer og konfiskere deres ejendele.

Lederen af Al-Haq udtalte til The Times of Israel, at det er alvorligt, men at de ikke kan lukke ned for det, som organisationerne arbejder for: »De kan lukke os ned, de kan tage vores støtte, og de kan arrestere os. Men de kan ikke tage vores klippefaste tro på, at denne besættelsesmagt skal holdes ansvarlig for dens forbrydelser.«