Hvorfor er nogle israelere imod gidselaftalen?

Onsdag aften lod det til, at gidselaftalen mellem Israel og Hamas var sikker. Qatar, som har mæglet i forhandlingerne, bekræftede det. Det samme gjorde både Trump og Biden. Og selv Hamas sagde, at der var en aftale på plads. 

Fra Netanyahus side lød budskabet dog, at han først ville udtale sig, når aftalen var endegyldigt godkendt af regeringen og Knesset. Og det er den ikke blevet endnu. Faktisk blev et møde i Israels regering torsdag formiddag udsat. Netanyahus kontor sagde, at Hamas pludselig havde tilføjet nye krav – hvilket Hamas har afvist.

Journalist Jotam Confino vurderer, at det er mest sandsynligt, at udsættelsen af mødet handler om, at Netanyahu endnu ikke ved, om en aftale vil føre til regeringens fald. Det skyldes, at det er uvist, om Bezalel Smotrich, som er leder af det nationalreligiøse støtteparti Religiøs Zionisme, vil trække sin støtte. Smotrich er imod aftalen.

Status torsdag eftermiddag er derfor, at der stadig mangler en endelig godkendelse af aftalen.

Hvorfor er nogle israelere imod?

De seneste par dage har der været flere demonstrationer i Israel. De fleste demonstranter har været på gaden for at bakke op om den forestående aftale.

Men der er også nogle israelere, som har gjort det modsatte og demonstreret imod aftalen. Det er langt overvejende personer fra højrefløjen. Og nogle af dem er pårørende til gidsler eller dræbte. 

Der er tale om et mindretal i befolkningen. Men The Times of Israels chefredaktør, David Horovitz, siger i podcasten The Daily Briefing, at han fornemmer, at gruppen er blevet større på det seneste.

Her er et overblik over, hvem modstanderne typisk er, og hvorfor de er imod:

• Den yderste højrefløj:
  Mange af de israelere, der stemmer på et af de to nationalreligiøse partier, vil være imod aftalen. Det skyldes blandt andet, at de to partier ønsker at bevare israelsk tilstedeværelse i Gaza og etablere bosættelser. En måling viser, at cirka halvdelen af Religiøs Zionismes vælgere er imod en aftale.
  
  
• Den mere moderate højrefløj:
  En del vælgere på højrefløjen, som ikke ønsker at etablere bosættelser i Gaza, er også imod en aftale. En måling viser, at 41 procent af Likuds (Netanyahus partis) vælgere er imod en aftale. Det skyldes især, at de frygter, at Hamas overlever som magtfaktor i Gaza og i fremtiden vil kunne angribe Israel igen. Den frygt styrkes, fordi aftalen betyder, at mange farlige Hamas-terrorister bliver løsladt fra israelske fængsler.
  
  
• Pårørende til unge mandlige gidsler:
  Der findes flere organisationer for pårørende. En af de små hedder Tikva Forum og består af pårørende, som overvejende er imod aftalen. Det skyldes for nogles vedkommende, at deres pårørende ikke står til at blive løsladt i aftalens første fase (mænd under 50 år og nogle af de gidsler, som er døde). Og de tror ikke på, at anden fase nogensinde bliver til noget, og ser derfor aftalen som en dødsdom for deres kære. De ønsker i stedet en aftale, hvor samtlige 98 gidsler løslades på samme tid. Men sådan en aftale har ikke for alvor været på tale.
  
  
• Pårørende til soldater, der er dræbt under krigen i Gaza: 
  Nogle fra denne gruppe siger, at det, som deres kære er blevet dræbt for – nedkæmpelsen af Hamas – vil være forgæves, hvis aftalen indgås. Her er spørgsmålet jo, om Hamas vil kunne beholde magten i Gaza. Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Hvis aftalens tre faser gennemføres, vides det endnu ikke præcis, hvem der vil få tildelt magten under fase 3 – men det bliver næppe Hamas. Hvis kun fase 1 bliver gennemført, er der ikke tvivl om, at det vil være svært for Israel at generobre den position, de har i Gaza lige nu. Blandt andet fordi Hamas vil have haft tid til at omgruppere. Og fordi de mange civile vil have forladt de humanitære zoner. Det vil altså være kompliceret at genoptage krigen. Og derfor frygter nogle af de efterladte, at det, deres kære kæmpede og døde for, vil være tabt. På den anden side vil man kunne sige, at det netop var deres offer, der nu gør det muligt at få løsladt (i hvert fald nogle af) gidslerne.

Frygten for, at det kun bliver fase 1

Det er vigtigt at sige, at aftalen, som foreligger på nuværende tidspunkt, sådan set ikke er helt færdigforhandlet. Det er kun fase 1, der er helt på plads.

Under fase 1 skal detaljerne i fase 2 så forhandles på plads. Og erfaringen viser, at den slags let kan tage meget lang tid eller helt kollapse.

Det kan også meget vel være, at Israel eller Hamas slet ikke et interesseret i at fortsætte til fase 2. 

Bezalel Smotrich (lederen af et af de nationalreligiøse partier, som er imod aftalen) har tydeligt sagt, at han kræver, at krigen genoptages efter fase 1 – ellers vil han trække sin støtte (det, der lige nu er tvivl om, er, hvorvidt han også vil trække støtten, hvis fase 1 implementeres). De færreste tror på, at Netanyahu vil ofre sit flertal for at få implementeret alle aftalens faser. Og de færreste tror på, at han kan bevare flertallet, hvis aftalen når ind i fase 2.

Det er også svært at forestille sig, at Hamas vil gå med til fase 3, hvor der skal nye magthavere til i Gaza. Vi ved endnu ikke, præcis hvem det skal være. Men det er som sagt næppe Hamas.

Ud fra disse betragtninger er der altså en velbegrundet frygt for, at fase 2 og 3 aldrig ser dagens lys. Og hvis man er af den overbevisning, så kan det påvirke perspektivet på at gå med til fase 1.

Aftaleteksten kan læses her. Hvis den godkendes af Israel, står den til at begynde på søndag, hvor de første gidsler vil blive løsladt.