Hvad skal der ske med Gaza efter krigen?

Israels militære offensiv i Gaza skrider langsomt fremad. Dag for dag arbejder IDF sig længere sydpå, og lige nu er der kampe i både den nordlige, den centrale og den sydlige del af Gaza. Dagligt fortæller IDF, hvilke mål de har opnået de forskellige steder. For eksempel har man senest elimineret raketaffyringsramper i den sydlige by Khan Younis. I det centrale Gaza finder man stadig flere tunneller og kæmper mod Hamas-terrorister mange steder. Man angriber både fra jorden, fra havet og fra luften. Torsdag ramte man angiveligt mere end 100 mål. Det er blandt andet kommandocentraler, våbenlagre, tunneller og affyringsramper.

Samtidig intensiveres kampene i nord mod Hizbollah. Det sker, efter at Hamas’ næstøverste leder uden for Gaza, Saleh al-Arouri, blev dræbt 2. januar. Israel har ikke taget ansvaret for angrebet, men ifølge de fleste peger pilen på Israel. Frygten for, at der udbryder en regulær krig i nord, er vokset de seneste dage.

Planen for Gaza

Et af de store spørgsmål, som mange har stillet, siden krigen begyndte efter 7. oktober, er, hvad der skal ske med Gaza, når Israel er færdig med krigen og har bekæmpet Hamas – og forhåbentlig befriet de mere end 130 gidsler, som stadig er Hamas’ fanger.

Regeringen har endnu ikke meldt en officiel plan ud. Men i denne uge kom forsvarsminister Yoav Gallant med det, der i hvert fald kan ligne en skitse til en plan. Problemet er dog, at det ikke er alle i regeringen, der bakker op om den. De to nationalreligiøse partiledere Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir har nemlig sagt, at de vil have en »frivillig immigration« af palæstinenserne i Gaza. De ser for sig, at palæstinenserne i stort omfang forlader Gaza, og at Israel igen etablerer bosættelser i området. Det er en udmelding, som har medført skarp fordømmelse fra blandt andet USA. Også to Likud-ministre har fordømt Smotrich og Ben Gvir og sagt, at det er fuldstændig urealistisk, at det kommer til at ske. Og at det derfor kun skaber splid og problemer for regeringen at melde deres ønske ud offentligt.

Men det er ikke overraskende, for de to partiledere kører i høj grad deres egen dagsorden og tænker ikke så meget på, hvad der er bedst for regeringen og dens image.

Men for at vende tilbage til Gallants udmelding, så lød den sådan, at man vil etablere en international enhed, som i en periode skal stå for den civile administration af Gaza – ikke mindst den økonomiske genopbygning. Det vil være med USA i spidsen og med deltagelse af europæiske og moderate arabiske lande.

Efter noget tid vil Egypten – som meget vel kan blive en del af den internationale enhed – overtage kontrollen med den civile grænseovergang til Gaza fra Egypten.

Og efter yderligere et stykke tid vil »lokale palæstinensiske myndigheder« overtage (noget af) den civile administration af Gaza. Selvfølgelig under forudsætning af, at de ikke har nogen forbindelse til Hamas. Disse lokale myndigheder vil samarbejde med den internationale enhed. Et led i planen er også, at de mange palæstinensere, som er flygtet fra den nordlige del af Gaza, først kan vende hjem, når krigen er slut.

Hvad med Det Palæstinensiske Selvstyre?

På et pressemøde har Gallant sagt, at Det Palæstinensiske Selvstyre i sin nuværende forfatning ikke står til at få en rolle i Gaza.

Men det forlyder fra kilder i den israelske regering, at de lande, der står til at være med i den internationale enhed, kræver, at Det Palæstinensiske Selvstyre på langt sigt får en rolle, og at det bliver som en del af et større initiativ rettet mod etableringen af en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden. Det vil i så fald kræve store reformer i Selvstyret, som for eksempel ikke har fordømt terrorangrebet 7. oktober.

Regeringens fremtid

Et spørgsmål, som knytter sig tæt til Gazas fremtid, er spørgsmålet om regeringens fremtid. For det er tydeligt, at regeringen ikke kan blive enig med sig selv om Gazas fremtid. De nationalreligiøse har som nævnt urealistiske planer om at gøre Gaza til en del af Israel og sende palæstinenserne ud. Af den og mange andre grunde er der meget, der tyder på, at regeringen kollapser, når krigen slutter. Det er sandsynligvis også, hvad et stort flertal i befolkningen vil kræve. Alle målinger viser, at støtten til Netanyahu som premierminister er helt væk på grund af terrorangrebet 7. oktober og Netanyahus forsøg på at undgå at tage sin del af ansvaret.

Den mest populære leder i Israel lige nu er Benny Gantz. Han var egentlig en del af oppositionen, men kom efter 7. oktober med i nødregeringen og det tre mand store krigskabinet, som tager de fleste beslutninger om krigens gang. Krigskabinettet består desuden af Netanyahu og forsvarsminister Gallant.