Humanitær krise i Gaza kan udløse nye kampe mellem Israel og Hamas

»Vi må gøre en stor indsats for at undgå et humanitært kollaps i Gaza.« Sådan lød budskabet fra lederen af det israelske militær (IDF) til premierminister Netanyahu. Og Gadi Eisenkot mener endda, at en ny krig mellem Hamas og Israel kan blive konsekvensen af den forværrede situation i Gaza – også selvom Hamas ifølge Eisenkot ikke er interesserede i en krig med Israel.

Og hvad er så grunden til det? Jo, når den humanitære situation i Gaza forværres, øges risikoen for en konflikt med Israel, fordi desperationen blandt befolkningen vokser som følge af manglende mad og rent drikkevand samt fungerende hospitaler.

 
Gadi Eisenkot (til venstre) er chef i det israelske militær, IDF. Af sikkerhedsmæssige grunde bør Israel hjælpe Gaza yderligere, mener han. (Foto: Amos Ben Gershom/GPO)

Akut behov for hjælp

At situationen i Gaza netop nu er så slem, skyldes især to ting.

For det første besluttede USA for nylig at indefryse mere end 100 millioner dollars til UNRWA, som er ansvarlig for basale ressourcer til palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere, der automatisk får flygtningestatus – også selvom de bor i Gaza og selvstyreområderne. Beslutningen kom, fordi UNRWA har forbindelser til Hamas og terroraktiviteter, og fordi Det Palæstinensiske Selvstyre har afskrevet USA som forhandlingsmægler efter anerkendelsen af Jerusalem som hovedstad.

For det andet har forsoningsaftalen, som blev indgået mellem Selvstyret og Hamas i slutningen af 2017, vist sig ikke at holde. Aftalen betød, at det civile ansvar skulle overgå til Selvstyret. Men Hamas har ikke villet gå ind på Selvstyrets krav om demilitarisering. Derfor er der usikkerhed om, hvem der egentlig har det civile ansvar i Gaza.

Og netop her ser det ud til, at Israel træder til og øger sin økonomiske hjælp til Gaza. I hvert fald hvis det står til Gadi Eisenkot. Også Yair Lapid fra oppositionspartiet Yesh Atid opfordrer regeringen til at handle: »Staten Israel kan ikke se til, mens der ikke er strøm på børneafdelingerne på hospitalerne. Det er imod alt, vi tror på. Vi har ikke råd til at ignorere denne krise – hverken på et menneskeligt eller et sikkerhedsmæssigt niveau,« siger han.

Det er endnu uvist, hvad Netanyahu vil gøre. Men det forlød, at han forsøgte at overtale Trump til ikke at skære i støtten til UNRWA. Godt nok er han enig med Trump i, at UNRWA grundlæggende er et problem, fordi de gør palæstinensere til permanente flygtninge. Men han ved også, at en øget humanitær krise i Gaza kan blive hans problem.

Palæstinensisk kaos

I 2005 trak Israel sig ud af Gaza og rømmede alle bosættelser i området. Håbet var, at man kunne bytte land for fred. Årene siden da har dog vist med al tydelighed, at det håb ikke blev opfyldt. I 2007 overtog Hamas kontrollen med Gaza ved et militært kup. Både Israel og Egypten lukkede grænseovergangen – den såkaldte blokade – på grund af truslen fra Hamas, der kontinuerligt har affyret raketter ind over sydisraelske byer som Sderot og Ashdod. Terrorgruppen har brugt deres økonomiske midler til at føre krig mod Israel i stedet for at skabe et godt samfund for de knap 2 millioner mennesker, der bor i området. Alligevel bliver Israel ofte anklaget for den palæstinensiske civilbefolknings lidelser.

I lørdags blev der affyret en raket fra Gaza ind over Israel. Den landede – som det ofte er tilfældet – i et øde område. Israel fulgte sin almindelige praksis og svarede igen med et luftangreb mod Hamas-baser i Gaza. Israel holder Hamas ansvarlig for alle angreb fra Gaza. Også selvom det af og til er mindre salafistiske grupper, der står bag.