Højesteret kan spolere samlingsregering: To spørgsmål bliver afgørende

De seneste uger har den helt store nyhed i Israel været dannelsen af en samlingsregering med Benjamin Netanyahu og Benny Gantz i spidsen. Først med Netanyahu som premierminister og derefter med Gantz.

Men der har hele tiden ligget en usikkerhed og ulmet. En usikkerhed, som ingen af de to hovedpersoner lader til at have betragtet som den helt store trussel.

Søndag og mandag skal 11 højesteretsdommere lytte til i alt 8 indsigelser fra advokater og forskellige organisationer. De 8 indsigelser kan opsummeres i to anklagepunkter, som begge vil få den konsekvens, at regeringsaftalen falder til jorden – hvis Højesteret altså giver medhold til dem, som er kommet med indsigelserne:

Anklage 1: Benjamin Netanyahu har ikke ret til at danne regering, fordi han er anklaget for korruption.

Anklage 2: Regeringsaftalen og de nye love, som er en del af aftalen, strider imod Israels basislove og er derfor ugyldige.

Det er altså disse to påstande, som dommerne skal tage stilling til. Lad os kigge lidt nærmere på dem hver for sig.

Anklage 1

Israelsk lov siger, at en siddende premierminister, som bliver anklaget, kan blive siddende, indtil han eller hun måtte blive dømt. De øvrige ministre må træde af, hvis de anklages – men premierministeren har altså en særlig status her. Loven siger dog ikke noget om, hvorvidt et medlem af Knesset, som er anklaget, kan danne en regering. Det er angiveligt en blind vinkel i lovgivningen.

Fem af de otte indsigelser går på, at Netanyahu ikke må danne regering. Og det blev diskuteret søndag. At dømme ud fra dommernes spørgsmål og kommentarer, er der ikke meget, der tyder på, at de giver anklagerne medhold. Den ledende dommer Esther Hayut gik hårdt til anklagerne og bad dem om et grundlag for at skulle forbyde Netanyahu at danne regering: ”Vis os noget. En dom, en lov. Et eller andet. Fra Israels historie eller fra andre lande. I beder os om at danne global præcedens. Vil I have os til at dømme uden et grundlag og blot ud fra jeres personlige holdning?”.

Dommerne kritiserede også de anklagende for at påstå, at ”det hele vil kollapse”, hvis dommerne ikke giver dem medhold.

Anklage 2

Klagerne over aftalens gyldighed er mere komplicerede og også langt alvorligere for dem, der ønsker, at aftalen får lov at holde.

Helt overordnet består regeringsaftalen af en række love. Nogle af disse love er ændringer af Israels såkaldte basislove, der udgør en form for forfatning eller grundlov i landet. Der kan nævnes en række problemer med disse nye love, men her er nogle af dem, der tales mest om:

• En regering i Israel bliver normalt valgt for cirka 4 år. Ifølge aftalen mellem Gantz og Netanyahu skal deres fælles regering kun sidde i 3 år.
• I de første 6 måneder af aftalen er der tale om en ”nødregering” på grund af coronakrisen. Det betyder, at man udskyder at udpege personer til en række offentlige embeder, fx politikommissæren. Det betyder også, at regeringen i den periode primært vil fokusere på love, der er relateret til corona. Love, der ikke er det, vil blive sværere at få vedtaget. Perioden på 6 måneder kan i øvrigt forlænges af Netanyahu og Gantz.
• Man opretter begrebet ”alternativ premierminister”. Det betyder, at den af de to, der ikke er premierminister, vil få denne titel og stadig nyde godt at de fordele, en premierminister har. Fx premierministerens juridiske rettigheder. Det betyder, at Netanyahu vil kunne have en ministerpost, selvom han er anklaget også når Gantz overtager posten efter halvandet år.
• Man vil tillade ministre at træde ud af Knesset og overlade deres plads til en anden fra deres parti. Dog ikke nødvendigvis den næste på partiets valgseddel, som den så ud ved det seneste valg. I Israel er det sådan, at hvis et parti får 5 mandater ved et valg, kommer de fem øverste på listen ind. Men den regel sættes delvist ud af kraft her. Regeringen ser i øvrigt ud til at få absurd mange ministre og viceministre – hele 52 i alt. Dette er kritiseret af mange, fordi det er meget dyrt.
• Man vil vedtage en lov om, at alle de øvrige love, der vedtages som del af regeringsaftalen, kun kan ændres, hvis der er opbakning fra 75 ud af Knessets 120 medlemmer. Dette skal sikre, at hverken Netanyahu eller Gantz snyder den anden undervejs. Men loven begrænser Knessets magt markant.
• Der er tale om en meget speciel regering, som ikke er set lignende andre steder. Regeringen består nemlig at to blokke. Netanyahus og Gantz’. Det betyder, at når Netanyahu er premierminister, kan han ikke fyre en minister fra Gantz’ blok. Og omvendt. Dette rejser en masse problemer og spørgsmål. Hvad sker der fx, hvis en minister skifter side undervejs? Og kan man have en minister, der ikke står til ansvar over for den siddende premierminister?

Nyt valg eller ny regering torsdag

Det helt store spørgsmål er, hvordan Højesteret vil forholde sig til anklage 2. Det spørgsmål får vi svar på i løbet af de kommende få dage. Måske allerede i dag, mandag.

Sagen er nemlig den, at det hele skal afgøres senest torsdag. Hvis ikke den nye regering er endeligt på plads her, vil der blive udskrevet valg. Og er aftalens love ikke vedtaget torsdag, kan der ikke blive en regering.

Avichai Mandelblit, som er Israels rigsadvokat – og som har hevet Netanayhu i retten – har sagt, at han ikke synes, Højesteret skal forhindre regeringen i at blive dannet. Hans argument er ikke det juridiske, men derimod at det vil være det bedste for Israel og for den politiske stabilitet.

Men hvad siger Højesteret? Er de enige i anklagerne? Og hvis de er, vil de så alligevel lytte til argumentet om at sikre stabilitet?