Historisk fredsaftale med Emiraterne kan føre flere med sig

I torsdags kom den store nyhed om, at Israel og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har indgået en fredsaftale. UAE bliver dermed det tredje arabiske land – sammen med Egypten og Jordan – der har diplomatiske relationer til Israel.

I de kommende uger vil aftalen blive konkretiseret mere og mere. Der vil blive indgået handelsaftaler, aftaler om udveksling af ambassader og mange andre samarbejdsaftaler – eksempelvis direkte flyruter mellem de to lande. Og som en del af aftalen vil Israel i hvert fald foreløbig undlade at gå videre med planerne om annektering af dele af Vestbredden.

Håber på sneboldseffekt

Aftalen kan vise sig at have positive konsekvenser også for Israels forhold til mange andre lande i regionen.

Det er almindelig kendt, at Israel de seneste år har fået et bedre og bedre forhold til især Saudi-Arabien, som er den største magtfaktor i Golfen. Også et land som Bahrain har Israel et uformelt samarbejde med. Nu er det så spændende, om UAE’s beslutning kan bane vejen for, at disse lande også vil indgå et officielt samarbejde med Israel.

Indtil videre har saudierne undladt at kommentere fredsaftalen. Kuwait har sagt, at deres forhold til Israel ikke er ændret: De »vil være de sidste til at normalisere forholdet«. Begrundelsen er blandt andet, at landet vil vise støtte til palæstinenserne – og en fredsaftale med Israel vil ødelægge denne støtte, mener de. Når det gælder Bahrain, forlyder det, at en fredsaftale kan være meget tæt på.

Det er især den fælles kamp mod det shiamuslimske Iran, der har været med til at forene Israel og de sunniarabiske golflande. Irans præsident Rouhani har kritiseret og nærmest truet UAE og sagt, at landet »står foran en farlig fremtid«.

En sammenslutning af de seks golflande (Kuwait, Bahrain, Oman, Qatar, UAE og Saudi-Arabien) har sammen fordømt Rouhanis udtalelser, hvilket vidner om, at den generelle stemning i regionen er, at aftalen er god.

Også EU har rost aftalen og sagt, at den vil være med til at stabilisere situationen i Mellemøsten.

Udsigt over Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. (Foto: Wikimedia)

Hvad med palæstinenserne?

Længe har det været sådan, at de fleste arabiske lande har afvist fredsaftaler med Israel, så længe palæstinenserne ikke har deres egen stat. Der har været en form for konsensus om, at en aftale med Israel vil være et svigt over for den palæstinensiske sag. Den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, har da også kritiseret UAE’s beslutning. Samtidig siger Israel, USA og UAE, at det er en god aftale også for palæstinenserne – fordi udviklingen ifølge dem øger sandsynligheden for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Det samme sagde Frankrigs præsident Macron i en telefonsamtale med Abbas søndag. Abbas var dog ikke enig og kritiserede aftalen.

At Israels forhold til de arabiske lande forbedres, kan i længden være med til at lægge pres på palæstinenserne, fordi de arabiske lande ikke længere lige så entydigt står på palæstinensernes side. Og det er håbet, at dette pres kan være med til at tvinge palæstinenserne til forhandlingsbordet, fordi eventuel afvisning af forslag og forhandlinger fremover kan få større konsekvenser end hidtil.

Israelerne er godt tilfredse

En spørgeundersøgelse foretaget søndag viser, at israelerne er godt tilfredse med aftalen. Her svarer næsten 80 procent, at de hellere vil have en fredsaftale med UAE, end de vil have annektering af dele af Vestbredden. 16 procent ville foretrække annektering.

Langt de fleste sagde også, at aftalen ikke vil ændre deres stemme ved et kommende valg. Også selvom løftet om ikke at annektere sådan set må betragtes som et brud på et valgløfte fra Netanyahus side. Premierministeren har dog antydet, at planerne ikke er skrinlagt helt, men blot er blevet udskudt til et senere tidspunkt.

USA har været tilbageholdende med at godkende en annektering. Så det er også muligt, at UAE og Israel har indføjet det i aftalen vel vidende, at det alligevel ikke ville blive til noget lige foreløbig.

For UAE’s vedkommende kan det være lettere at forsvare aftalen med Israel, fordi de kan sige, at de har forhindret annektering. Og når Netanyahu skal forklare sine vælgere, hvorfor han ikke har annekteret, er det måske lettere at sige, at det var nødvendigt for at få en aftale med UAE – i forhold til at skulle skyde skylden på amerikanerne og deres manglende godkendelse af annektering.