Her er det endelige valgresultat – og hvad det kan betyde

Regeringsforhandlingerne i Israel skal til at gå i gang, og det bliver med Benjamin Netanyahu for bordenden.

Valgresultatet faldt nemlig således ud, at det forventes, at han relativt let kan danne en regering. Hans eget parti, Likud, og støttepartierne (de to ultraortodokse partier samt det nationalreligiøse parti Religiøs Zionisme) har nemlig 64 ud af 120 mandater.

Ikke den store forandring hos vælgerne

Mandatfordelingen er altså noget anderledes end ved de forudgående valg i 2019, 2020 (hvor der var to valg) og 2021. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at vælgerne har stemt markant anderledes. Der er derimod et par andre grunde til, at der nu pludselig er et klart flertal:

1: To partier i den blok, der er imod Netanyahu, røg under spærregrænsen, nemlig venstrefløjspartiet Meretz og det arabiske parti Balad. Ved de forrige valg kom de ind – i nogle tilfælde fordi de stillede op på en liste med andre partier. De cirka 8 mandater, som de to partier ville have fået tilsammen, hvis de var kommet ind, er nu blevet fordelt til andre partier. Og sandsynligvis er de 4 af dem gået til Netanyahus blok.

2: Ved det forrige valg stemte en del nationalreligiøse vælgere på Yamina – som var imod Netanyahus blok og endte med selv at få premierministerposten ved Naftali Bennett. Men denne gang stillede Yamina ikke op. Derfor gik en del nationalreligiøse stemmer til Religiøs Zionisme – som altså peger på Netanyahu.

Sådan blev mandaterne fordelt

Netanyahus blok: 64

Likud: 32
Religiøs Zionisme: 14
Shas: 11
Forenet Torajødedom: 7

Øvrige partier (anti Netanyahu-blokken): 56

Yesh Atid: 24
National Unity: 12
Yisrael Beiteinu: 6
Ra’am: 5
Hadash-Taal: 5
Arbejderpartiet: 4

Partier, som røg ud af Knesset

Meretz
Balad

Itamar Ben Gvir fra Religiøs Zionisme blev en af valgets store vindere. (Foto: GPO)

Stadig nogle spørgsmål

Selv om meget altså er givet, er der stadig nogle spørgsmål at stille. Ikke mindst: Hvem får hvilke ministerposter. Det forlyder, at Religiøs Zionisme vil gå efter finansministerposten til Bezalel Smotrich og posten som minister for offentlig sikkerhed til Itamar Ben Gvir. To tunge poster, som vil give partiet meget stor indflydelse.

Ikke overraskende forventes det, at Shas (ultraortodokst parti) vil gå efter Indenrigsministeriet, som partiet har siddet på før. Forenet Torajødedom må ifølge deres rabbiner ikke have ministerposter, men vil i stedet få nogle viceministerposter samt nogle tunge poster i visse udvalg i Knesset – hvilket også giver stor indflydelse.

Netanyahus opgave bliver nu at stille støttepartierne tilfredse og samtidig kunne give noget til sine egne partifæller i Likud – som trods alt har halvdelen af mandaterne i regeringen.

Et andet stort spørgsmål bliver, i hvor høj grad regeringen vil gå efter at indføre religiøs lovgivning. Alle støttepartierne er religiøse, og de har mange forslag til, hvordan man kan styrke overrabbinatet og generelt indføre regler, der tager udgangspunkt i religion. Nogle enkelte eksempler er: Hvem må uddele kosher-certifikater til butikker og restauranter? Må der spilles fodboldkampe på sabbatten? Skal pride-paraden forbydes?

Alt det får vi måske svar på i løbet af de kommende forhandlinger.