Hamas chokerede Israel: Nu venter en ny virkelighed

Terrorgruppen Hamas’ angreb på Israel lørdag den 7. oktober er stadig svært helt at begribe. For ingen havde forestillet sig, at det var muligt for hundredvis af Hamas-terrorister at trænge ind i Israel på den måde og befæste militære poster og tage kontrol over byer langs grænsen. Det var surrealistisk at lytte til øjenvidnernes beskrivelser og at se de mange videoer, som blev offentliggjort.

Manges billede af Israel er krakeleret. I løbet af nogle af de mest uhyggelige timer i landets historie fik man det indtryk, at Hamas var den stærke part og Israel den svage. Hvordan kunne sådan noget ske? Hvorfor var hjælpen der ikke med det samme, da terroristerne gik rundt og skød alle, de mødte på deres vej i fredelige israelske byer?

Blev Hamas undervurderet?

Det er umuligt at svare på, hvordan det kunne ske. Når krigen er slut, og det er tid til at evaluere og placere et ansvar, vil vi måske blive klogere.

Hvis man alligevel skal komme med nogle foreløbige delkonklusioner, så er der meget, som tyder på, at Israel simpelthen har undervurderet Hamas’ styrke og ambitioner. I mange år er der med jævne mellemrum blevet udført raketangreb fra Gaza mod Israel. Hamas (eller Islamisk Jihad) har beskudt israelske byer vel vidende, at der vil komme et hårdt modsvar. Og efter nogle dage eller uger er der indgået våbenhvile. Det var været den cyklus, som har eksisteret længe, og som Israel i en forstand har valgt leve med.

Og måske har denne gentagelse gjort, at Israel ikke har troet, at Hamas havde hverken evnen eller viljen til at udføre et angreb i den skala, som vi så 7. oktober. Hamas har endda udvist en form for vilje til at holde sig ude af kampe. For eksempel da der i maj var kampe mellem Israel og Islamisk Jihad. Her holdt Hamas sig på sidelinjen.

En kilde tæt på Hamas har sagt til Reuters, at »Hamas gav Israel indtryk af, at man ikke var klar til kamp« - mens gruppen i virkeligheden forberedte sig på lørdagens chokerende angreb.

Tal Schneider fra The Times of Israel skriver i en analyse, at Israels regering med Netanyahu i spidsen de sidste mange år har været med til at holde Hamas kørende – fordi man har set en fordel ved det. Forklaringen er, at så længe Hamas har magten i Gaza, er det umuligt at forestille sig oprettelsen af en palæstinensisk stat (fordi det er utænkeligt, at Hamas skulle regere en sådan stat). Og så længe den palæstinensiske magt ikke er samlet ét sted, vil der ikke kunne etableres en palæstinensisk regering. Sådan har det været i mange år, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har haft magten på Vestbredden, mens Hamas altså har haft den i Gaza.

Schneiders påstand er altså, at Israel bevidst har ladet Hamas bevare en vis styrke og magt – og har betalt med sporadiske raketangreb og også en decideret krig i ny og næ. Hun konkluderer, at den strategi nu »er gået op i røg«.

Et såret Israel vil handle anderledes

I sin analyse beskriver Haviv Rettig Gur, hvordan lørdagen udstillede Israel som svagt. Og det kan meget vel forvandle Israels tilgang til konflikten med Hamas.

»Et stærkt Israel kan muligvis tolerere et krigerisk Hamas langs sin grænse. Det kan et svagt Israel ikke. Et sikkert og trygt Israel kan bruge tid og ressourcer på at bekymre sig om de humanitære konsekvenser af en landinvasion i Gaza. Det kan et mere sårbart Israel ikke,« skriver han.

Og her har vi måske svaret på, hvorfor mange vurderer det som sandsynligt, at Israel vil gennemføre en landinvasion i Gaza i den nærmeste fremtid. Indtil nu har man vurderet, at man har råd til at lade være. At man godt kunne tåle Hamas’ eksistens med den pris, det nu havde.  I stedet for at betale med en masse soldaters liv i forbindelse med en invasion. I lørdags blev den vurdering så lagt i graven. Nu er den herskende holdning, at tiden er kommet til at udslette Hamas – hvis man kan. Det er sandsynligvis derfor, at Israel nu har indkaldt hele 300.000 soldater til hæren.

Mødre og børn tager afsked

Og netop denne enormt omfattende indkaldelse er det, der fylder hos rigtig mange israelske familier.

For dem, der har mistet nære venner eller familie, er det selvfølgelig tabet, der overskygger alt andet. Rigtig mange israelere lægger deres kære i graven i disse timer og dage.

For dem, der bor i de udsatte områder, er deres personlige sikkerhedssituation naturligvis meget vigtig at forholde sig til. Seneste nyt mandag eftermiddag er, at Hamas fortsætter med at affyre raketter, og at der igen lyder alarmer i det allernordligste Israel langs grænsen til Libanon. Langt de fleste israelere bor dog i områder, hvor der ikke er luftalarmer og dermed ikke nogen overhængende fare for at blive ramt.

Men for de mange tusind familier, hvor et eller flere medlemmer er blevet indkaldt til hæren, er frygten for, hvad der nu skal ske, den største. Sender hæren soldaterne ind i Gaza? Og hvis de gør det, hvor mange af dem vil så vende hjem igen? Lige nu bliver der taget afsked rundtom i tusindvis af israelske hjem.

Endnu en gang vil det kræve ofre at nedkæmpe de fjender, som ønsker staten Israels udslettelse. Hæren har erklæret krig mod Hamas og er gået i gang med det, man kalder »Operation Jernsværd«.

Hvad der kommer til at ske de næste dage og uger, er umuligt at vide. Men alt peger i retning af en kraftig eskalering. Alt tyder på, at Israel vil påføre Hamas så stort et slag som overhovedet muligt. Fordi man ikke har råd til at lade være.