God kemi mellem Trump og Abbas vækker bekymring i Jerusalem

Der var en varm og venskabelig tone, da Donald Trump i onsdags tog imod lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, i Det Hvide Hus. Trump var i sit gæstfrie hjørne og havde ifølge udtalelser fra begge lejre en god samtale med Abbas. Ifølge David Horovitz fra Times of Israel ville man let kunne tro, at Trump talte med en israelske leder, hvis man under deres fælles pressemøde lukkede øjnene. Den venskabelige tone må vække en vis bekymring i Jerusalem, da den giver Abbas et godt afsæt for eventuelle fredsforhandlinger.

Netanyahu, Israels premierminister, havde inden mødet anklaget Abbas og Selvstyret for især to ting: opildnen til terror og had samt den økonomiske støtte til fængslede terroristers familier. Selvstyret betaler nemlig et fast månedligt beløb til familierne til personer, der har udført terror mod Israel.

Ifølge Det Hvide Hus talte de to ledere også om dette emne, men det var nu ikke ligefrem kritik, der prægede pressemødet efter samtalen bag lukkede døre. Trump hyldede derimod Selvstyrets sikkerhedssamarbejde med Israel og sagde, at Abbas har talt imod terror og har vist vilje til fred.

Trump sagde også, at han vil gøre, hvad han kan for at få en fredsaftalen i hus, men at han ikke vil pådutte nogen en aftale. Han var meget optimistisk og sagde, at en fredsaftale slet ikke er så svær at få på plads, som alle går og siger; noget, som har fyldt meget i reaktionerne på mødet. Mange peger på, hvor urealistiske forventninger, præsidenten har til Mellemøstkonflikten, og hvor lille en forståelse han egentlig har af den. Nogle peger dog på det positive i, at det er Trump selv, der holder møde med Abbas og Netanyahu. Under Obama lå den slags på udenrigsministerens bord.

Intet nyt under solen

Konklusionen ifølge Times of Israel-journalist Raphael Ahren er, at Mahmoud Abbas ikke kom med noget nyt, og at Trump slet ikke rigtig kom med noget, når det gælder perspektiver for forhandlinger og en fredsløsning.

Abbas sagde ikke noget, der tyder på, at han er særlig villig til at lempe på sine krav: »Vores strategiske valg er at få fred baseret på en ide om to stater. En palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad, som lever i fred og stabilitet med staten Israel baseret på 67-grænserne,« lød det. Hvad angår spørgsmålet om palæstinenseres ret til at vende tilbage til Israel (right of return), sagde han, at det »vil blive håndteret i henhold til Folkeretten«. Derudover benægtede han, at palæstinensiske børn opdrages til at hade israelere, og han nægtede at anerkende Israel som en jødisk stat.

Trumps strategi lod til at være: Sig så lidt konkret som overhovedet muligt – undlad fx at sige ordet »tostatsløsning« – men skab i stedet en god og positiv stemning og giv palæstinenserne et godt indtryk, så de får lyst til at sætte sig ved et forhandlingsbord.

Den eneste formulering, der havde et kritisk præg, var, da han sagde: "Der kan ikke være en varig fred, før de palæstinensiske ledere taler med en samlet stemme imod vold og had."

Vil standse økonomisk støtte til Selvstyret

Dermed undlod Trump også under pressemødet at tale om det forslag, som flere republikanske politikere i USA bakker op om: at standse den økonomiske støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre, medmindre Selvstyret ophører med at betale penge til familierne til fængslede terrorister. Mahmoud Abbas har ikke lyst til at standse betalingen til familierne, da det vil mindske den lille smule popularitet, han stadig måtte have blandt palæstinenserne på Vestbredden og blandt politikerne i Fatah.

Selvstyrets udenrigstalsmand, Nabil Shaath, har da også afvist en ændring. Han siger, at det svarer til at bede israelerne om at standse lønudbetalingen til IDF-soldaterne.

Samlet set var onsdagens møde med til at øge den israelske usikkerhed og frygten for at stille det farlige spørgsmål: I hvor høj grad er Donald Trump på israelernes side, når det gælder konflikten med palæstinenserne? Er han nu også mand for at presse palæstinenserne til en løsning, som Israel kan gå med til?