Gidselforhandlinger fortsætter, mens Rafah-operation lurer

En israelsk delegation rejste mandag til Doha i Qatar for at genoptage de indirekte forhandlinger med Hamas. Ud over Qatar er Egypten mægler i forhandlingerne, som altså ser ud til at være kommet tilbage på sporet. Forhandlingerne forventes at vare mindst et par uger – blandt andet fordi Hamas’ Gaza-leder, Yahya Sinwar, er ham, der i sidste ende skal godkende en aftale. Han gemmer sig i Gazas tunneller, og det betyder, at hver gang der skal gives svar fra Hamas til forhandlingsmæglerne, vil det tage 24-36 timer.

6 uger og 40 gidsler

Fornemmelsen er, at Hamas er en anelse mere interesseret i en aftale, end de har været tidligere.  Det skyldes måske, at Qatar i sidste uge angiveligt truede med at smide de Hamas-ledere, som bor i Qatar, ud.

I hvert fald kom Hamas kort tid efter med et udkast til en aftale – bestående af tre faser.

I første fase vil Hamas frigive i alt 40 gidsler, heraf 5 kvindelige soldater. Til gengæld kræver de 400 palæstinensiske fanger frigivet, heraf cirka 50 med lange straffe for blandt andet terror. Samtidig kræver de, at Israel trækker sig tilbage fra to hovedveje og lader mere nødhjælp komme ind. Dette ville ske i løbet af seks uger.

I næste fase vil Hamas frigive resten af de levende gidsler i bytte for en stort antal palæstinensiske fanger – og der ville skulle indgås en permanent våbenhvile. Og i tredje fase ville Israel så få udleveret de døde gidsler, mens Israel angiveligt skulle ophæve blokaden af Gaza.

Kun første fase er relevant

De to sidste faser er fuldstændig udelukket for Israel. Man vil ikke indgå en permanent våbenhvile, sådan at Hamas overlever og bevarer magten i Gaza. Og det er naturligvis utænkeligt, at man vil ophæve blokaden, så længe Gaza udgør så stor en trussel mod Israel.

Men det lader til, at Israel er åbne over for at diskutere første fase. Og at man er villig til at indgå en våbenhvile på 6 uger, løslade 400 fanger og tillade mere nødhjælp at komme ind i Gaza, hvis man kan få 40 gidsler befriet.

Efter det første døgns tid med forhandling har en talsmand for Qatars udenrigsministerium sagt, at der er grund til »forsigtig optimisme«, men at »det er for tidligt at sige, at vi er tæt på en aftale«. Også det amerikanske medie Axios citerer en kilde »med direkte viden om forhandlingerne«, som siger, at forhandlingerne har fået en positiv start.

Men der er meget, der kan få forhandlingerne til at bryde sammen. Hvis Hamas kræver, at fase 1 bliver fulgt op af en fase, der indebærer permanent våbenhvile og fuld israelsk tilbagetrækning fra Gaza, så bliver der næppe en aftale.

Hamas har tidligere sagt, at de ønsker at gentage terrorangrebet 7. oktober. Og desuden er det deres erklærede mål at udslette staten Israel. I det lys virker det modstridende, at de kræver en »permanent« våbenhvile – når de jo tydeligvis ikke ønsker en permanent fred med Israel. Men det er altså ikke den eneste skævhed i Hamas’ krav, eftersom de altså kræver, at omkring 10 fængslede palæstinensere skal frigives, hver gang der skal frigives 1 israelsk gidsel.

Mulig offensiv i Rafah

Hvis ikke der indgås en aftale, står Israel over for en militær offensiv i Gazas sydligste by, Rafah, hvor op mod halvanden million mennesker befinder sig.

Og en sådan offensiv vil uden tvivl forværre Israels forhold til USA, som i forvejen er blevet mere og mere anstrengt de seneste uger. For nylig har USA direkte sagt til Israel, at de ikke bør indlede en offensiv i Rafah. Men premierminister Netanyahu står fast. På et møde i Udenrigs- og Forsvarskomiteen har han angiveligt sagt, at »amerikanerne har bedt os om ikke at gå ind i Rafah, men der er ikke andre muligheder.«

Mandag talte Biden og Netanyahu i telefon, og her kom de også ind på den mulige offensiv i Rafah. Og det lader til, at USA’s holdning er den, at Israel har ret til at bekæmpe Hamas – også i Rafah – men at det under ingen omstændigheder bør ske via en stor invasion af byen. Det har Joe Biden skrevet på X. USA har ellers tidligere indikeret, at man ville støtte en offensiv, hvis Israel – som de har lovet – sørgede for en evakuering af de mange civile. Det er dog ikke sikkert, at USA tror på, at det overhovedet kan lade sig gøre, selvom Israel har lovet af tage sig af de civile, inden offensiven igangsættes.

Israels argument er, at man ikke kan bekæmpe Hamas, hvis man ikke går ind i Rafah. Det er nemlig her, de cirka fire tilbageværende funktionsdygtige Hamas-bataljoner befinder sig. Men det argument køber amerikanerne ikke. Talsmand for Det Hvide Hus Jake Sullivan sagde på et pressemøde mandag, at det »kan gøres ved hjælp af andre midler« og talte om »en alternativ tilgang, som vil ramme Hamas-elementer i Rafah«. Han sagde også, at USA har bedt Netanyahu sende en delegation til Washington for at diskutere en mulig »alternativ tilgang« - hvilket den israelske premierminister indvilligede i.

Israel har sagt tydeligt, at man er klar til at gå ind i Rafah, hvis man finder det nødvendigt – også selvom man ikke har opbakning til det fra sine allierede.