Gantz’ farvel kan få stor betydning – også for Hamas

Israels regering blev søndag markant mindre. Her forlod Benny Gantz og hans parti, National Samling, nemlig regeringen, som de trådte ind i kort efter terrorangrebet 7. oktober.

Gantz begrundede sit exit med, at der bør udskrives valg, og at Netanyahu »står i vejen for en ægte sejr« i krigen mod Hamas. Han gjorde det »for Israels bedste«, sagde han søndag.

Hans afgang betyder i første omgang, at regeringen nu ser ud, som den gjorde efter det seneste valg – som fandt sted i slutningen 2022. Nemlig med Benjamin Netanyahus Likud-parti som det største. De har støtte fra to ultraortodokse og to nationalreligiøse partier. Tilsammen har de fem partier 64 ud af Knessets 120 mandater.

Regeringens flertal er altså ikke umiddelbart i fare. Og derfor er det heller ikke særligt sandsynligt, at Gantz får sit ønske om et snarligt valg opfyldt.

 

Mere magt til Ben Gvir kan øge presset

Men beslutningen kan meget vel få nogle andre konsekvenser.

For nu er Netanyahu afhængig af støtte fra de nationalreligiøse partier med Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir i spidsen. De to ønsker en optrapning af krigen mod Hamas og Hizbollah, og de ønsker, at Israel etablerer bosættelser i Gaza.

Ben Gvir kræver nu, at han får Gantz’ plads i Israels krigskabinet – som ud over Gantz bestod af Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant.  Det vides dog ikke, om dette kabinet fortsætter med at eksistere. Men uanset hvad vil Ben Gvir altså have mere indflydelse på krigens gang. Og det får han sandsynligvis også. For den parlamentariske situation er nu således, at Netanyahu ikke har et flertal uden ham. Det kan meget vel skubbe Israels politik længere mod højre. Og den højredrejning kan få nogle konkrete konsekvenser:

  • Sandsynligheden for en våbenhvileaftale bliver mindre. Ben Gvir og Smotrich støtter nemlig ikke nogen form for aftale med Hamas. Ganske vist kan Netanayhu få vedtaget en aftale med oppositionspartierne. Men det vil han måske ikke være så tilbøjelig til, for så der en vis risiko for, at de to nationalreligiøse partier helt trækker sig fra regeringen.
  • Det internationale pres på Israel vil vokse. Itamar Ben Gvir er national sikkerhedsminister, og mange af hans udtalelser – for eksempel om israelske bosættelser i Gaza – er skyts til Israels kritikere. Også USA – som i forvejen er kritisk over for Netanyahu – vil være endnu mere kritisk over for en regering, hvor Ben Gvir har meget at skulle have sagt.
  • Det nationale pres på regeringen vil vokse. De to ovenstående konsekvensen kan meget vel medføre, at protesterne i Israel mod regeringen vil vokse. Især hvis Israel får muligheden for en våbenhvileaftale med løsladelse af gidsler og regeringen ikke tager den på grund af krav fra Ben Gvir.

I foråret 2023 var der store demonstrationer mod regeringen på grund af dens retsreform. Her så man, at demonstrationerne på et tidspunkt blev så store, at Netanyahu bukkede under og modvilligt satte reformprocessen på pause. Måske vil israelerne forsøge at sætte ham under et lignende pres igen.


Itamar Ben Gvir er national sikkerhedsminister - og fortaler for, at Israel etablerer bosættelser i Gaza. (Foto: GPO)

Hamas-leder: Vi har israelerne, hvor vi vil have dem

Mens Gantz’ afgang altså umiddelbart er godt nyt for Ben Gvir, er den muligvis også godt nyt for Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar.

Wall Street Journal har i en artikel offentliggjort beskeder, som skulle være skrevet af Sinwar til blandt andet Hamas-lederne i Qatar og andre Hamas-folk. I en af beskederne har han ifølge Wall Street Journal skrevet. »Vi har israelerne, præcis hvor vi vil have dem.«

Det fremgår ikke, hvad han tænker på. Men set fra Sinwars synspunkt er det måske en god udvikling, at Israels regering drejer mere mod højre. Hamas lader nemlig ikke til at være meget interesseret i en våbenhvileaftale. Men med det seneste forslag fra Israel er der kommet mere pres på Hamas fra forhandlingsmæglerne. Især fra USA, som siger, at Hamas skal tage imod det.

Forslaget vil angiveligt afslutte krigen helt og lade Hamas overleve i en eller anden form – samtidig med at alle gidslerne løslades i løbet af tre faser.

Hvis Hamas ikke ønsker denne aftale, vil det være i deres interesse, at det er Israel, der trækker sig fra den – og ikke Hamas, der afviser et generøst israelsk tilbud. På den måde vil det internationale pres på Israel nemlig blive bevaret. Hvorimod hvis det er Hamas’ skyld, at der ikke bliver en aftale, ja så vil USA være mere tilbøjelig til at lade Israel optrappe krigen i Gaza.