Fund af teater siger noget om romernes forhold til Tempelpladsen
I år 70 efter Kristus ødelagde romerne det andet tempel. Ja, ikke bare templet, men hele byen blev lagt i ruiner. Men hvad skete der egentlig med Tempelpladsen i tiden efter ødelæggelsen? Det er et stort mysterium for arkæologer, fordi der ikke foregår udgravninger under selve pladsen. Men et nyt fund af et teater under området ved Grædemuren giver en indikation af svaret.
I de seneste to år har Israels Antikvitetsmyndighed gravet ved Wilsons Arch, som er den tunnel, der ligger til venstre for Grædemuren, og deres anstrengelser ser ud til at give pote. De har nemlig fundet et lille romersk teater, som er 1.700 år gammelt og dermed stammer fra cirka 200 år efter ødelæggelsen af Jerusalem. Teateret har 2-300 sæder og er faktisk nævnt af historikeren Josefus samt andre kilder.
Efter ødelæggelsen i år 70 begyndte kejser Hadrian at genopbygge byen i år 130. Få år efter kom det andet større jødiske oprør, nemlig Bar Kochba-oprøret fra 132 til 135. Efter det blev jøder forment adgang til hovedstaden med undtagelse af Tisha B’av, som er dagen, hvor de sørger over templets ødelæggelse. Flere ting tyder på, at det nyopdagede teater ikke blev bygget helt færdigt, og arkæologerne har en teori om, at det muligvis er netop Bar Kochba-oprøret, der har forstyrret byggeriet af teatret. Man har nemlig fundet andre halvfærdige bygninger fra samme periode.
Wilsons Arch - også kalder vestmurstunnelen - ligger til venstre, når man står foran Grædemuren. Stedet kan vel nok betegnes som et af de mere attraktive for arkæologer. Samtidig er udgravningerne genstand for kritik fra dele af det internationale samfund. (Foto: Oles Moro/Wikimedia)
Mysteriet: Hvad skete der på Tempelpladsen under romerne?
Joe Uziel, som er arkæolog og har deltaget i udgravningerne, siger, at »hvad der skete på Tempelpladsen mellem ødelæggelsen af det andet tempel og den muslimske periode, er en af de gåder, vi endnu ikke har løst”. Nogle mener, at der har ligget et tempel for den romerske gud Jupiter, men det er der ikke nogen beviser for. ”Men vi ved, at buen (Wilsons Arch) var der og fungerede som en bro, så der må have været noget at gå hen til (på Tempelpladsen),” siger han.
En anden arkæolog siger, at fundet har ændret deres opfattelse af, hvad området blev brugt til. Nu tyder meget på, at det blev brugt til underholdning. Teateret vender sådan, at tilskuerne har ryggen mod Tempelpladsen, hvilket er en indikation af, at pladsen måske ikke har været så betydningsfuld for romerne.
Udgravninger er en politisk kamp
Rigtig mange steder i og omkring Den Gamle By i Jerusalem graver arkæologer. Deres arbejde er meget omdiskuteret. Mange FN-resolutioner siger, at de israelske udgravninger er ulovlige, fordi de finder sted i den del af Jerusalem, som ifølge mange bør tilhøre palæstinenserne i forbindelse med en tostatsløsning. Men Israel holder fast i retten til at undersøge deres hovedstads og deres folks dramatiske fortid. De bruger også de historiske fund til at påvise det jødiske folks lange historie og vise, at denne historie er dybt forbundet med Jerusalem og Tempelpladsen. Det er vældig aktuelt, når eksempelvis UNESCO forsøger at fortie den jødiske forbindelse til stedet ved udelukkende at bruge det arabiske ord for Tempelpladsen.
Arkæologerne fortsætter med at grave, og deres forventning er, at de på et tidspunkt også vil støde på genstande fra det første tempels periode.