Fordømmelse af magtfuld post til endnu en højreradikal

Vi har tidligere skrevet om Itamar Ben Gvir og hans parti, Jødisk Styrke, som får en central og magtfuld placering i den regering, Benjamin Netanyahu er i gang med at danne. Partiet beskyldes af mange for at være racistisk og ønsker blandt andet at annektere Vestbredden uden at give lige rettigheder til områdets palæstinensiske borgere.

Men Jødisk Styrke er ikke det eneste kontroversielle parti, som får indflydelse i den kommende regering. Også det lille parti Noam stillede op som en del af Religiøs Zionismes liste – ligesom Jødisk Styrke gjorde.

Noam fik dog »kun« et enkelt mandat, som gik til partiets leder, Avi Maoz, der mest af alt er kendt for sin modstand mod homoseksuelles rettigheder. Og selvom han ikke er tungen på Netanyahus vægtskål (han har et flertal på 64 ud af 120 mandater) får han alligevel en vigtig post. Han bliver nemlig leder af en ny statslig myndighed, der skal »have ansvaret for jødisk identitet«. Og der er lagt op til stramninger. Mange forventer, at Maoz fra sin nye position vil arbejde for følgende:

• Han vil gøre det sværere for diasporajøder (jøder, der ikke bor i Israel) at få statsborgerskab. Som det er nu, kan man via Israels «Law of Return« få statsborgerskab, hvis man har en bedsteforælder, der er jøde. Ifølge Maoz er man dog kun jøde, hvis man har en jødisk mor – hvilket svarer til den ortodokse forståelse. Der er især mange russiske og østeuropæiske jøder, der immigrerer til Israel, fordi de har jødiske bedsteforældre.
• Det kan også meget vel blive sådan, at det kun er personer, der tilhører den ortodokse jødedom, der af staten vil blive betragtet som »ægte« jøder. Reformjøder og konservative jøder er ifølge Maoz ikke jøder. Han har sågar sammenlignet dem med nazister.
• Når det gælder homoseksuelles rettigheder, vil Maoz forbyde den årlige prideparade. Han vil også være imod det, han kalder »progressive kønsstudier«. Desuden vil han genindføre en praksis, hvor statslige formularer bruger termerne »mor« og »far« i stedet for termen »forælder«, som for nylig blev indført. Maoz vil også genindføre brugen af terapi til homoseksuelle, der har til formål at gøre dem heteroseksuelle. Denne praksis blev ellers fjernet af Lapids regering.
• Maoz gik til valg på at lukke den enhed i hæren, der arbejder for at promovere kvinders position i hæren. Han er imod kvinder i kampenheder.
• Han vil forbyde områder ved Vestmuren, hvor mænd og kvinder kan bede sammen (hvilket reformjøderne gør). Og han har tidligere støttet et forslag om at indføre kønsopdeling ved offentlige begivenheder.

Kraftige fordømmelser af Netanyahus beslutning

Det er haglet ned med kritik af Netanyahu, efter at hans aftale med Maoz kom frem. De fleste kendte til Maoz’ radikale synspunkter i forvejen. Men det er de færreste, der havde troet, at Netanyahu ville give ham sådan en magtfuld position. Og i den forstand handler historien mere om den kommende premierminister end om Avi Maoz.

Fra Yair Lapids parti, Yesh Atid, lød reaktionen, at »fra nu af er der – ifølge Netanyahu og Avi Maoz – både a-jøder og b-jøder«. Benny Gantz lovede at »bekæmpe den ekstremistiske Netanyahu-regering med alle tænkelige midler«.

Fra Yisrael Beiteinus Vladimir Beliak lød der også en meget hård kritik: »Engang forhindrede sovjetiske ledere jøder i at immigrere til Israel. Nu har vi de nye sovjetter, Netanyahu og hans partnere.«

Det er bemærkelsesværdigt, at Netanyahu ser ud til at danne en regering, hvor samtlige støttepartier er religiøse. Nogle er nationalreligiøse (Religiøs Zionisme, Jødisk Styrke og Noam), mens andre er ultraortodokse (Shas og Forenet Torajødedom).