Forældre efter tysk antisemitisme: Skoler kan ikke skånes for konflikten

I marts blev en 14-årig tysk elev nødt til at skifte skole, efter nogle måneder forinden at have afsløret sin jødiske identitet. Drengen gik på Friedenauer Gemeinschaftsschule i Berlin, hvor tre ud af fire elever ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung er af arabisk eller tyrkisk herkomst.

Da drengen en dag fortalte, at han var jøde, svarede en af hans klassekammerater: »Jeg synes, du er en flink fyr, men jeg kan ikke være din ven. Alle jøder er mordere.« Men det blev ikke ved de verbale krænkelser. Senere tog en anden elev kvælertag på den 14-årige og pegede mod ham med en legetøjspistol, mens andre stod og grinede.

Det blev til sidst for meget for forældrene, som egentlig havde valgt skolen på grund af dens multikulturelle præg. De valgte at trække sønnen ud af skolen, som siden har anmeldt eleven, der tog kvælertag, til politiet.

Levi Salomon fra organisationen Jødisk Forum for Demokrati og imod Antisemitisme fortæller ifølge dagens Kristeligt Dagblad, at der desværre ikke er tale om et enkeltstående tilfælde. Men mange af dem, som udsættes for antisemitisme, tør ikke stå frem.

Forældre: Hvordan kan en skole beskytte mod konflikten?

Det måske mest chokerende i forbindelse med sagen er, at nogle forældre til børn på skolen i et brev til Der Tagesspiel siger, at en skole ikke kan forhindre den slags ”religiøst motiverede konflikter”. De skriver blandt andet: ”I årtier har der eksisteret en endeløs konflikt mellem arabere og jøder i Mellemøsten. En by som Berlin, der er blevet beriget med borgere fra begge religioner og kulturer, kan ikke forskånes for denne konflikt. Hvordan kan en skole, hvor børn med mange forskellige nationaliteter går, være beskyttet imod religiøst motiverede konflikter mellem eleverne?”

Heldigvis har mange tyske politikere fordømt brevet. Man er især fortørnet over påstanden om, at de antisemitiske overfald fra skoleelever skulle være religiøst motiverede. Mange mener derimod, at tendensen skyldes det generelle had til jøder, som børnene får med sig hjemmefra.

I en klumme i Der Tagesspiel påpeger juristen Sergey Lagodinsky også, at ordet antisemitisme kun optræder ét sted i brevet. Og her nævnes det i samme åndedrag som ”racisme, antiislamisme og vold”. Også ordet jøde optræder kun ét enkelt sted, nemlig i udtrykket ”konflikten mellem jøder og arabere”. Pointen er altså, at forældrenes brev slet ikke gør opmærksom på det faktum, at det netop var på grund af drengens jødiske identitet, at han blev overfaldet. Og i forlængelse heraf tales der heller ikke om antisemitisme i forbindelse med den konkrete sag.

Kristeligt Dagblad henviser i dag til Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor der står, at undervisningen på en række skoler præges af antisemitisme. For eksempel tør nogle lærere ikke at undervise i Holocaust eller at tage eleverne med på Anne Frank-udstillinger.

Det er ikke kun i Tyskland, at europæiske jøder oplever en stigende forfølgelse. Det gælder også i eksempelvis Frankrig og Storbritannien. Tendensen er, at politikerne generelt er gode til at fordømme antisemitismen, men at der blandt befolkningen er en voksende modstand mod jøder. Det er ikke kun blandt muslimerne. I Storbritannien ser man i højere grad højreekstremistisk antisemitisme som en del af den nationalistiske bølge, der præger mange europæiske lande.