FN til Israel: Overlad Golan til Assad og borgerkrig

Af Anders Hjorth Vindum 21. November 2018

FN's Generalforsamling har vedtaget ni resolutioner mod Israel. "Surrealistisk", siger Hillel Neuer fra UN Watch

FN’s groteske optagethed af Israel blev endnu en gang udstillet i fredags, hvor en særlig komite under Generalforsamlingen vedtog ni resolutioner imod Israel. Nul resolutioner blev vedtaget mod andre lande i verden.

De ni resolutioner blev vedtaget med et stort flertal. Blandt andet stemte EU-landene, heriblandt Danmark, for otte ud af de ni. Alle 193 FN-medlemslande har stemmeret i komiteen, hvis resolutioner ikke er juridisk bindende. Derfor har de med andre ord mest symbolsk værdi. Men denne værdi kan også være ganske stor, når lande som Iran, Nordkorea og Syrien stor set undslipper FN’s fordømmelse, selvom disse lande systematisk krænker menneskerettigheder.

»Det er surrealistisk«

Hillel Neuer er leder af UN Watch, som er en organisation i Geneve, der overvåger, hvad der sker i FN, og især har fokus på at holde øje med behandlingen af Israel. Han mener, at de mange fordømmelser af Israel er »surrealistiske«: »Blot få dage efter at Hamas angreb civile israelere med 460 raketter – hvor FN’ Generalforsamling og Menneskerettighedsråd var tavse – føjer FN nu spot til skade ved at vedtage ni skæve fordømmelser, hvis eneste formål er at dæmonisere den jødiske stat,« siger han. At fordømmelserne af Israels påståede onde handlinger mod palæstinensere kommer så kort tid efter et døgn med rekordmange raketter mod civile israelere, er blot med til at sætte en endnu tykkere streg under, at FN’s Generalforsamling slet ikke forholder sig til virkeligheden, men nærmest i blinde fordømmer i Israel.

»Giv Golan til Assad«

En af de ni resolutioner kræver, at Israel overgiver Golan til Syrien, og anklager Israel for at undertrykke syrere i Golan.

»Det er forbløffende,« siger Neuer. »Efter at det syriske regime har dræbt en halv million af dets egen befolkning, hvordan kan FN så kræve, at endnu flere bliver overgivet til Assads styre? Timingen er moralsk forkert og logisk absurd,« mener han og peger på, at der er cirka 3.000 palæstinensere, der har mistet livet i Syrien på grund af borgerkrigen. Samtidig ønsker FN altså at beskytte palæstinensere ved at vedtage en resolution, som vil bringe endnu flere personer i fare for at blive ofre i borgerkrigen. Spørger man borgerne i Golan, om de helst vil bo i Israel eller i Syrien, er der næppe nogen tvivl om, hvad de vil svare.

I den resolution, som altså handler om »det besatte Golan«, som Israel annekterede i 1981 efter at have overtaget kontrollen med området efter Seksdageskrigen i 1967, står der, at man er »dybt bekymret over den israelske besættelse af Golan siden 1967«. Og man kræver, at »Israel, besættelsesmagten, straks ophæver beslutningen«.

Den blev vedtaget med 151 stemmer for, herunder Danmark, og to imod (Israel og USA), mens 14 var ikke stemte, herunder bl.a. Canada, Australien, Mexico, Guatemala, Honduras, Rwanda og Togo. Det var bemærkelsesværdigt, at USA stemte imod, da amerikanerne faktisk plejer at undlade at stemme ved denne resolution.

Ved en enkelt af resolutionerne undlod Danmark, sammen med mange andre lande, at undlade at stemme. Ellers stemte vi får følgende syv resolutioner ud over den nævnte vedrørende Golan:

Resolution om assistance til palæstinensiske flygtninge – hylder UNRWA for dets arbejde med palæstinensiske flygtninge tilbage fra 1948.
UNRWA kritiseres kraftig af Israel og USA for at fastholde palæstinensere i flygtningestatus, så disse kan bruges som et middel i kampen mod Israel.
Resolution om de personer, som måtte flytte i 1967 ifm. Seksdageskrigen – kræver, at alle disse personer kan flytte tilbage til det område, som »Israel har besat siden 1967«. Tilsvarende er der ikke en resolution, der omhandler de mange jøder, som har måttet flygte fra arabiske lande i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet.
Resolution, som giver opbakning til UNRWA. Resolutionen kan ses som en reaktion på, at USA for nylig har trukket støtten til UNRWA.
Resolution om palæstinensiske flygtninges ejendele.
Resolution, som giver opbakning til »Den Særlige Komite til Undersøgelse af Israelsk Praksis som Påvirker Palæstinenseres og Andre Arabers Menneskerettigheder i De Besatte Områder«.
Resolution om »de besatte områder, inklusive Østjerusalem« – fordømmer »bosættelsesaktiviteter« i områderne, som altså også omfatter Østjerusalem. Resolutionen, og påstår, at disse er ulovlige og en forhindring for fred. Resolutionen nævner også Resolution 2334 fra 2016, som kalder hele Østjerusalem på besat territorium.
Resolution om Den Fjerde Genevekonventions applikation på »de besatte områder«. Resolutionen påstår, at Israel bryder konventionen.

Resolutionerne minder i høj grad om tidligere resolutioner og er i den forstand mest gentagelser.

Blandt de mest fordømmende formuleringer var en sætning, som udtrykte "stor bekymring for Israels, besættelsesmagtens, fortsatte systematiske overtrædelse af menneskerettigheder for det palæstinensiske folk" og nævnte Israels "overdrevne brug af magt og militære operationer, som har ført til død og skade for civile palæstinensere, herunde børn, kvinder og fredelige demonstranter".

Netanyahu må være skuffet

Premierminister Netanyahu hævder ofte, at han har udviklet stærke relationer til lande som fx Rusland og Indien. Hvis afstemningerne i FN afspejler disse påståede venskabers sande værdi, så må Netanyahu føle sig svigtet. Rusland og Indien - og også Kina - stemte nemlig for resolutionerne. Og alle EU-lande stemte for otte ud af de ni resolutioner. Også Tyskland og Østrig, som ellers har erklæret, at Israels sikkerhed er afgørende for dem. Tyskerne forsvarede deres stemme med, at de havde fået ændret nogle af formuleringerne, så de var knap så fordømmende, for til gengæld at stemme for.