Flertallet af israelere tror ikke længere på Netanyahu

Selvom regeringen har udpeget professor Ronni Gamzu til at lede kampen mod coronavirus i landet, er ingen i tvivl om, hvem der i sidste ende bestemmer. Det gør selvfølgelig premierminister Benjamin Netanyahu. Hans parti, Likud, sidder på alle de organer, der er med til at tage beslutningerne: Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Uddannelsesministeriet og den såkaldte coronavirus-komite.

Men der er blandt israelerne den udbredte opfattelse, at Netanyahu ikke har klaret håndteringen særligt godt. Det viser blandt andet en helt ny spørgeundersøgelse foretaget af Channel 12. Og ikke nok med, at de er utilfredse med håndteringen. Flertallet mener, at premierministeren med vilje har handlet ud fra, hvad der gavnede ham selv politisk, og ikke ud fra, hvad der sundhedsmæssigt var bedst for nationen. Her er nogle af nøgletallene fra undersøgelsen:

• Er Netanyahus håndtering styret af, hvad der gavner ham selv politisk, eller af overvejelser vedrørende selve pandemien?
  Styret af politik: 63 %
  Styret af pandemien: 26 %
  
  
• Ender Israel i en tredje nedlukning?
  Ja: 59 %
  Nej: 21 %
  
  
• Hvordan har Netanyahu håndteret sundhedskrisen?
  Dårligt: 58 %
  Godt: 36 %
  
  
• Hvordan har Netanyahu håndteret den økonomiske krise?
  Godt: 63 %
  Dårligt: 31 %

Flere spørgeundersøgelser viser tilsvarende resultater. Én undersøgelse viser endda, at hele 54 % ønsker, at Netanyahu helt forlader poiltik! De seneste meningsmålinger viser også, at Likud står til at miste cirka 10 mandater. Til gengæld står højrefløjspartiet Yamina til stor fremgang.

Er blevet uvenner med stort set alle i Knesset

Utilfredsheden blandt befolkningen lader til også at gælde i Knesset, hvor premierminister møder kritik fra mange sider. Ikke kun fra oppositionen. Blandt de ultraortodokse føler mange, at de bliver gjort til syndebuk for den store smittespredning. En anklage, der i øvrigt har en del på sig, eftersom der er en kraftig overrepræsentation af smittede blandt netop ultraortodokse. Ikke desto mindre er der også her en del vrede mod premierministeren. Og i nogle ultraortodokse byer begynder man nu at se demonstrationer mod ham. Søndag sagde et medlem af det ultraortodokse parti Shas, at Netanyahu intet har gjort for at samle nationen i en tid, hvor splittelsen i landet vokser.

Højrefløjspartiet Yamina er faktisk i opposition og har været blandt de største kritikere af Netanyahus coronahåndtering. Hvis der blev udskrevet valg nu, er det meget sandsynligt, at Yaminas leder, Naftali Bennet, ville se sig selv som udfordrer til Netanyahu. Nogle meningsmålinger viser, at Yamina kun får 2-3 mandater mindre end Likud. Ved valget i marts fik Likud 36, mens Yamina fik 6 mandater. Nu ligger tallene på hhv. 26 og 20-24.

Et godt eksempel på, at Netanyahu måske handler mest ud fra, hvad der kan gavne hans eget politiske liv, er finansloven for 2020. Han har nægtet at holde sig til en aftale om, at man skulle vedtage en finanslov for både 2020 og 2021. Det resulterede tidligere på året i, at vedtagelsen blev udskudt til 23. december. Grunden til, at Netanyahu kun vil vedtage for 2020, er, at han i så fald kan udløse valg næste år ved at forhindre vedtagelse af finansloven for 21. Det er den eneste måde, hvorpå han kan bevare posten som premierminister i perioden fra valgudskrivelse til valgdato. I alle andre tilfælde vil Benny Gantz overtage posten i den periode. At det er sådan, skyldes den noget komplicerede aftale, som Gantz og Netanyahu indgik i foråret. Den betyder blandt andet, at Gantz automatisk overtager premierministerposten i oktober 2021.

Men rigtig meget tyder på, at der kommer et valg inden da.