Flere uenigheder forhindrer en afslutning på krigen

I snart 7 måneder har Israels hær haft tropper på jorden i Gaza for at befri de 132 gidsler, som man formoder befinder sig her, og for at bekæmpe terrorgruppen Hamas.

Lige nu foregår kampene især omkring den sydligste by Rafah. Israel har stadig ikke indledt en større offensiv mod byen, men man er godt i gang med at evakuere de civile fra området.

Samtidig arbejder USA og andre lande for at forhindre en stor israelsk invasion af Rafah. Håbet er, at det kan forhindres, ved at der indgås en våbenhvileaftale. Det kræver efter alt at dømme, at man overbeviser Israel om, at Hamas nu er så decimeret, at de ikke længere er i stand til at true Israel eller fortsætte med at regere Gaza. Og at det derfor kan være i Israels interesse at afslutte krigen, hvis det betyder, at alle gidslerne bliver løsladt.

Flere lande skal stå for overgangsfase

En anonym israelsk regeringskilde siger, at Israel langsomt er ved at indse, at Hamas ikke kan bekæmpes helt – men at de er så decimerede, at det giver mening at påbegynde fasen med at få lagt en plan for, hvem der skal styre området, nu hvor det så ikke længere skal være Hamas. Det skriver The Times of Israel.

Her er det især de arabiske nabolande (Egypten, Jordan, Emiraterne, Saudi-Arabien og Qatar), som skal involveres. Og mange af dem kræver tilsyneladende, at processen ender ud i oprettelsen af en palæstinensisk stat. Noget, som den israelske regering ikke er positivt stemt for.

Amerikanernes håb er, at de arabiske naboer vil agere myndighed i Gaza i en overgangsperiode. For nylig sagde Joe Biden, at de skal »hjælpe med at genopbygge Gaza og forberede en overgang til en tostatsløsning og bevare sikkerhed og fred, mens de arbejder på at etablere et Palæstinensisk Selvstyre, der er den ægte vare uden korruption«.

For nylig blev Benjamin Netanyahu interviewet af den amerikanske talkshowvært Dr. Phil. Her sagde Netanyahu, at lande som Emiraterne og Saudi-Arabien måske var villige til at hjælpe med administrationen af Gaza – også selvom det ikke inkluderede et krav om oprettelsen af en palæstinensisk stat. Denne udtalelses faldt ikke i god jord hos regeringen i Emiraterne.

Ud over spørgsmålet om en palæstinensisk stat ønsker de arabiske lande heller ikke, at Israel skal kunne fortsætte bekæmpelsen af Hamas gennem målrettede angreb i Gaza efter krigens afslutning. Fra amerikanske kilder lyder det dog, at USA vil være villig til at lade Israel foretage målrettede angreb fx mod Hamas’ ledere under genopbygningen af Gaza.

Derfor fortsætter krigen

Der er altså flere knaster, som lige nu forhindrer en afslutning på krigen:

• Israel vil ikke standse krigen uden at have bekæmpet Hamas fuldstændig – hvilket som minimum kræver en stor invasion af Rafah.
• Selv hvis Israel indser, at det vil være bedst at afslutte krigen med en aftale, der får gidslerne løsladt (hvis sådan en kan lade sig gøre), vil den nuværende israelske regering næppe acceptere en plan, der involverer oprettelsen af en palæstinensisk stat.
• Og hvis Israel ikke kan blive enig med USA og de arabiske naboer om, hvad der skal ske efter krigen, ja, så er det spørgsmålet, om det overhovedet er muligt i praksis at afslutte den. Altså: Hvis man afslutter krigen, men efterfølgende ikke kan finde ud af, hvad der så skal ske i Gaza, vil man så ryge tilbage til en tilstand af krig med israelske tropper i Gaza, der kæmper mod Hamas.

Også krig i Israel

Midt i al snakken om krigen i Gaza er det vigtigt at minde om, at der også er krig i Israel. Mange tusind mennesker er stadig evakueret fra deres hjem – især er der mange borgere fra området ved grænsen til Libanon, der stadig ikke kan vende hjem på grund af konstante angreb fra Hizbollah.

Bare i dag, 15. maj, blev der skudt 60 raketter ind over det nordlige Israel – de fleste med retning mod Meronbjerget. Ligeledes lød raketalarmen i dag i Sderot, som ligger tæt på Gaza.