Fart på reform: Op mod 100.000 demonstrerede foran Knesset

Mandag blev der skrevet et nyt kapitel i historien om den israelske regerings plan om at reformere det juridiske system i landet.

Den Knesset-komite, der har ansvaret for reformen, mødtes for at diskutere og godkende nogle af de mange lovændringer, der er i støbeskeen. På dagsordenen var især to af de kontroversielle forslag: at give regeringen fuld kontrol over den komite, der skal udnævne nye Højesteretsdommere samt at fjerne muligheden for, at Højesteret kan nedlægge veto mod (ændringer af) Israels basislove.

Det var vilde scener, der udspillede sig i det relativt lille mødelokale, hvor komiteens medlemmer mødtes – det vil sige Knessetmedlemmer fra både regeringen og oppositionen.

Oppositionsmedlemmerne indledte mødet med at synge en sang, hvor teksten blandt andet lyder ”jeg har ikke noget andet land”. En sætning, der giver en fornemmelse af deres holdning: at reformen er en trussel mod deres land – mod dets demokratiske værdier.

Mødet blev afbrudt flere gange, og oppositionsmedlemmer måtte simpelthen smides ud, fordi de var for højlydte. Og et medlem af Yisrael Beiteinu brød ud i gråd.

Komiteen godkendte ikke overraskende forslagene og sendte dem videre til den første af tre afstemninger i Knesset. Det forventes at blive gennemført mandag den 20. februar.

Yair Lapid (øverst) deltog i mandagens demonstration og opfordrede de fremmødte til at "kæmpe, indtil vi har vundet". Premierminister Netanyahu (nederst) blander sig udenom - læs hvorfor, nederst i artiklen.

Stor demonstration

Samtidig var der ude foran Knesset (det israelske parlament) en stor demonstration. Nogle anslår, at der var 70-90.000 mennesker, mens andre siger 100.000. Mange arbejdspladser havde givet deres ansatte fri til at deltage.

Oppositionsleder Yair Lapid var også mødt frem og holdt tale. »Til alle israelere: Vi vil kæmpe i gaderne, vi vil kæmpe, til vi vinder,« sagde han blandt andet. Benny Gantz, tidligere forsvarsminister, talte også til de fremmødte: »Vi vil ikke lade samfundet kollapse indefra – og Netanyahu, du er i gang med at ødelægge det,« lød hans budskab.

Ønske om dialog

Også Israels præsident, Isaac Herzog, har udtrykt bekymring. Søndag holdt han en tale, hvor han opfordrede regeringen til at sænke tempoet og give mere tid til debat og dialog om, hvordan det juridiske system skal indrettes. Han er enig i, at der er brug for ændringer, men er især bekymret for fremgangsmåden.

Kritikken går nemlig ikke kun på indholdet af reformen, hvor Højesteret mister en meget stor del af sin nuværende indflydelse, mens den israelske regering til gengæld stort set vil kunne gøre, hvad den vil. Nej, kritikken handler også om, at regeringen forsøger at gennemføre den omfattende reform meget hurtigt og stort set uden at ville svare på spørgsmål.

Dog lød der mandag nye toner fra regeringen: Nu er man åben for en dialog – men man vil ikke sænke tempoet, når det gælder gennemførelsen af lovforslagene. Den melding blev ikke modtaget positivt af oppositionen, som mener, at der dermed ikke er tale om en reel og meningsfuld dialog.

Præsident Herzog kom i samme forbindelse med 5 principper, som han mener skal danne grundlag for dialogen.

Økonomiske konsekvenser

Oppositionen har advaret om, at reformen vil medføre et økonomisk kollaps i Israel. Nogle vil sige, at dette er en skræmmekampagne og er kraftigt overdrevet.

Dog ser man allerede nu, at mange udenlandske investorer har reageret. Et enkelt eksempel er firmaet Intel, som har udskudt et møde med det israelske økonomiministerium om en udvidelse af deres forretning på cirka 20 milliarder dollars. Og et israelsk medie kunne for nylig offentliggøre et brev fra en high-tech-investor, som har hevet 600 millioner shekel ud af sin israelske bank. Hans forklaring lød: »Vi har fået en besked fra et bestyrelsesmedlem, som repræsenterer en amerikansk fond, der har investeret et stort beløb i firmaet. Han har udtrykt sin og fondens bekymring over konsekvenserne af den juridiske reform (…) og det er ikke en risiko, fonden er interesseret i.«

Mens det altså kan være svært at vide helt præcis, om der er tale om en skræmmekampagne fra oppositionen, eller om de har ret i, at det israelske demokrati er truet, så kan det altså konstateres, at hele sagen allerede nu har fået negative konsekvenser.

Alt tyder på, at regeringen vil føre sin vilje igennem, uanset hvor mange demonstranter der måtte møde op foran Knesset.

Premierminister Benjamin Netanyahu må ikke blande sig i reformen. Han er inhabil, fordi lovforslagene har indflydelse på de retssager, hvor han er anklaget for korruption. Det betyder dog ikke, at Netanyahu ikke har en finger med i spillet. Tværtimod. Mange mener, at han vil bruge reformen til at få droppet sagerne mod ham og undgå at blive dømt.