Er Israels hær klar til at kæmpe mod Hizbollah?

Det er stadig uvist, hvem der stod bag den vejsidebombe, der eksploderede ved Megiddo 13. marts. Først efter et par dage udtalte de israelske myndigheder sig om den mystiske hændelse, som heldigvis ikke kostede menneskeliv, men dog sårede en arabisk-israelsk mand.

Her lød meldingen, at mistanken var rettet mod terrorbevægelsen Hizbollah, som holder til i det sydlige Libanon. Det kom frem, at gerningsmanden nogle timer efter eksplosionen var blevet stoppet i en bil ved grænsen til Libanon. Han var iført et bombebælte, og derfor havde israelske betjente skudt og dræbt ham »for at forhindre endnu et terrorangreb«.

Fra det nordligste Israel kan man kigge ind over det sydlige Libanon, hvor Hizbollah holder til. (Foto: Ole Andersen)

Nasrallah: »Bomben forvirrede Israel«

Nu har Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, så kommenteret hændelsen – uden at det nødvendigvis har kastet mere lys over, hvem der egentlig stod bag terrorangrebet.

Onsdag den 22. marts sagde han i en tv-transmitteret tale, at angrebet »forvirrede Israel«, og at »Hizbollahs stilhed er en del af den politiske, militære, mediemæssige og psykologiske kamp mod fjenden«.

Han afslørede dermed ikke, om terroristen var sendt af Hizbollah. Han kommenterede derimod Israels mistanke og sagde, at »ethvert zionistisk angreb i Libanon eller hvor som helst mod hvem som helst i Libanon, uanset om det er en libaneser eller palæstinenser eller noget tredje, vil blive mødt af et prompte modsvar«.

Er Israels hær klar til kamp?

Hvis der er tale om et Hizbollah-angreb, vil det være meget opsigtsvækkende. Det er yderst sjældent (hvis det nogensinde er sket), at terrorgruppen har udført et angreb så langt inde i Israel. Megiddo ligger cirka 60 km fra grænsen.

Det er forventningen, at Israel kommer med et modsvar. At de endnu ikke har angrebet Hizbollah – som deres mistanke altså retter sig imod – kan have flere forklaringer.

Enten ved de simpelthen ikke, om det rent faktisk er Nasrallahs gruppe, der står bag. Ellers også er det den dårlige timing, der holder dem fra at risikere en større konflikt i nord. Sikkerhedsstyrkerne og regeringen er travlt optaget af at forholde sig til de omfattende demonstrationer mod retsreformen.

En gruppe, som har markeret sig i demonstrationerne, er hærens reservister. Rigtig mange er blevet væk fra øvelser i protest, mens andre har truet med ikke at ville lade sig indkalde til militærtjeneste. Eksempelvis var det kun 57 procent af reservisterne i en faldskærmsenhed, der meldte sig til tjeneste for nylig. Man havde forventet, at det ville være 78 procent – og normalvis er det 90 procent. I denne uge sendte 700 reservister fra Nahal Brigaden et brev til forsvarsminister Yoav Gallant med en kraftig opfordring til at sætte en stopper for retsreformen. »Det er ikke sådan, vi gør i staten Israel,« skrev de.

Disse eksempler er der massevis af. Den ene gruppe efter den anden i den israelske hær råber op og truer med at udeblive. Denne udvikling har skabt stor bekymring hos hærens øverste ledelse.

Og måske er det en del af forklaringen på, at Israel indtil videre ikke har reageret på terrorangrebet ved Megiddo.