Endnu en gang venter israelerne på et iransk angreb

Tilbage i april blev den iranske general Mohammed Reza Zahedi dræbt i et israelsk angreb på et iransk konsulat i Iraks hovedstad, Bagdad. Knap to uger senere angreb Iran så Israel med mere end 300 droner og missiler – hvoraf omkring 99 procent blev skudt ned i luften med hjælp fra USA og andre allierede.

I sidste uge dræbte Israel så Fuad Shukr, som var Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs højre hånd. Angrebet skete i Libanons hovedstad Beirut og var en reaktion på at Hizbollah et par dage forinden havde dræbt 12 børn i et missilangreb mod Majdal Shams i Golan. Og et halvt døgns tid efter angrebet i Beirut blev Hamas’ øverste politiske leder, Ismail Hanyieh så dræbt i Teheran. De fleste tilskriver Israel drabet, men israelerne har ikke taget ansvaret for likvideringen.

Siden har det iranske præstestyre svoret hævn. Så nu sidder israelerne i den samme situation som tilbage i april. Man venter på det iranske modsvar. Man ved ikke, om det bliver i form af et direkte angreb fra Iran som i april, eller om angrebet kommer fra Hizbollah eller andre terrororganisationer, der er styret af Iran. Mange frygter, at det bliver en kombination.

Vil Israel angribe først?

Nogle har sammenlignet situationen med tiden op til Seksdageskrigen i 1967. Her stod det også klart, at Israels naboer gjorde klar til et angreb. Det endte med, at Israel foretog det første angreb og gjorde kort proces.

Dengang var der tale om en eksistentiel krig for Israel – det handlede om nationens overlevelse. Mange israelere betragter også krigen og situationen i dag som eksistentiel. Israels fjender ønsker statens udslettelse – og måske har de tænkt sig at forsøge at nå deres mål. Dog er der i dag en langt større følelse af, at Israel vil blive ved med at bestå. At man sammen med sine allierede er stærk nok til at modstå de angreb, der måtte komme.

Ligesom i 1967 tales der også i dag om, at Israel måske vil angribe Iran, hvis man har efterretninger, der med sikkerhed viser, at Iran vil angribe. Det israelske medie Ynet skriver, at premierminister Netanyahu søndag diskuterede den mulighed med lederne i hæren og efterretningstjenesterne. Beslutningen afhænger i høj grad af, om USA støtter det. Det afhænger også af, hvilket angreb Iran forbereder. Og så afhænger det nok også af, om Israel er villige til at øge sandsynligheden for en stor regional krig.

I det hele tager er der denne gang langt flere mulige udviklinger end i april. Både når det gælder Irans angreb mod Israel, og når det gælder Israels reaktion.

”Jeg skal ud og handle i dag”

Mange lande – især de vestlige – har de seneste dage opfordret kraftigt til tilbageholdenhed, så man undgår, at det udvikler sig til en regional krig.

I et opslag på X kritiserer The Times of Israels senioranalytiker Haviv Rettig Gur de vestlige lande for ikke selv at gøre noget ved truslen fra Iran.

Han skriver, at der er noget ”patetisk over at se de store vestlige demokratier blive grebet af panik”. Tiden er kommet til at se, om Iran vil gøre noget ved alle deres mange trusler – eller om de bluffer, mener Rettig Gur. Og hvis de ikke bluffer, så er tiden kommet til, at Israel for alvor gør noget ved det. Rammer Iran så hårdt man kan.

Mens de vestlige lande altså nervøst forsøger at mane til ro, ja så går livet i høj grad videre i Israel. ”Jeg skal ud og handle i dag. Skal have byttet nogle stole og hente børnene. Butikscentrene er fulde, der er proppet i parkerne, og morgentrafikken i Tel Aviv er så slem, som den altid er,” skriver Rettig Gur. Med andre ord: Selvom israelerne er bekymrede, så bliver man ikke grebet af panik og angst.

Hans budskab til Vesten er: ”Hvis Iran bekymrer jer så meget, så gør noget ved det. Og hvis I ikke vil gøre noget ved det, så hold op med at klynke.”

I Jerusalem Post skriver Herb Keinon i et debatindlæg, at israelernes største frygt ikke er det forestående iranske angreb (selvom det naturligvis er noget, der bekymrer de fleste). Han skriver, at israelerne måske mere frygter en situation, hvor Israel (og deres allierede) ikke formår at ramme Iran og Hizbollah hårdt nok og afskrække dem fra at fortsætte krigen. For det vil betyde, at de mange angreb fra Hizbollah vil fortsætte endnu længere. Det har nu stået på siden 8. oktober 2023. Titusindvis af israelere er fortsat evakueret fra deres hjem tæt på grænsen til Libanon. Det går hårdt ud over Israels økonomi.

I stedet foretrækker man en ny Seksdageskrig, hvor Israel er pro-aktive og rammer fjenden hårdt og kontant.