En langvarig våbenhvile mellem Israel og Hamas synes umulig

I fredags fortsatte de palæstinensiske demonstrationer ved grænsehegnet mellem Gaza og Israel. Tusindvis af mennesker var mødt op og deltog i den såkaldte ”march of return”, som Hamas står bag, og som mange mennesker i Gaza bakker op om. Nogle gør det ved at være til stede nogle hundrede meter fra grænsehegnet, mens andre er mere aggressive og forsøger at vælte hegnet, angriber de israelske soldater med brandbomber og sten eller sender brændende drager og balloner ind over israelske marker og naturområder.

To palæstinensiske demonstranter blev dræbt af israelske skud, hvilket bringer det samlede palæstinensiske dødstal op på mindst 260.

Våbenhvile har lange udsigter

Den store demonstration kom på et tidspunkt, hvor Egypten forsøger at få en våbenhvile i stand mellem Hamas og Israel. Det israelske forsvarsministerium havde sagt, at i fredags skulle være en test af, hvor villig Hamas var til våbenhvile. Eftersom det igen var Hamas, der havde opfordret Gazas befolkning til den voldelige demonstration, er der ikke meget, der tyder på, at en holdbar våbenhvile er lige om hjørnet. Alligevel lader det til, at egypterne tror på en form for aftale. Og der er også rygter om, at Hamas faktisk er interesseret. Israel ønsker naturligvis fred, men samtidig er budskabet til Hamas tydeligt: Israel vil svare hårdt igen, når de bliver angrebet.

Avi Issacharoff fra Times of Israel fortæller, at Hamas’ opfattelse af, hvad en våbenhvile bør indeholde, adskiller sig fra den israelske. Terrorgruppen, som kontrollerer Gaza, ser nemlig ikke fredagsdemonstrationerne og de dertilhørende angreb mod israelske soldater og brændende drager som en del af aftalen. En våbenhvile – mener de – kræver udelukkende, at Hamas indstiller raketaffyringerne. Det andet er en del af den såkaldte mere generelle palæstinensiske kamp mod Israel.

Issacharoff mener, at det største, man kan håbe på, er en indbyrdes forståelse – en ”minivåbenhvile” uden nogen underskrifter og formelle løfter.

Det næste skridt derfra er meget svært at tage. Det handler blandt andet om udveksling af fanger, opførelse af en havn i Gaza og lettede restriktioner, når det gælder Israels søblokade. Men det ser næsten umuligt ud. Især fordi Hamas’ palæstinensiske rival, Det Palæstinensiske Selvstyre, har meldt ud, at man vil standse al økonomisk støtte til Gaza, hvis der indgås en aftale mellem Israel og Hamas.

Det bedste, man kan håbe på lige nu, er derfor, at Hamas opgiver demonstrationerne her snart et halvt år efter de begyndte. De bliver stadig kaldt ”march of return”, men det har mere været ”march” end ”return.