Efter Raisi-sejr: Atomaftalen skal afklares inden august

I weekenden blev det afgjort, at 60-årige Ebrahim Raisi overtager posten som Irans præsident efter Hassan Rouhani.

I modsætning til Rouhani betegnes Raisi som ultrakonservativ og en del af den religiøse elite. Han er med andre ord på samme linje som landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Og netop Khamenei har uden tvivl haft stor indflydelse på, at det blev netop Raisi, der vandt valget.

I første omgang var stort set alle kandidater blevet forbudt at stille op – blandt andet næsten alle såkaldt moderate kandidater. Kun syv personer fik lov at stille op. Af dem trak tre sig inden fredagens afstemning. Her var valgdeltagelsen på lidt under 50 procent. Mange iranere blev hjemme i protest over, at deres foretrukne kandidater ikke havde fået lov til at stille op.

Ebrahim Raisi. (Foto: Erfan Kouchari/Tasnim News Agency)

Stor indflydelse på atomaftale

Valget af Raisi får ifølge The Times of Israels kommentator Lazar Berman stor betydning for forhandlingerne om atomaftalen. En aftale mellem Iran på den ene side og seks lande (USA, Storbritannien, Rusland, Frankrig, Kina og Tyskland) samt EU på den anden side. Aftalen går kort fortalt ud på, at Iran begrænser deres atomprogram og tillader inspektion, mens mange økonomiske sanktioner mod landet ophæves.

Søndag mødtes parterne for sjette gang for at genforhandle.

Ifølge Lazar Berman ønsker Ali Khamenei, at aftalen bliver etableret igen, efter af Donald Trump trak USA ud og genindførte sanktioner. Han ønsker at få hævet mange de af økonomiske sanktioner mod Iran, som blev genindført under Trump.

Men Khamenei ønsker, at aftalen skal indgås, mens Rouhani stadig er præsident. For så kan Rouhani få skylden for alt det negative (set fra Irans perspektiv), som aftalen indebærer. Samtidig håber Khamenei, at effekten af de løftede økonomiske sanktioner vil stille Raisi i et godt lys, fordi den iranske økonomi sandsynligvis vil blive forbedret i Raisis periode.

Derfor har iranerne sandsynligvis trukket forhandlingerne i langdrag, indtil man vidste, hvem der ville vinde det iranske valg. Så man på den baggrund kunne vurdere, hvornår det vil være bedst at genetablere aftalen – hvis det da overhovedet lykkes.

Overdragelsen af præsidentembedet vil ske 3. august. Derfor er det (ifølge Berman) forventeligt, at iranerne vil stræbe efter at indgå aftalen inden den dato.

Skulle det ikke lykkes, bliver det meget svært at få aftalen stablet på benene. For Raisi vil næppe være klar til at indgå kompromiser, som selv Rouhani ikke var villig til.

Hvis forhandlingerne går i hårdknude, kan det tvinge USA til at indføre nye sanktioner mod Iran – som vil reagere ved at sætte yderligere fart på atomprogrammet.

Den næste halvanden måned kan derfor meget vel blive afgørende for, om aftalen fra 2015 dør helt eller bliver genoplivet.

Israels nye premierminister, Naftali Bennett, har udtrykt tydelig modstand mod aftalen – ligesom Benjamin Netanyahu gjorde.