Donald Trump på historisk besøg i Israel
Der blev skrevet et stykke præsidenthistorie, da Donald Trump ved middagstid i dag landede i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv. Det er nemlig første gang, at en amerikansk præsident inkluderer Israel i sit første udlandsbesøg.
Det var også historisk, fordi flyet ankom fra den saudiske hovedstad, Riyadh – en flyrute, som ellers ikke eksisterer. Og senere i dag vil Trump som den første siddende amerikanske præsident besøge Grædemuren – dog ikke i følge med israelske repræsentanter.
Trumps program
Præsidentens besøg varer cirka 28 timer. Efter en kort velkomstceremoni i Ben Gurion-lufthavnen går turen til Jerusalem, hvor han mødes med præsident Rivlin. I eftermiddag skal han besøge Gravkirken og derefter Grædemuren. Klokken 18 mødes han så med premierminister Netanyahu på Hotel King David. Derefter tager de til premierministerens hus, hvor de skal spise med deres koner.
Tirsdag formiddag besøger Trump den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, i Betlehem, hvor han forventes også at besøge Fødselskirken. Over middag er det så holocaustmuseet Yad Vashem og Israelsmusset, der får fint besøg. Ved Israelsmusset vil Trump holde en tale, som kan forventes at fortælle offentligheden, hvad samtalerne med Netanyahu og Abbas har handlet om. Herefter rejser Trump videre til Italien for at møde paven.
Trump takker for velkomsten i Ben Gurion-lufthavnen (foto: screenshot fra Benjamin Netanyahus livesending på Facebook)
Næste skridt mod fredsforhandlinger?
Som optakt til besøget har Donald Trump allerede overtalt Israel til at vise imødekommenhed over for palæstinenserne. En imødekommenhed, som skal skabe et godt udgangspunkt for fredsforhandlinger. Israel har – på opfordring fra Trump – godkendt nogle byggetilladelser i Vestbreddens område C, som Israel kontrollerer, accepteret, at Allenby-grænseovergangen mellem Vestbredden og Jordan kan have døgnåbent, og accepteret nogle industriområder på Vestbredden.
Samtidig har Trump slået fast, at han ikke accepterer Det Palæstinensiske Selvstyres praksis med at betale penge til terroristers familier – og den generelle opildnen til terror fra de palæstinensiske ledere. Om Abbas har tænkt sig at gengælde den israelske imødekommenhed ved at annullere disse udbetalinger, er dog tvivlsomt.
Ikke desto mindre virker Trump optimistisk, når det gælder fredsforhandlinger. Sammen med den egyptiske præsident, al-Sisi, som han mødtes med i weekenden i Saudi-Arabien, planlægger han en samling i Egypten inden for de næste par uger, hvor både Netanyahu og Abbas vil blive inviteret.
Ikke bange for at tale om Gud
Da Trump var i Saudi-Arabien, talte han bemærkelsesværdigt meget om religionens centrale rolle i fredsforhandlingerne. Han sagde, at det er afgørende, at tolerancen for hinandens forskellige trosforhold er stærk.
»I mange århundreder har kristne, muslimer og jøder levet side om side i Mellemøsten. Vi må praktisere respekt og tolerance over for hinanden igen og gøre denne region til et sted, hvor hver mand og hver kvinde uanset deres tro og etnicitet kan leve et liv med værdighed og håb,« sagde Trump i Riyadh foran en forsamling af muslimske ledere.
Trumps besøg ved Grædemuren er da også et tydeligt udtryk for, at han ikke er bange for at tage livtag med det religiøse aspekt i konflikten. Et aspekt, som tidligere præsidenter har været mindre villige til at bringe ind i konflikten. Eller måske rettere sagt: De har ikke villet indse, at det er absolut nødvendigt også at forholde sig til det religiøse aspekt.
Det bliver spændende at se, om forretningsmanden Trump skal være manden, der skaber fornyet tillid og tolerance mellem religionerne. Det næste døgns tid vil måske gøre os lidt klogere på det spørgsmål.