Diplomatisk tovtrækkeri inden Biden-besøg
Efter planen besøger Joe Biden Israel 13. og 14. juli. Besøget kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Israel er anstrengt – især sammenlignet med tiden under Donald Trump.
Samtidig har Israel det indtryk, at Biden-regeringen er meget optaget af at blive gode venner med Det Palæstinensiske Selvstyre, som også har et anstrengt forhold til amerikanerne.
Når det gælder forholdet mellem Israel og USA, er der flere ting, der spiller ind. Få dage efter Bidens besøg skal et regeringsudvalg diskutere etableringen af en ny bosættelse lige uden for Jerusalem – i et område, som kaldes E1. Det ligger mellem Jerusalem og bosættelsen Maale Adumim. Der vil være en høring, hvor man forventer, at juridiske indvendinger mod planen vil blive afvist. Den nye bosættelse har været på tapetet i mange år, men er blevet udskudt igen og igen på grund af internationalt pres. Det forlyder, at amerikanerne også nu presser på for at udskyde det næste skridt. Ambassadør Thomas Nides har fortalt, at han tidligere på året har talt med store ord over for Israels regering om E1-bosættelsen.
Derudover er USA også utilfredse med Israels militæroperationer på Vestbredden. Det gælder for eksempel anholdelses-raids, som ofte ender i sammenstød med palæstinensere. Det var under sådan et raid, den amerikansk-palæstinensiske journalist Shirin Abu-Akleh blev dræbt i maj. USA er også utilfredse med, at Israel fortsætter sin praksis med at ødelægge huse, der tilhører personer, der har begået terror mod Israel. Israel har dog indtil videre afvist det amerikanske pres.
Palæstinenserne og USA
Det lader til, at Biden er optaget af at forbedre forholdet til palæstinenserne og deres leder, Mahmoud Abbas. Et forhold, som led stor skade under Donald Trump. Her boykottede palæstinenserne USA – blandt andet på grund af den fredsplan, Trump kom med i begyndelsen af 2020.
Palæstinenserne kræver også, at USA genetablerer et diplomatisk kontor (en form for ambassade) i Jerusalem. Den lukkede Trump i 2019. Abbas kræver også, at Biden fjerner PLO fra USA’s terrorliste, hvor organisationen har befundet sig siden 1987.
Biden virker indstillet på at tilfredsstille Abbas. Han har allerede genindført den økonomiske støtte til Selvstyret, som Trump også annullerede.
For nylig foreslog USA at genoptage forhandlingerne om fred mellem Israel og palæstinenserne. Timingen virkede besynderlig, og Israel afviste forslaget – som forventet.
Hvem byder velkommen?
Alt dette kan gøre, at besøget i midten af juli bliver en smule anspændt. Det bliver også spændende at se, hvem der tager imod Biden om en måned. Det er højst usikkert, om Naftali Bennett stadig er premierminister til den tid.
Derfor bliver det muligvis præsident Isaac Herzog, der tager imod. Herzog har en baggrund fra den israelske venstrefløj, og han vil sandsynligvis være mere på linje med Joe Biden end den bosættervenlige Bennett.