Derfor er Israel mest bekymret for atomtrussel

Mandag den 29. november begynder forhandlingerne i Wien om en mulig genetablering af den forliste atomaftale fra 2015. Aftalen betød, at Iran lagde en dæmper på sit atomprogram, mens USA og andre lande fjernede økonomiske sanktioner, som lå på Iran.

Men i 2018 blev aftalen annulleret, da Donald Trump trak USA ud af den. Siden da har Iran optrappet indsatsen for at berige uran – som er en vigtig del af processen frem mod at få atomvåben.

Optakten til forhandlingerne har været præget af hård retorik fra Israel, som har understreget, at man ikke vil acceptere en aftale, der minder om den fra 2015. Hvis ikke den i langt højere grad forhindrer Iran i at udvikle atomvåben, vil Israel tage sagen i egen hånd. Et luftangreb mod de iranske atomfaciliteter er den mulighed, man overvejer.

Det sagde blandt andet Yossi Cohen, som er tidligere chef for efterretningstjenesten Mossad, torsdag: »Hvis Iran vælger den vej, der sætter vores nations eksistens i fare, så bør angreb mod iranske atomfaciliteter være på bordet.« Han sagde samtidig, at »en god aftale kan forhindre Iran i at få en bombe«.

Det er dog meget tvivlsomt, at Iran vil gå med på en aftale, der er dårligere set fra deres perspektiv, end aftalen fra 2015.

Natanz-atomanlægget i Iran. Israel vil muligvis se sig nødsaget til at angribe iranske atomfaciliteter for at forhindre landet i at blive atommagt.

Israel vil have USA til at sætte foden ned

Knessetmedlem Ram Ben-Barak fra regeringspartiet Yesh Atid har sendt en meget kraftig opfordring til USA, som forventes at være toneangivende i forhandlingerne med Iran. Ud over USA er Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Tyskland med i forhandlingerne.             

Om en aftale, der minder om den forrige, siger Ben-Barak: »Dette er uacceptabelt for Israel. Vi advarer amerikanerne og siger til den, at vi ikke vil acceptere det.«

Politisk kommentator Michael Oren har i en analyse forklaret forskellen på Israel og USA. Han mener, at ingen at landene vil acceptere, at Iran kommer i besiddelse af en atombombe.

Det er dog ikke sikkert, at Iran vil færdigudvikle bomben, bare fordi de kan. Men de vil stræbe efter at være meget tæt på – således at de til enhver tid vil kunne vælge at færdigudvikle den i løbet af kort tid – måske få uger. Og her ligger forskellen på USA og Israel. For ifølge Oren kan USA godt acceptere en situation, hvor Iran ikke har bomben, men er i stand til at få den i løbet af kort tid. Denne situation kan Israel på ingen måde acceptere.

For visheden om, at Iran på kort tid vil kunne blive atommagt, vil gøre det sværere for Israel at forsvare sig mod fjenderne ved grænsen, nemlig Hamas og Hizbollah. Begge terrorgrupper er støttet af Iran. Og skulle en af dem vælge at gå i krig med Israel, vil Israel være nødt til at overveje deres modsvar ekstra grundigt. Netop på grund af atomtruslen fra Iran. Hvis Israel kastes ud i en krig med Hamas eller Hizbollah, vil de ikke kunne nå at forhindre Iran i at færdigudvikle bomben, alt imens man er travlt optaget af bekæmpe en lokal terrorgruppe.

Derfor vil Israels øjne være stift rettet mod Wien, når forhandlingerne går i gang mandag den 29. november.