Demokratiske værdier i Israel er i fare, mener flere

Af Anders Hjorth Vindum 28. October 2022

Hvis Netanyahu skal vinde valget, må han give stor magt til den yderste højrefløj.

På tirsdag går israelerne til valg for femte gang på tre et halvt år. Mens det ved de fire foregående valg har været Benjamin Netanyahu, der har trukket flest overskrifter, er der denne gang en person, der fylder lige så meget: Itamar Ben Gvir fra det ifølge mange racistiske parti Otzma Yehudit. Otzma stiller op på Religiøs Zionismes liste. De står til at komme ind med 12-14 mandater – heraf vil knap halvdelen være fra Otzma.

Vi har tidligere skrevet om, hvorfor partiet er så kontroversielt. Her er en lille liste over nogle af de politiske forslag, som Itamar Ben Gvir og hans partifæller går til valg på:

De vil oprette et kontor, der skal få arabiske israelere til at forlade Israel.
De vil annektere hele Vestbredden uden at give statsborgerskab (og dermed lige rettigheder) til de mange palæstinensere, der bor i området.
De vil indføre dødsstraf for terrorister. Jøder, der begår angreb mod arabere, betragtes grundlæggende ikke som terrorister.
De vil mindske Højesterets magt og i stedet øge politikernes magt over domstolene. For eksempel skal politikerne have større indflydelse på, hvem der udnævnes til dommer. Og Højesteret skal ikke kunne nedlægge veto mod nye love (hvilket de kan nu, hvis retten finder, at en lov strider mod Israels basislove, som er en slags grundlov).

Disse forslag er blandt årsagerne til, at chefredaktør på The Times of Israel David Horovitz for nylig skrev en leder, hvor han advarer om, at Israels demokratiske værdier er i fare, hvis Ben Gvir bliver en central del af Israels regering.

På samme måde har Gideon Saar, der stiller op for National Unity, sagt, at man ikke vil kunne genkende det Israel, der har eksisteret i 74 år, hvis Ben Gvir får så stor magt.

Mange andre har advaret om, at Israels internationale relationer vil lide stor skade. De Forenede Arabiske Emirater har da også sagt, at den diplomatiske aftale, de indgik med Israel i 2020, bringes i fare, hvis de højreekstreme kræfter i Israel bliver placeret så højt oppe i magthierarkiet.

Det lader altså til, at der er mere på spil denne gang, end der har været tidligere. Højrefløjen er så at sige blevet endnu mere højreorienteret. Og det sammen vil regeringen blive, hvis det netop denne gang skulle lykkes den at vinde.

Meningsmålinger spår et tæt valg

Itamar Ben Gvir har en temmelig stor chance for at blive minister. Der er endda snak om, at han kan få den tunge post som forsvarsminister.

Men det kræver, at den blok, han tilhører – oppositionen med Benjamin Netanyahu i spidsen – får mere end 60 mandater. Denne uges meningsmålinger forudsiger, at de fire partier i oppositionen (Likud, Religiøs Zionisme, Forenet Torajødedom og Shas) får et sted mellem 59 og 62 mandater.

Meget kan afhænge af valgdeltagelsen. Premierminister Yair Lapid har gjort meget for at opfordre arabiske vælgere til at gå i stemmeboksen på tirsdag. For hvis blot et af de to arabiske partier, som står til at komme ind i Knesset, ryger under spærregrænsen, er det meget sandsynligt, at Netanyahu (og Ben Gvir) vinder. Både Raam og Hadash-Taal ligger lige over grænsen på 3,25 procent.

Lapids chance ser ud til at være et sjette valg

Ingen meningsmålinger forudsiger, at Yair Lapid kan få et flertal. Heller ikke selvom hans (midter)parti Yesh Atid står til et flot valg og 23-27 mandater (ved sidste valg fik de 17).

Hvis Lapid kan forhindre Netanyahu i at vinde på tirsdag, kan han håbe på et sjette valg. Der er gode chancer for, at det i så fald vil blive uden Netanyahu. Både hans eget parti, Likud, og de ultraortodokse støttepartier har signaleret, at femte gang er sidste chance. Sjette gang vil det blive med en ny formand for Likud. Også her vil det blive meget svært for Lapid at vinde. Men der vil opstå en ny parlamentarisk situation og dermed også nye muligheder for alle – inklusive Lapid.