Debat blandt bosættere: Skal der udvides som modsvar til terror?

Skal Israel udvide deres bosættelser på Vestbredden som et modsvar til palæstinensisk terror? Det spørgsmål diskuteres blandt bosætterledere, som mener, at en sådan praksis kan give bagslag.

For ti dage siden blev den 45-årige Ari Fuld dræbt uden for et indkøbscenter i Gush Etzion på Vestbredden. Han boede i bosættelsen Efrat med sin kone og deres fire børn. Allerede dagen efter drog Efrats borgmester og en gruppe bosættere til Eitam, som er en høj lidt uden for Efrat, hvor de længe har ønsket at bygge. Borgmesteren, Oded Revivi, skrev på Facebook: »Vi drager til Eitam. Ikke som tyve om natten. Men – som Ari – som stolte jøder i dagslys. Fordi dette land er vores!«

Revivi skabte altså en tydelig forbindelse mellem mordet på Ari Fuld og udvidelse ved Eitam. Og det er en praksis, som mange i bosætterbevægelsen og i den israelske regering støtter.

Bosættelsen Efrat, hvor Ari Fuld boede. (Foto: Ole Andersen)

Problemet – set med bosætternes øjne – er dog, at en sådan praksis kan indikere, at udvidelse skal retfærdiggøres af palæstinensisk terror. At det altså ikke er tilladt, når man ikke kan henvise til et nyligt terrorangreb.

Derfor er mange bosættere blevet mere forsigtige med at forbinde terror med udvidelse.

Da Efrats borgmester blev interviewet af Times of Israel, forsøgte han da også at lægge en dæmper på netop den forbindelse. »Vi bør have lov til at bygge året rundt uden at skulle retfærdiggøre det med den slags begivenheder. Og vi bør aldrig forbinde udvidelse med terrorangreb.« Han gjorde også opmærksom på, at der var givet tilladelse til at bygge ved Eitam, før Ari Fuld blev dræbt.

Lederen af Yesha Council, som er en paraplyorganisation for bosættelser, mener dog godt, at man kan opfordre til udvidelse i forbindelse med terrorangreb, uden at det underminerer retten til at udvide på andre tidspunkter. Han siger, at bosætterne kæmper for udvidelse hver dag, men at »når der er et terrorangreb, mener jeg, at alle borgere, som er zionister, forstår, at modsvaret er et hårdt slag, som demonstrerer vores forbindelse til Israel«.

Yitzhar er en af de mere nationalistiske bosættelser. (Foto: Ole Andersen)

Forskel på regering og bosætterbevægelse

Ifølge en anonym bosætterleder oplever bosætterne generelt, at det er lettere at få byggetilladelser umiddelbart efter terrorangreb – når man så at sige har en undskyldning for det.

Sådan burde det dog ikke være ifølge Tzvi Succot, som er en fremtrædende leder af den nationalistiske bosættelse Yitzhar. At en bosættelse bruger et terrorangreb til at få flere bygninger, kan jeg forstå. Men når regeringen gør det, er det mere problematisk,« siger han til Times of Israel.

Sikkerhedsargumentet er overbevisende

Erfaringen viser, at det er lettere for bosætterne at få deres ønsker opfyldt, hvis de på en eller anden måde kan forbinde det til deres personlige sikkerhed og konflikten med palæstinenserne.

Det blev eksemplificeret tilbage i november, hvor flere bosætterledere protesterede uden for Benjamin Netanyahus bolig i Jerusalem. Her krævede de nye veje, bedre mobildækning og bedre gadebelysning. Velfærd, som egentlig ikke har noget med terrorbekæmpelse og national sikkerhed at gøre. Men det havde det ifølge bosætterlederne. For eksempel lød argumentet, at det var vigtigt med god mobildækning, fordi det var vigtigt at kunne tilkalde hjælp i forbindelse med et terrorangreb. Protesterne gav udbytte i form af et stort økonomisk tilskud.

Som det er tilfældet med udvidelse, er der også her diskussion om, hvorvidt det er en god ide at gøre infrastruktur og generel velfærd til et spørgsmål om sikkerhed. Eksempelvis kan det give folk det indtryk, at det er meget farligt at bo på Vestbredden – hvilket bosætterne generelt set ikke mener er tilfældet. Det kan i den forbindelse modvirke bosætternes ønske om at tiltrække endnu flere borgere til området. Lige nu bor der cirka 400.000 bosættere på Vestbredden (selvom nogle vælger at tælle Østjerusalem med i den statistik, så er bydelen ikke en del af Vestbredden, da området er annekteret af Israel).

Bosættervenligt støtteparti

Modstandere af de israelske bosættelser mener, at de er den primære grund til, at der ikke er fred i området, og at en tostatsløsning synes langt væk. Den israelske regering, derimod, mener, at kontrollen med store områder på Vestbredden er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, og at en tilbagetrækning vil medføre stor fare for israelske borgere.

I 2005 valgte Israel at rømme Gaza i håb om, at det ville skabe fred i området. Dengang fjernede man med magt cirka 8.500 bosættere fra deres hjem. Erfaringen har dog vist, at tilbagetrækningen på ingen måde fremmede fred. Tværtimod er der siden blevet affyret massevis af raketter fra Gaza.

I Israel er der ikke tillid til, at en tilbagetrækning fra Vestbredden vil resultere i fred. Samtidig er det holdningen hos især regeringsstøttepartiet Det Jødiske Hjem, at Israel har ret til hele området. Så selv hvis man havde tillid til palæstinenserne, ville man ikke støtte en tilbagetrækning. Eksempelvis mener partiet, at de store bosættelsesblokke, som ligger i forlængelse af Jerusalem, bør annekteres og blive en del af staten Israel. På længere sigt ønsker partiet, at hele Judæa og Samaria, som de kalder Vestbredden, bliver en del af Israel. Det Jødiske Hjems to store profiler er lederen Naftali Bennet, som er undervisningsminister, og Ayelet Shaked, som er justitsminister.