De arabiske mandater kan blive afgørende for Israels fremtid

Valget står mellem Netanyahus Likud på den ene side og Gantz og Lapids Blå og Hvid på den anden side, når Israel skal til valg 9. april.

Lige nu viser de fleste meningsmålinger, at centrumpartiet Blå og Hvid vil få 32-35 mandater, mens Likud står til omkring 30. I den forstand står Gantz og Lapid altså til at vinde valget. Men de står ikke nødvendigvis til at vinde premierministerposten.

De fleste meningsmålinger giver nemlig Likud størst chance for at kunne danne en regering. Lad os tage et eksempel, nemlig en undersøgelse foretaget af Midgam for Yedioth Ahronoth fra i går, 10. marts (mandater i parentes):

En mulig Likud-regering:

Likud (29)
United Torah Judaism (7)
Shas (6)
United Right List (6)
Det Nye Højre (5)
Kulanu (4)
Yisrael Beiteinu (4)

Mandater i alt: 61

En mulig Blå og Hvid-regering:

Blå og Hvid (33)
Arbejderpartiet (10)
Hadash-Taal (7)
Meretz (5)
Raam-Balad (4)

Mandater i alt: 59

Ahmed Tibi (t.v.) er leder af Taal, der har slået sig sammen med Hadash og Ayman Odeh. Ifølge Netanyahu (Bibi) (t.h.) står israelernes valg mellem "Tibi eller Bibi". Med det mener han, at hvis israelerne stemmer Blå og Hvid, stemmer de også på araberne. (Foto: GPO/Amos Ben Gershom)

Man forventer altså, at flere partier vil støtte Netanyahu end Gantz/Lapid. Og lige nu ser det ud til, at de også tilsammen kan danne et lille flertal.

Det, som er særligt problematisk for Blå og Hvid, er, at de er afhængige af støtte fra de arabiske partier. De stiller denne gang op på to lister, hvor to partier har slået sig sammen på hver liste. Det er Hadash-Taal, som ledes af Ayman Odeh og Ahmad Tibi, og Raam-Balad, som ledes af Mansour Abbas. De arabiske Knessetmedlemmer ser i høj grad sig selv som palæstinensernes repræsentanter i parlamentet, og de har ikke meget politisk samarbejde med de jødiske partier. Faktisk ender Raam-Balad muligvis med at blive udelukket fra valget, fordi de ifølge anklagerne ”ønsker at ødelægge Israel som jødisk stat og støtter den voldelige palæstinensiske modstandskamp samt Hizbollah” (mere om det længere nede).

Derfor er det kontroversielt, hvis Gantz og Lapid indgår et samarbejde med dem – hvis de da får lov til at stille op. Og nu har Ayman Odeh fra Hadash-Taal fortalt, hvad der skal til, for at hans parti vil pege på Blå og Hvid. Efter afstemningen skal hvert parti nemlig fortælle præsident Rivlin, hvem de vil anbefale som premierminister – hvis de da vil anbefale nogen. Ved sidste valg pegede de arabiske partier ikke på nogen.

Ifølge Odeh vil Hadash-Taal være klar til at pege på Blå og Hvid, ”hvis de viser, at de er villige til at forhandle fred med de palæstinensiske ledere, vil støtte lighed for alle borgere inkl. arabere, give flere penge til de arabiske landsbyer [i Israel] og annullere nationalstatsloven”, som blev vedtaget i sommeren 2018, og som understreger, at Israel er et det jødiske hjemland, og samtidig undlader at nævne, at der skal være lighed for alle borgere. Loven har gjort, at mange drusere og arabere har sagt, at de føler sig som andenrangsborgere.

Hvad vil Blå og Hvid stille op?

Der må stadig siges at herske en vis tvivl om, hvad Blå og Hvid vil stille op med denne situation, hvor de med stor sandsynlighed vil være afhængige af araberne.

Først og fremmest bliver der ikke tale om, at de arabiske partier går med i regeringen og får ministerposter. Men hvis de støtter Blå og Hvid, kan Gantz blive premierminister med en mindretalsregering.

Noget tyder dog på, at Gantz ikke uden videre vil byde araberne velkommen, men håber at kunne danne regering uden. ”Vi vil arbejde for en enhedsregering,” har Gantz sagt og uddybet, at han håber, at Likud og ”alle, som er fornuftige og zionistiske”, vil bakke ham op. 

Det fungerer på den måde, at præsident Reuven Rivlin efter afstemningen skal beslutte, hvem der får mulighed for at danne regering. Gantz håber altså på et scenarie, hvor han udpeges til at danne flertal, men hvor han i stedet for araberne kan overtale Likud (som muligvis vil være uden Netanayhu til den tid, hvis Likud får et dårligt valg) til at gå med i regeringen. Her skal man huske, at meget at det, politikerne siger før valget, let kan ændre sig efter valget. Især når det gælder alliancer med andre partier.

Arabisk parti udelukkes måske

Som sagt risikerer Raam-Balad udelukkelse. Den Centrale Valgkomite valgte i sidste uge at diskvalificere partiet samt et jødisk medlem af Hadash-Taal. Højesteret skal dog godkende beslutningen, og der er en vis sandsynlighed for, at det ikke vil ske – og at partiet altså alligevel får lov at stille op. Det var de tre højreorienterede partier Likud, Yisrael Beiteinu og Otzma Yehudit, der klagede til Valgkomiteen og altså påstod, at partiet støtter vold fra palæstinenserne samt terrorgruppen Hizbollah. Raam-Balad har sagt, at der er tale om et racistisk forsøg på at udelukke arabere fra israelsk politik.

Ud over Raam-Balad vil de tre højrepartier også have udelukket Ofer Kasif, der er jøde og stiller op for Hadash-Taal. Det vil de blandt andet, fordi han tidligere har kaldt justitsminister Ayelet Shaked for ”nynyazistisk svin” og sammenlignet det israelske militær med nazisterne. Så sent som i sidste måned sagde han, at Israel er i gang med et ”uhyggeligt folkedrab” mod palæstinenserne.

Arabisk indflydelse

Det er tidligere set, at de arabiske partier har haft en afgørende indflydelse på, hvem der bliver premierminister i Israel. For eksempel i 1999, hvor Ehud Barak slog Netanyahu. Det kan også ske denne gang. Men indtil valget er overstået, vil man sandsynligvis se Blå og Hvid lægge afstand til araberne. Partiet vil ikke putte brænde på Netanyahus bål. Premierministeren forsøger nemlig at overbevise israelerne om, at der vil komme en tilbagetrækning fra Vestbredden, hvis Gantz bliver premierminister.

Skulle Blå og Hvid få et flertal, vil Gantz blive premierminister de første to et halvt år af valgperioden, hvorefter Lapid vil overtage posten.