Danske jøder oplever mindre antisemitisme end jøder i andre EU-lande

Af Anders Hjorth Vindum 10. December 2018

Den mest omfattende undersøgelse af antisemitisme i EU viser interessant resultater - ikke mindst set med danske øjne. Samtidig skaber DR-dokumentar om jøder stor debat



EU har netop offentliggjort en stor undersøgelse om antisemitisme i europæiske lande – den største af sin slags nogensinde. Den er foretaget af Organet for Fundamentale Rettigheder (FRA) og er mundet ud i to rapporter. Den ene rapport indeholder data om antisemitiske hændelser i samtlige EU-lande i 2017. Den anden indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt jøder i 12 EU-lande – blandt andet Danmark. Her har de svaret på spørgsmål om antisemitisme og om det at være jøde i det pågældende land.

De officielle tal fra Danmark, som altså fremgår af den førstnævnte rapport, kommer fra Politiet, som overtog opgaven fra PET i 2015. Opgørelsen for 2017 viser, at Politiet sidste år registrerede 38 forbrydelser, som var motiveret af antisemitisme. Det er en stigning i forhold til 2016, hvor tallet var 21, og 2015, hvor det blot var 13. At der var så få hændelser det år, skyldes sandsynligvis drabet på den jødiske vagt Dan Uzan, som fandt sted ved synagogen i februar. En begivenhed, som skabte stor sympati for det jødiske samfund.

Rapporten indeholder også tal fra Det Jødiske Samfund i Danmark, som betegnes om uofficielle tal. De har registreret 30 hændelser i 2017, hvilket er lidt flere end i 2016, hvor tallet var 22.

Antisemitismen vokser

Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt de 12 EU-lande viser generelt, at der er en voksende antisemitisme.

Næsten 90 procent af de adspurgte (16.395 jøder) mener, at problemet er blevet større i løbet af de seneste fem år. Og næsten 30 procent siger, at de er blevet generet mindst en gang de seneste fem år, fordi de var jøder. 38 procent siger, at de har overvejet af flytte af sikkerhedsmæssige grunde.

Værst ser det ud i Frankrig, hvor hele 65 procent ser antisemitisme som et ”stort problem”, og 30 procent ser det som ”et problem” – mens de resterende fem procent af franske jøder svarer, at det ”ikke er et særligt stort problem”.

I både Sverige, Polen, Belgien og Tyskland svarer mindst 82 procent, at de ser det som et (stort) problem. På denne liste indtager Danmark faktisk en positiv sidsteplads. De danske jøder er altså den gruppe, som i mindst grad oplever antisemitisme som et problem. 14 procent ser det som et stort problem, og 42 procent ser det som et problem. Det vil sige, at det trods alt stadig er over halvdelen, der ser det som et problem.

Når det gælder udviklingen de seneste fem år, svarer 36 procent af de danske jøder, at problemet er vokset meget, mens hele 49 procent mener, at det er vokset en smule. Også her ser det værst ud i Frankrig, hvor hele 77 procent svarer, at problemet er vokset meget. Det samme svarer mellem 54 og 61 procent af jøderne i hhv. Polen, Belgien, Tyskland, Storbritannien og Sverige.

Mest på internettet

Når de danske jøder skal svare på, hvor antisemitismen finder sted, svarer de, at internettet, herunder sociale medier, er det sted, hvor det oftest forekommer. De nedenstående tal viser, hvor stor en procentdel af de adspurgte danske jøder, der mener, at de forskellige områder ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er et problem. I parentes står procentdelen på tværs af de 12 lande:

Antisemitisme på nettet, herunder sociale medier: 71 % (89 %)
Udtryk for modstand mod jøder på gaden eller andre offentlige steder: 47 % (83 %)
Antisemitisme i medierne: 51 % (71 %)
Antisemitisme i det politiske liv: 37 % (70 %)
Hærværk mod jødiske institutioner og bygninger: 45 % (66 %)
Antisemitisk graffiti: 28 % (64 %)
Hærværk mod jødiske gravpladser: 20 % (63 %)

Jøder: Intolerance over for muslimer er et problem

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt, i hvor høj grad de opfatter forskellige fænomener, herunder antisemitisme, som et problem. Her er det meget interessant, at Danmark er det eneste land, hvor antallet, der mener, at antisemitisme i høj grad eller i nogen grad er et problem, er mindre end antallet, der mener, at intolerance over for muslimer er et problem. 56 procent mener, at antisemitisme i høj eller nogen grad er et problem i Danmark. 60 procent af deltagerne mener, at det samme er tilfældet med intolerance over for muslimer. Med andre ord: Intolerance over for muslimer anses for at være et større problem end antisemitisme, når man spørger de danske jøder. Det forholder sig lige omvendt i alle de andre lande.

Mange skjuler deres jødiske identitet

Deltagerne har også besvaret spørgsmål om, i hvor høj grad de skjuler deres jødiske identitet i det offentlige. På tværs af de 12 lande svarer halvdelen (49 procent), at de ”nogle gange” eller oftere bærer symboler, som viser deres jødiske identitet. Men blandt disse personer er det hele 71 procent, der alligevel ”nogle gange” eller oftere vælger at skjule deres jødiske identitet ved at undlade at bære disse symboler.

Ser man på de danske resultater, viser det sig, at relativt mange danske jøder i nogen grad skjuler deres identitet. Faktisk er det kun i Frankrig, at der er flere jøder, som ”nogle gange” eller oftere undlader at bære jødiske symboler, fx kippa eller davidsstjerne.

I Danmark svarer 9 procent, at de ”altid” undlader dette. 29 procent svarer, at de ofte undlader det, og 46 procent svarer, at de ”lejlighedsvis” gør det. Blot 18 procent svarer, at de aldrig undlader at bære jødiske symboler offentligt.

I rapporten er der flere citater, som deltagerne har kunnet komme med ifm. undersøgelsen. En af de danske deltagere siger, at ”et af de fundamentalt største problemer er, at vi ikke tør vise vores jødiske identitet offentligt, på skolen, i idrætshallen osv., af frygt for antisemitiske udtalelser, desværre især fra vores muslimske naboer”.

Regeringen gør meget

De danske jøder mener generelt set, at regeringen gør en god indsats for at bekæmpe antisemitisme. Det mener 78 procent af de adspurgte. Helt anderledes ser det ud i fx Sverige, hvor kun 21 procent mener dette, og hele 74 procent mener, at regeringen ikke gør nok.

Et godt eksempel på, at det officielle Danmark støtter jøderne, var markeringen af 75-året for redningen af de danske jøder, som fandt sted i oktober. Her deltog både statsministeren og kronprinsen.

Hele rapporten kan downloades via dette link.

Dokumentar skaber debat – også jøder imellem

De danske jøders vilkår er i høj grad til debat for tiden. Det skyldes især DR-dokumentaren ”Jøde”, hvor den unge jødiske pige Sanne Benmouyal undersøger forholdene. I første afsnit, som blev vist i mandags, oplevede hun blandt andet, at mange ikke ønskede at medvirke i programmet, fordi de derved ville afsløre sig selv som jøder.

I et debatindlæg på religion.dk skriver to repræsentanter for den jødiske idrætsforening Hakoah dog, at det billede, som dokumentaren tegner, er meget sort. Også mere sort end den virkelighed, de oplever. De medgiver, at der findes antisemitisme i Danmark, men skriver også:

”Alligevel vil vi på trods af alle disse dårligdomme med en vis ret påstå, at det jødiske kulturliv faktisk lever ganske godt, noget som dokumentarens første afsnit i hvert fald ikke formår at illustrere. Det jødiske liv i Danmark råder over en bred vifte af aktive foreninger, eksempelvis har Jødisk Kulturfestival i København nu i en årrække fundet sted hver sommer, og vokser sig større for hvert år.”

På den måde stemmer debatindlægget meget godt overens med EU-undersøgelsen, som altså grundlæggende viser, at danske jøder er godt stillet i forhold til jøder i andre europæiske lande.

Det næste afsnit af ”Jøde” kan ses i aften klokken 22 på DR2 eller på DR TV. Sidste afsnit vises mandag den 17. december.