Danske jøder er glade for plan mod antisemitisme

Der er brug for den handlingsplan mod antisemitisme, som regeringen præsenterede tirsdag. Initiativet til den kom nemlig kølvandet på, at der blev begået hærværk mod den jødiske gravplads i Randers i 2018. Siden da har andre grove tilfælde af antisemitisme understreget behovet for en indsats. For eksempel da der i 2019 blev sat jødestjerner på blandt andet private postkasser. Eller da der sidste år blev begået hærværk mod den jødiske gravplads i Aalborg.

Selvom disse hændelser er frygteligt triste, overskygges de af drabet på den jødiske vagt Dan Uzan foran synagogen i København 15. februar 2015.

Et af flere eksempler på antisemitisme i Danmark.

En vigtig dag for danske jøder

Henri Goldstein, som er formand for Det Jødiske Samfund, var med til at præsentere planen sammen med justitsminister Nick Hækkerup og kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen. Han og Det Jødiske Samfund har faktisk været involveret i processen med at udarbejde de 15 punkter, som handlingsplanen består af. Det samme har Dansk Institut for Internationale Studier.

Goldstein siger til mosaiske.dk, at regeringens initiativ betyder meget: »Det er en vigtig dag for danske jøder. Regeringen anerkender, at der skal gøres en særlig indsats imod antisemitisme. Som en lille minoritet har danske jøder været mål for en uforholdsmæssig stor andel af de hadforbrydelser, der naturligvis skal bekæmpes, uanset hvem de retter sig mod,« siger han og tilføjer, at det er positivt, at regeringen også har indgået en politisk aftale om en handlingsplan mod racisme.

I år er det 400 år siden, der kom jøder til Danmark. Det fremhævede Nick Hækkerup i sin tale tirsdag: »De danske jøder har været en del af det danske samfund i mere end 400 år, og de skal kunne leve trygt i Danmark. Vi vil ikke lade stå til. Vi vil ikke acceptere antisemitisme,« sagde han blandt andet. Det er ikke kun justitsministeriet, der skal implementere de 15 punkter. Indsatsen går på tværs af hele syv ministerier.

Antisemitismen vokser

Et af de 15 punkter, som har været fremhævet i medierne, er den obligatoriske undervisning i Holocaust – som fremover vil gælde elever både i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. Derudover ønsker regeringen blandt andet mere oplysning om jødisk liv og kultur i Danmark, øget monitorering af antisemitiske hændelser og et øget dansk engagement i IHRA (International Holocaust Remembrance Alliance, som blandt andet står bag en anerkendt og udbredt definition af antisemitisme).

De 15 punkter, som kan ses på Justitsministeriets hjemmeside, skal tilsammen forhindre og forebygge antisemitisme. Og det er der behov for. Antallet af antisemitiske hændelser er nemlig øget de seneste år. I 2017 registrerede politiet 38 hændelser. I 2020 var det 79.

Jonathan Harmat, som forsker i antisemitisme på Copenhagen Business School, siger til dr.dk, at mange europæiske jøder vælger at skjule deres jødiske identitet. Og at mange oplever antisemitisme online.

Harmat var med til at lave den store undersøgelse af jøders opfattelse af antisemtisme i 12 EU-lande – blandt andet Danmark.

Læs en kort version af undersøgelsen

Undersøgelsen viste, at danske jøder ikke oplever helt så meget antisemitisme som jøder andre steder i EU. Men den viste bekymrende nok, at rigtig mange danske jøder skjuler, at de er jøder – netop fordi de vil undgå at blive udsat for antisemitisme.

Hvem ved, måske kan regeringens plan på længere sigt medvirke til, at de danske jøder ikke længere føler behov for at skjule deres identitet, når de går på gaden.