Chok: Knesset opløser sig selv – Israel skal til valg 17. september

Onsdag aften skete der noget i Israel, som ikke er sket før. Knesset opløste sig selv efter ganske få uger, fordi det ikke lykkedes Benjamin Netanyahu at samle en regering. Avigdor Lieberman fra det sekulære højrefløjsparti parti Yisrael Beiteinu ville ikke gå med til at lempe sit krav om, at flere ultraortodokse skal aftjene værnepligt. Og derfor kunne Netanyahu kun samle 60 ud af Knessets 120 mandater.

Det betyder, at Israel skal til valg 17. september. Valget 9. april blev udskrevet 24. december, og dermed vil Israel til september have haft valgkamp i tæt på 9 måneder.

Desperate forsøg fra en desperat premierminister

Netanyahu befinder sig lige nu i en historisk personlig krise. Det, der bedst illustrerer det, er, at han i sidste øjeblik henvendte sig til Arbejderpartiets leder, Avi Gabbay, og kom med et tilbud til ham om at gå med i regeringen. Enten hele hans parti, som dog kun tæller 6 mandater. Eller blot Gabbay selv og hans partifælle Tal Russo, som Likud håbede at kunne lokke væk fra den synkende skude, som Arbejderpartiet er efter et for dem historisk dårligt valg. Gabbay overvejede tilbuddet, men endte med at afslå det.

Det har gjort Gabbay om muligt endnu mere upopulær i sit eget parti, at han så meget som overvejede at støtte Netanyahu og hans – ifølge mange i Arbejderpartiet – korrupte regering. ”Gabbays politiske karriere er nu helt slut”, lød meldingen fra hans partifælle Stav Shaffir. Det er da også svært at se for sig, at Gabbay skal lede partiet til endnu et valg.

Er Netanyahu færdig?

I Likud kan der også spores en stor utilfredshed med deres partileder. For selvom Netanyahu trækker enormt mange stemmer, så skaber uroen omkring hans person – ikke mindst de presserende korruptionsanklager og hans forsøg på at skaffe sig selv immunitet over for retsforfølgelse – stor usikkerhed om, hvorvidt han er den rette til at lede partiet og landet videre.

”Vi troede, Netanyahu var et vigtigt aktiv. Og det er han også. Han er den eneste blandt os, som kan skaffe 35 mandater. Men hvad gjorde han med dem? Hvad er de sæder værd nu?” sagde en anonym højtstående  person fra Likud. Og mange er enige. Netanyahu er ganske vist populær blandt mange i befolkning på grund af sin politiske tæft. Men han har også mange fjender i Israel. Og mange af dem har han skaffet sig. Han er på kant med både medierne, domstolene og mange af de øvrige partier.

Lieberman ser ud til at være vinderen

Ham, som kunne have reddet Netanyahu, men som valgte at fremtvinge et nyt valg, ser ud til at være den store vinder. Avigdor Liebermans parti, Yisrael Beiteinu, fik kun 5 mandater ved sidste valg. I torsdagens meningsmålinger står de til 8-9 stykker. Lieberman har valgt at stå fast på, at de ultraortodokse skal have mindre indflydelse. Han ville ikke give sig på spørgsmålet om fritagelse for værnepligt. Og her er mange israelere enige med ham. De mener heller ikke, at de ultraortodokse skal have lov til at bestemme så meget, som de får lov til under Netanyahu. Samtidig har Lieberman sandsynligvis også øget sin popularitet ved at turde modsætte sig Netanyahu – og ved at give afkald på en magtfuld position som forsvarsminister, fordi han ikke ville gå på kompromis med sine principper. En beslutning, som mange respekterer – i et land, som ellers er præget af stor politikerlede.

Men overordnet set er der ikke meget sejr over situationen i Israel. Vi kommer sandsynligvis ind i oktober, før en ny regering er på plads, hvilket betyder, at landet til den tid vil have haft 10 måneder med en politisk vente-situation. Så mange måneders valgkamp er ikke godt for nogen. Som konflikten mellem Lieberman og de ultraortodokse viser, er Israel et land med stor intern splittelse – især mellem de religiøse og de sekulære. Denne splittelse bliver næppe mindre af den usikre politiske situation. Det samme gælder politikerleden.

Valglisten 17. september kommer til at se anderledes ud end 9. april. Likud har allerede besluttet sig for at slå sig sammen med Kulanu. Og der er snak om, at Arbejderpartiet vil slå sig sammen med venstrefløjspartiet Meretz eller centrumpartiet Blå og Hvid.

Hvordan det politiske landskab ser ud om tre en halv måned, er lige nu meget svært at sige. Men det er efterhånden svært at blive sådan rigtig chokeret over uventede drejninger efter onsdagens sammenbrud og opløsning af Knesset.