Britiske jøder til Corbyn om antisemitisme: Nok er nok

»Igen og igen har Jeremy Corbyn valgt side til fordel for antisemitiske personer frem for jøder.« Sådan stod der i en fælles udtalelse fra de jødiske ledere i Storbritannien, som kræver handling fra Arbejderpartiet (Labour) over for de kræfter i partiet, der støtter antisemitisme.

Der er ikke noget nyt i, at Labours formand, Jeremy Corbyn, anklages for antisemitisme – og det er heller ikke første gang, der er noget om sagen. Men brevet fra de jødiske ledere er alligevel et nyt skridt. Her er det budskabet, at »nok er nok«. Man er ved at nå grænsen for, hvad man kan og vil leve med.

Støttede antisemitisk graffiti

Grunden til, at konflikten blusser op netop nu og fylder overskrifterne i både britiske og israelske medier, rækker helt tilbage til 2012. Her havde kunstneren Kalen Ockerman tegnet en graffititegning i Los Angeles. Billedet forestillede seks jødiske bankmænd, som spiller Monopoly på en spilleplade, der bliver holdt oppe af fire nøgne personer, der sidder foroverbøjet med spillepladen liggende på deres rygge. Altså jødiske mænd, som tjener styrtende med penge på bekostning af de fattige og undertrykte – en klassisk antisemitisk fremstilling af jøder.

(Foto: Twitter)

Efter flere protester valgte myndighederne i Los Angeles at fjerne billedet. Men inden da nåede Jeremy Corbyn at vise sin støtte til kunstneren, da han på Facebook udtrykte sin undren over, at billedet skulle fjernes.

I 2015 skrev Jewish Chronicle om Corbyns støtte, men sagen døde hurtigt ud. I fredags fik den så liv igen, da parlamentsmedlem for Labour Luciana Berger konfronterede sin egen formand med sagen. Labourledelsen responderede med en forklaring om, at Corbyns svar dengang »handlede om ytringsfrihed«, men anerkendte samtidig, at billedet var antisemitisk. Kort tid efter var mange andre dog også ude med kritik af både Corbyn og Labours tvivlsomme forsvar. »Labours Venner af Israel« udtalte blandt andet: »Det er frastødende, at hr. Corbyn ville forsvare antisemitisk graffiti. Hvis ikke han undskylder og tager afstand, vil det få mange til at konkludere, at han opfatter sådanne kunstværker og det antisemitiske budskab som acceptabelt.«

De mange reaktioner fik hurtigt Labour til at komme med endnu en udtalelse i Corbyns navn. Her forsvarede han sig igen med, at han gjorde det for at forsvare ytringsfrihed og med, at han ikke havde set grundigt nok på billedet: » …Jeg fortryder dybt, at jeg ikke kiggede grundigere på billedet, som jeg kommenterede, da det har et meget forstyrrende og antisemitisk indhold. Jeg støtter helhjertet, at det blev fjernet,« lød den tvivlsomme forklaring.

Heller ikke dette svar har tilfredsstillet de mange personer i Storbritannien – i og uden for Labour – som er utilfredse med Corbyn. Man er ikke blot utilfreds med det aktuelle eksempel. Man er også vred over partiets håndtering af sagen og den manglende evne og vilje til at sige undskyld og lade det få en konsekvens. Wes Streeting er medlem af parlamentet for Labour, og han kritiserer partiets top: »Et antal parlamentsmedlemmer for Labour, deriblandt mig selv, er bekymrede over partiledelsen. At sige, at det første svar fra talspersonen og den efterfølgende forklaring fra Jeremy Corbyn er mangelfulde, vil være en underdrivelse. Men de afspejler den ligegyldige og håbløse indstilling til at tackle antisemitisme, som vi konstant ser fra partitoppen,« lød det fra Streeting.

I sidste uge kom det også frem, at Corbyn har været medlem af mindst to grupper på Facebook, hvor der ofte bliver givet udtryk for antisemitiske synspunkter – dog ikke af Corbyn selv.

Magtkamp i Labour

Det er altså langtfra alle i Labour, der støtter Corbyn og partiets håndtering af sagerne om antisemitisme. Men mange både i og uden for partiet frygter, at den mest venstreorienterede fløj er ved at få et fast tag om magten i partiet. I sidste uge valgte man eksempelvis at ansætte Jennie Formby som generalsekretær i partiet. Formby har arbejdet for Vicki Kirby, som blandt andet har sagt, at »jøder har store næser« og »slagter de undertrykte«.

Også premierminister May sagde i sidste uge, at »hvis man vil antisemitisme til livs, er der ikke plads til en i Labour«.

Er nok nok?

På trods af udtalelsen fra de jødiske ledere om, at nok er nok, er det vist garanteret, at sagerne om antisemitisme i Labour ikke slutter her. Ikke desto mindre er det vigtigt, at koret af utilfredse briter bliver ved med at råbe højere og højere, når antisemitismen viser sit grimme ansigt. Uanset om Labour-toppen gør noget ved det, er det vigtigt at sige fra og protestere. Det sker i disse dage i Storbritannien, og det er med til at både afsløre og lægge pres på de antisemitiske tendenser i britisk politik.