Rapport: Breaking The Silence-talsmand løj, da han påstod at have banket palæstinenser

I Israel må man hver dag forholde sig til, at man er omgivet af fjender. Men også inden for landets grænser er der store konflikter, og der findes mange grupper, som er imod den nuværende regerings måde at lede landet på – ikke mindst når det gælder tilstedeværelsen på Vestbredden.

Der findes flere venstreorienterede israelske NGO’er, som mener, at Israel bør trække sig tilbage fra Vestbredden og overlade området til palæstinensisk kontrol. De mest kendte er Peace Now, B’Tselem og Breaking the Silence. Mange ser det som en vigtig del af det israelske demokrati, at disse grupper får taleret, selvom de er indædte modstandere af den israelske regering.

Men nu ser det ud til, at stemningen er ved at vende, når det gælder Breaking the Silence. Alt tyder på, at gruppen og dens talsmand, Dean Issacharoff, er gået langt over grænsen. Breaking the Silence indsamler udsagn fra anonyme soldater, som fortæller om, hvordan det israelske militær, IDF, angiveligt er ligeglad med palæstinensiske liv og bevidst mishandler dem. Kort fortalt forsøger gruppen af fremstille IDF som dybt amoralske og som nogle, der krænker palæstinenseres menneskerettigheder. Mange sætter dog et meget stort spørgsmålstegn ved de anonyme udsagns sandhedsværdi.

 
IDF-soldater i Hebron, hvor anholdelsen fandt sted tilbage i 2014. I Hebron er der jævnligt sammenstød mellem soldater og palæstinensere. (Foto: Ole Andersen)

Undersøgelse: Talsmand løj om overfald

En aktuel og noget bizar sag, som præger de israelske overskrifter, handler om Breaking the Silences (BtS’s) talsmand, Dean Issacharoff. I en videooptagelse fra et arrangement i regi af BtS fortæller han, at han i sin tid som soldat i IDF i 2014 bankede en palæstinenser ved at hamre sit knæ ind i brystet og ansigtet på ham, hvilket angiveligt medførte, at palæstinenseren – som havde kastet sten mod soldater i Hebron – besvimede. Hans personlige fortælling havde til formål at vise, hvor brutale IDF ifølge BtS er.

Efter at videoen blev offentliggjort, har rigsadvokaten åbnet en undersøgelse af sagen. Og den undersøgelse har nu konkluderet, at det, som Issacharoff beretter om, slet ikke har fundet sted. Konklusionen bygger på mange vidneudsagn. Blandt andet har den pågældende palæstinensiske mand, som skulle være blevet banket, selv sagt, at han i forbindelse med anholdelsen ikke blev udsat for vold overhovedet, og at han hverken havde blødt eller var besvimet. En af Issacharoffs kolleger på det pågældende tidspunkt, som deltog i aktionen i Hebron, bekræfter, at Issacharoffs historie ikke passer. Og gruppen Reservists on Duty, som arbejder for at ”afsløre BtS’s egentlige intention”, offentliggjorde en video, hvor tidligere medlemmer af Issacharoffs afdeling kaldte ham en løgner.

Hvis Issacharoffs fortælling passede, skulle han på daværende tidspunkt have indberettet hændelsen. Men det gjorde han ikke.

Det eneste forsvar for Issacharoff kom fra én tidligere kollega, Ruben Silverstone, som siger, at historien er sand. Også Issacharoffs advokat forsvarer ham ved at sige, at undersøgelsen ikke er troværdig, fordi der er gået politik i det.

Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor vil han lyve om sådan noget? Og det oplagte svar er, at hans eget udsagn virker mere troværdigt end et anonymt, og at han måske er villig til at ofre sig for sagen ved at fortælle om negativ historie om sig selv. Undersøgelsen er i hvert fald klar i sin konklusion: Alt tyder på, at Issacharoff blot anholdt manden, men ikke forvoldte ham nogen form for fysisk skade.

 
Breaking The Silence får tidligere soldater til at komme med udsagn om, at IDF krænker palæstinensere. De fleste er dog meget kritiske over for sandhedsværdien af de anonyme udsagn. At gruppens talsmand har fortalt en lodret løgn, gør det endnu sværere at tro på deres budskab. Ikke desto mindre er mange israelere fra den politiske venstrefløj enige i, at Israel bør trække sig tilbage fra Vestbredden og rømme bosættelserne, som ligger inde på selve Vestbredden. (Foto: Ruben Bernhard)

Infiltreret i boykotbevægelsen

Ifølge den kendte israelske journalist Ben-Dror Yemini fra det store dagblad Yedioth Ahronoth, der traditionelt er kritisk over for Netanyahu og den højreorienterede regering, er BtS langt ude over grænsen for, hvad man bør acceptere.

I en klumme skriver Yemini, at BtS har taget en negativ drejning de seneste år, hvor gruppen i stedet for at »afsløre overtrædelser med henblik på at forhindre dem nu er blevet en organisation, der uophørligt spreder løgne«.

Ifølge ham er problemet ikke gruppens talsmand og den aktuelle sag. Han mener, at problemet derimod er, at BtS nu får sin primære økonomiske støtte fra organisationer, der støtter boykotbevægelsen BDS.

»Når man får penge fra pro-BDS-organer, begynder man at handle som BDS,« skriver han. Han nævner også som eksempel, at gruppens leder tager rundt på universiteter og spreder det indtryk, at IDF er »monstre«.

»I en lektion på Columbia University præsenterede Gvaryahu [BtS-leder] et billede af en moske [i Gaza], som IDF havde bombet. Uheldigvis for ham var der en amerikansk soldat til stede, som havde været i Gaza. Han kunne informere publikum om, at to soldater netop var blevet skudt og dræbt af terrorister fra netop den moske. Men i de fleste tilfælde er der ikke nogen til at modsige løgnene,« skriver Yemini i sin kritik. Yemini er i øvrigt kendt som tilhænger af en tostatsløsning og siger selv, at han tilhører »den israelske fredslejr« – han er med andre ord ikke forudindtaget, når det gælder BtS, og han skriver også, at der sker overtrædelser inden for IDF, som bør undersøges.

 

Kan få sindene i kog

IDF har en helt særlig plads i den israelske identitet og selvforståelse. Mange bruger den retorik, at soldaterne er Israels sønner og døtre. Derfor er reaktionerne ofte voldsomme, når nogen kritiserer soldaterne, der beskytter Israel mod landets fjender.

Det kom også til udtryk i denne uge. For over halvandet år siden skød og dræbte en ung soldat en palæstinensisk terrorist, som var blevet neutraliseret og lå uskadeliggjort på jorden. Mange støttede soldaten, selvom han uretmæssigt havde dræbt terroristen. I denne uge afviste præsident Rivlin så en anmodning om benådning af soldaten, Elor Azaria, som ellers havde fået en – ifølge mange – meget mild dom på 18 måneders fængsel. Rivlins afvisning resulterede i manipulerede billeder på nettet af Rivlin, der bærer et arabisk tørklæde, shemagh/keffiyeh.

Alt dette viser, at der er markante holdninger til IDF. Langt de fleste støtter grundlæggende soldaterne og militæret. Dem, som er meget imod den israelske tilstedeværelse på Vestbredden, er mere kritiske. Den aktuelle sag med Breaking the Silence kan muligvis betyde, at endnu flere vil betragte gruppen som alt for radikal.

Peace Now og B’Tselem er også dybt kritiske over for regeringen og bosættelsespolitikken/tilstedeværelsen på Vestbredden, men disse to NGO’er er generelt mere anerkendte i det israelske samfund.