Bosættervenlig regering i modvind blandt bosættere

Israels regering er kendt som den mest højreorienterede i landets historie. Støttepartierne til Benjamin Netanyahus Likud er dels ultraortodokse partier, dels nationalreligiøse partier. Begge grupper – særligt de nationalreligiøse – har en stærk forankring i bosættelserne og den mere ideologiske bosætterbevægelse, hvor man ønsker at øge den jødiske tilstedeværelse på Vestbredden så meget som muligt. Det har da også udmøntet sig i konkret politik, blandt andet godkendelse af store udvidelser af bosættelserne på Vestbredden.

Alligevel er der for tiden flere sager, som gør, at regeringen faktisk er upopulær blandt mange bosættere og ultraortodokse. Og i det hele taget har man de seneste uger og måneder fået mere og mere det indtryk, at Netanyahu har svært ved at holde sammen på tropperne.

Her er tre sager, som lige nu ser ud til at skabe splittelse internt i Israels regering:

Ulovlig udpost rømmet og ødelagt

Så sent som mandag morgen blev en af de såkaldte udposter (bosættelser, der ofte kun består af ganske få huse/barakker, og som ifølge israelsk lov er ulovlige) på Vestbredden rømmet, og de fem bygninger, som udgjorde udposten, blev ødelagt. Der var tale om en udpost ved navn Aira Shahar. Ordren til nedrivningen blev godkendt af finansminister Bezalel Smotrich, som også har en ministerpost i Forsvarsministeriet, hvor han har ansvaret for civile anliggender på Vestbredden. Smotrich bor selv i en bosættelse, er leder af det nationalreligiøse parti Religiøs Zionisme og er stor fortaler for udvidelse af bosættelser – og også godkendelse af ulovlige udposter som Aira Shahar.

Alligevel har han altså godkendt nedrivningen. En gruppe bosættere var mødt op for at forsøge at forhindre den. Og kort efter besøgte en af Smotrichs kollegaer stedet – nemlig Limor Son Har-melech. Hun er medlem af det andet nationalreligiøse parti i regeringen, Jødisk Styrke. »Enhver, som tror, at de kan lukke munden på os og ødelægge bosættelserne uden et modsvar, tager fejl. Vi vil fortsætte med at kæmpe for bosættelserne i hele Israel,« sagde hun i en tale, der må formodes at repræsentere det synspunkt, som mange nationalreligiøse har. En talsmand for Smotrich sagde, at Aira Shahar utvivlsom lå på privatejet palæstinensisk jord, og at der derfor ikke var håb om at få den godkendt som lovlig bosættelse.

Formodet drabsmand tilbageholdes

En anden sag, som har gjort mange bosættere vrede, går tilbage til fredag den 4. august, hvor en palæstinenser blev skudt og dræbt af bosættere under et sammenstød nær Ramallah. Den formodede drabsmand er stadig indlagt, men er under politibevogtning og er i den forstand fortsat anholdt.

Søndag den 13. august var hundredvis af demonstranter – igen primært nationalreligiøse – samlet i Jerusalem, hvor de forsøgte at blokere en af byens indfaldsveje. To blev anholdt. National sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir fra Jødisk Styrke har sagt, at den formodede drabsmand »burde have en medalje«, fordi han ifølge Ben Gvir forsvarede sig selv og andre. Ben Gvir har tidligere været forsvarsadvokat for jødiske terrorister.

Det er selvfølgelig ikke regeringen, der har besluttet at tilbageholde den mistænkte bosætter. Alligevel er sagen med til at forstærke den holdning blandt mange nationalreligiøse, at regeringen – og særligt forsvarsminster Yoav Gallant – burde gøre mere for at forsvare bosættere. Der har i år været rigtig mange voldelige sammenstød mellem palæstinensere og bosættere. Senest har en af hærens øverste ledere været udsat for voldsom kritik fra nationalreligiøse, men Netanyahu har forsvaret ham og kaldt kritikken »uværdig«.

Når det gælder hændelsen 4. august, var flere – også regeringsmedlemmer – ude og kalde drabet på palæstinenseren for »jødisk terror«.

Ultraortodokses frihed fra militærtjeneste

Den sidste sag knytter sig ikke så meget til de nationalreligiøse, men mere til de ultraortodokse og deres yeshivaer (toraskoler) – som der også findes mange af i bosættelserne. De ultraortodokse partier gik med i regeringen med et krav om en ny lov, der på permanent basis giver deres unge lov til at undgå værnepligt, hvis de i stedet går på en yeshiva.

Det har de haft mulighed for at undgå længe, men ordningen er midlertidig og er blevet forlænget igen og igen. Derudover vil de ultraortodokse have ændret det, så de unge, allerede når de er fyldt 22, kan gøre hvad de vil uden at blive indkaldt. Som det er i dag, skal de gå på yeshiva, indtil de fylder 26. Ellers bliver de indkaldt til hæren.

Det forlyder, at Netanyahu i sidste uge mødtes med ledere af de ultraortodokse partier for at tale med dem om, hvorvidt de vil gå med til en mildere udgave af ændringen, end der ellers var lagt op til. Og ifølge flere medier har Yitzhak Goldknopf, som er leder af partiet Forenet Tora og Jødedom, afvist Netanyahus forslag. Også her er der altså en potentiel konflikt mellem på den ene side regeringen/Netanyahu og støttepartiernes bagland.