Bosættere indvilliger i at flytte fra Amona – til gengæld for enorm pengesum

Hvad skal der ske med de 40 bosætterfamilier, som bor på palæstinensisk privatejet jord i bosættelsen Amona? Det spørgsmål har fyldt de israelske medier længe. Men nu ser det ud til, at der er kommet en – i hvert fald foreløbig – afklaring: Familierne flytter frivilligt til andre boliger meget tæt på deres nuværende bolig. Til gengæld for at lade sig flytte får hver familie svimlende 1 million shekel i kompensation. Det til trods for, at Højesteret oprindeligt har vurderet, at bosætterne bor ulovligt.

 
Indgang til Amona. Foto: יעקב/Wikimedia

Her er et groft overblik over forløbet:

• For cirka to år siden besluttede Højesteret, at cirka 40 familier i bosættelsen Amona bor på jord, der er ejet af palæstinensere. Højesteret besluttede også, at de pågældende huse skal jævnes med jorden senest 25. december 2016.
• I efteråret fremsatte regeringspartiet Det Jødiske Hjem et lovforslag kaldet »reguleringsloven«. Loven skulle lovliggøre ikke blot husene i Amona, men hundredvis af boliger, som ifølge Højesteret et bygget på privatejet jord. Forslaget er blevet kritiseret kraftigt af FN, EU og USA.
• Efter forhandlinger i Knesset blev forslaget ændret, således at Højesterets beslutning vedrørende Amona  skulle stå ved magt, mod at de pågældende familier blev genhuset i nærheden (få hundrede meter derfra).
• Dette ændrede lovforslag blev godkendt ved første afstemning i Knesset. Men da bosætterne i Amona har udtrykt så stor utilfreds med det og sagt, at de ikke frivilligt vil lade sig flytte fra husene, har man søgt at indgå endnu et kompromis. Det nåede man så frem til i denne uge. Det betyder, at hver familie får 1 million shekel i kompensation. Dette er en beslutning, som kritiseres voldsomt i de venstreorienterede medier i Israel, Yedioth Ahronoth og Haaretz.
• Fordi bosætterne har indvilget i at flytte, har man valgt at udsætte anden og tredje afstemning om reguleringsloven, til efter at Trump er blevet indsat som USA’s præsident 20. januar. Dette kan skyldes, at Trump næppe vil kritisere loven, som Obama vil.

Tvivl om juridiske spørgsmål

Man siger, at Israel har den mest højreorienterede regering nogensinde; det vidner hele sagsforløbet da også om. Især det bosættervenlige parti Det Jødiske Hjem har haft meget at sige. At 40 familier hver får 1 million shekel i såkaldt kompensation for at forlade huse, som de har bygget på andre menneskers jord, må siges at være en god aftale for dem. Samtidig ender det altså sandsynligvis med, at mange andre huse får lov at blive stående på palæstinensisk ejet jord.

Dog skal det siges, at palæstinenserne, som ejer jorden, også får kompensation – i de tilfælde, hvor man ved, hvem der ejer jorden. De vil få 125 procent hvert år af den årlige pris for at leje jorden eller et engangsbeløb svarende til 20 års leje.

Rigsadvokaten, Avichai Mandelblit, har sagt, at reguleringsloven muligvis krænker folkeretten og israelsk lovgivning. Netanyahu har endda advaret om, at hele sagen kan ende hos Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag.

Det er med andre ord en sag, som vil præge overskrifterne også i 2017.