Bosættere fortsætter angreb efter kontroversiel beslutning

I Israel kan sikkerhedsstyrkerne og Forsvarsministeriet placere personer i såkaldt »administrativ tilbageholdelse«. Det betyder, at personer, der mistænkes for at ville begå terror, kan tilbageholdes i en periode uden rettergang.

Værktøjet er i langt overvejende grad blevet brugt mod palæstinensere – således er der lige nu mere end 3.400 palæstinensere i israelske fængsler under administrativ tilbageholdelse.
Derudover er det også blevet brugt mod et lille antal ekstremistiske bosættere. Lige nu er der angiveligt 7 bosættere, der er tilbageholdt på denne måde.

Skal ikke længere bruges mod bosættere

Men i november besluttede Israels nye forsvarsminister, Israel Katz, at midlet ikke længere skal kunne bruges mod bosættere. Begrundelsen var, at det var ”upassende”, fordi bosætterne ”trues af palæstinensisk terror og internationale sanktioner”.

Den beslutning faldt dog ikke i god jord hos efterretningstjenesterne og militæret. I sommer advarede Shin Bet-chef Ronen Bar mod at tage denne beslutning, fordi det ifølge ham vil resultere i ”en omgående alvorlig skade på staten Israel”, fordi formodede terrorister vil få lov at udføre deres planer. Og nu, hvor beslutningen så trods advarslen er ført ud i livet, forsøger både Shin Bet og Israels hær at få forsvarsministeren til at ombestemme sig.

En voldsom nat på Vestbredden

Efter Katz’ beslutning har der været adskillige tilfælde, hvor ekstremistiske jødiske bosættere har angrebet både palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker.
Natten til onsdag den 4. december var der uro flere steder på Vestbredden.

I nærheden af den palæstinensiske landsby Beit Farouk skulle IDF fjerne en ulovlig ”forpost” (typisk nogle få interimistiske skure, som bosættere har sat op uden tilladelse). Her mødte de modstand fra bosættere, som kastede sten mod soldaterne, hvilket førte til, at to soldater blev såret.

Også inde i Beit Farouk var der ballade. Bosættere trængte ind i landsbyen, hvor de påsatte ild flere steder og kastede med sten mod palæstinensere. Det samme skete i byen Huwara, som også tidligere har været centrum for voldsomme overfald og hærværk fra bosættere. Det er uklart, om personer kom til skade i forbindelse med angrebene.
Og ved landsbyen Rujeib forsøgte bosættere også at trænge ind, men her formåede israelske soldater at forhindre dem i at udføre deres planer.

Trods de mange angreb har forsvarsminister Katz ingen intention om at ombestemme, har hans ministerium sagt. De siger, at bosætterne i stedet kan sigtes og retsforfølges efter den almindelige procedure. Efterretningstjenesterne mener dog ikke, at det er realistisk. Dels fordi mange bosættere skjuler deres ansigter, dels fordi en almindelig retssag vil kræve, at hemmelige oplysninger bliver afsløret. Det kan for eksempel være, at efterretningstjenesternes spioner blandt bosætterne vil være nødt til at vidne – og dermed vil afsløre deres identitet.

Udviklingen er endnu et eksempel på, at Israel har en regering, der er meget bosættervenlig. Ikke mindst på grund af den nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben Gvir, som selv er tidligere bosætteraktivist og også er dømt for flere terror-relaterede handlinger – blandt andet støtte til den jødiske bevægelse Kach, der betegnes som en terrororganisation af Israel.