Bosættelser: Evakuerer hundredvis af teenagere fra tømrerværksted

Dramatiske scener udspillede sig her til morgen i Netiv Ha’avot, som er et område i bosættelsen Elazar. Omkring 100 politibetjente var mødt op for at gøre klar til nedrivningen af et tømrerværksted, som ifølge Højesteret er bygget ulovligt på privatejet palæstinensisk jord. Det samme er 15 andre huse i Netiv Ha’avot. De skal rives ned senest i marts 2018, men tømrerværkstedet, som i modsætning til de andre huse ikke er beboet, skulle altså rives ned i dag.

Dermed lider husene og deres beboere samme skæbne som dem i Amona i begyndelsen af 2017. Scenerne her til morgen mindede da også meget om rydningen af Amona. Hundredvis af unge bosættere havde sat sig i værkstedet for at besværliggøre politiets arbejde. De havde også opsat pigtråd og brændende dæk for at gøre det svært for politiet at gøre deres arbejde.

De 100 betjente stillede sig i ring rundt om værkstedet og fjernede derefter de unge bosættere en for en. Ifølge journalister på stedet råbte de unge blandt andet til betjentene, at »en jøde bør ikke fjerne en anden jøde«. De dramatiske scener kan ses via dette link.

 
Bosættelsen Elazar er lovlig og har cirka 2.500 indbyggere. Dette kvarter, Netiv Ha'avit, er dog illegalt. (Foto: Ole Andersen)

15 huse delvist på palæstinensisk jord

Fælles for de 15 huse, som skal rives ned senest i marts, er, at de delvist ligger på jord, som ifølge den israelske Højesteret er lovlig at bygge på, og delvist på jord, som er ulovlig, fordi den er ejet af palæstinensere. Seks af husene ligger primært på lovlig jord, mens kun en lille del overskrider grænsen til den ulovlige jord. Derfor havde beboerne da også søgt om dispensation for de seks huse og tilbød selv at rive den del ned, som lå på ulovlig jord. Men Højesteret afviste anmodningen.

Ifølge Haaretz arbejder rigsadvokat Avichai Mandelblit dog stadig på at skaffe en form for dispensation til de seks huse. De øvrige ni vil dog helt sikkert blive revet ned inden længe.

Bosættere er utilfredse med politikerne

For de familier, som snart bliver hjemløse, er det naturligvis en meget alvorlig situation. En af bosætterne kalder nedrivningen »absurd«. Hun føler, at regeringen behandler dem som radikale bosættere, selvom de er ganske fredelige. En anden siger til Times of Israel, at han føler, at politikerne har svigtet deres løfter, og at de viser en masse velvilje over for bosætterne, men sjældent handler på det.

Noget har politikerne i Knesset dog gjort. I februar 2017, cirka samtidig med at bosættelsen Amona blev ryddet, vedtog et lille flertal den såkaldte reguleringslov. Den giver regeringen mulighed for at lovliggøre visse bosættelser, som ellers er ulovlige ligesom Amona og Netiv Ha’avot. Loven er meget kontroversiel og kan muligvis blive annulleret af Højesteret. Eksempelvis vil den fornævnte rigsadvokat ikke forsvare den, da han mener, at den går imod Israels forfatning.

Handler om storpolitik

Spørgsmålet, som diskuteres, er selvfølgelig, om det er den rigtige beslutning at rydde i dette tilfælde Netiv Ha’avot. Den åbenlyse grund til at gøre det er selvfølgelig, at man ikke bare kan bygge sit hus på en anden persons grund.

Bosætterne vil derimod sige, at de har ret til at bo i området. Som en fra Netiv Ha’avot sagde: »Det er på tide, at regeringen anerkender vores ret til suverænitet over hele landet Israel.« Stod det til Netanyahus støtteparti Det Jødiske Hjem ville Israel gøre netop det – og annektere (dele af) Vestbredden. De storpolitiske konsekvenser ville dog være enorme, hvis regeringen sagde, at man betragter hele Vestbredden som en del af Israel.

På den måde kan man måske sige, at de relativt få kvadratmeter, som de 15 huse og tømrerværkstedet tilsammen dækker – set fra politikernes og rettens synspunkt – repræsenterer den jord, som tilhører palæstinenserne.

Elazar, hvor Netiv Ha’avot ligger, er en bosættelse fra 1975 med cirka 2.500 indbyggere, hvoraf de fleste er religiøse, men ikke ultraortodokse. De huse og bosættelser, som ikke er godkendt af regeringen, kaldes »outposts«. De fleste af dem er blevet bygget i 90’erne og frem. De godkendte og lovlige bosættelser kaldes blot »bosættelser«.