Bombe: Regeringen mister sit flertal
Onsdag morgen vågnede israelerne op til nyheden om, at landets regering ikke længere har et flertal.
Idit Silman fra premierminister Naftali Bennetts parti, Yamina, har nemlig sagt, at hun ikke længere støtter regeringen. Det skyldes forhold, som ”relaterer sig til den jødiske identitet,” siger hun. Hun er blandt andet imod et forslag om at udvide den plads ved Vestmuren, hvor kvinder og mænd må bede sammen. Et forslag, som også indebærer, at konservative og reformerte jøder får mere indflydelse. Hun har sagt, at hun ”ikke vil tillade, at Israels jødiske identitet bliver skadet”.
Silman fortalte ikke sin chef, Naftali Bennett om beslutningen, og han hørte den angiveligt via medierne.
Hendes beslutninger betyder, at de otte regeringspartier kun har 60 mandater, som støtter den. Ud over Silman er der endnu et Yamina-medlem, som ikke støtter regeringen.
Dermed er det fuldstændig dødt løb. Regeringen har 60 mandater ud af 120.
Det er stadig uvist, om Silman forbliver medlem af Yamina. Rygterne går på, at hun skifter parti til Likud. Det vil dog betyde, at hun ikke kan stille op, hvis der bliver udskrevet nyt valg.
Israelske medier er selvfølgelig begyndt at spekulere i, hvad der nu skal ske. Her er nogle af de mest omtalte scenarier.
Scenarie 1: Der udskrives valg til afholdelse efter sommerferien
Hvis oppositionen kan samle 61 mandater til at stemme for en nyt valg, så er det et sandsynligt udfald. Det kræver dog, at yderligere et medlem af regeringen forlader den.
Udskrives der valg på denne måde, betyder det, at nuværende udenrigsminister Yair Lapid bliver premierminister i perioden fra valgudskrivelse til valgdagen. Det er en del af den regeringsaftale, der blev indgået for snart et år siden.
Scenarie 2: Benny Gantz bliver premierminister
Der er også den mulighed, at så mange pludselig skifter side, at der i det nuværende Knesset kan dannes en ny regering. Det vil i så fald være en højreorienteret regering. Hvis man regner de to afhoppere fra Yamina (som stadig er medlemmer af partiet) med til oppositionen, så består den lige nu af 60 mandater. Men heraf er seks fra partiet Arabisk Fællesliste, og de kommer næppe med i en ny højre-regering.
Det betyder, at oppositionen (ført an af Benjamin Netanyahu) mangler syv mandater. Her spekuleres der i, om Benny Gantz, og hans parti, Blå og Hvid, som har 8 mandater og er med i den nuværende regering, vil skifte side – med det krav at Gantz bliver premierminister. Gantz er nemlig heller ikke tilfreds med regeringen. Det ville dog være kontroversielt, hvis han igen skulle danne makkerpar med Netanyahu, som tidligere har snydt ham godt og grundigt. Det skete i forbindelse med den regeringsaftale, de to indgik i foråret 2020 – og som sluttede i december 2020, da der blev udskrevet valg. Et valg, som resulterede i, at Naftali Bennett blev premierminister.
Scenarie 3: Politisk dødvande resten af året
Hvis der ikke er flere, der forlader regeringen, så kan den faktisk godt fortsætte lidt endnu. Den kan bare ikke vedtage nogen love uden hjælp udefra. Når vi kommer hen sidst på året, vil den heller ikke kunne vedtage en finanslov. Og når en regering ikke kan det, bliver der automatisk udskrevet valg.
Og så er der også andre mere usandsynlige muligheder. For eksempel at Benjamin Netanyahu får comeback som premierminister.
Israelsk politik er uforudsigeligt. Men det mest sandsynlige lader til at være, at der skal afholdes valg til efteråret. Enten hvis oppositionen kan mønstre 61 stemmer nu og her. Eller hvis premierminister Bennett selv vælger at udskrive nyt valg, fordi det nu en gang er bedre for Israel med et nyt valg end et halvt år med en regering, der reelt set er handlingslammet, fordi man ikke har et flertal.