Bennett fortsætter strategi: Fordømmer ikke Rusland for massakre

Da krigen i Ukraine brød ud i slutningen af februar, undlod Israels premierminister, Naftali Bennett, at fordømme Rusland og Putin. Udenrigsminister Yair Lapid var derimod klar i mælet og fordømte den russiske invasion.

Efter at de gruopvækkende billeder fra byen Bucha blev offentliggjort i weekenden, har mange statsledere igen været ude med kraftige fordømmelser og snak om yderligere sanktioner.

Men igen vælger den israelske leder en anden vej end den, de fleste finder naturlig og rimelig.

Bennett har de seneste dage ikke besvaret spørgsmål om massakren i Bucha. Tirsdag kom han imidlertid kortvarigt ind på emnet, da han besøgte en militærpost på Vestbredden. Men han formulerede sig i overordnede termer og nævnte hverken Rusland eller Putin:

»Vi er chokerede over billederne fra Bucha, forfærdelige scener. Vi fordømmer dem alt det, vi kan,« sagde han.

Både udenrigsminister Lapid og forsvarsminister Gantz har fordømt massakren. »Når man bevidst rammer civilbefolkningen, er det en krigsforbrydelse, og jeg fordømmer det på det kraftigste,« lød det fra Lapid.

Flere forklaringer

Mens der er mange i Israel, som ikke har det godt med Bennetts manglende fordømmelse, så er der imidlertid nogle grunde til, at han har valgt at gøre det på den måde. Om grundene så er gode nok – ja, det er den store diskussion i Israel.

For det første har Bennett forsøgt at agere forhandlingsmægler i konflikten. Og for at kunne bevare den mulighed må han vælge sine ord med omhu.

For det andet vil Israel ikke på kollisionskurs med Rusland, fordi Israel jævnligt foretager militære operationer i Syrien – og de godkendes af Rusland først.

For det tredje er der mange jøder i både Ukraine og Rusland. Nogle spekulerer i, at Bennetts tilgang kan være med til at gøre livet en smule lettere for dem.

I alle tre tilfælde kan man spørge, om det er en god nok grund til at være stiltiende over for det, Rusland er i gang med. Når man for eksempel læser debatindlæg i de israelske medier, tegner der sig det billede, at israelerne ikke bryder sig om Bennetts tilgang – selvom mange delvist godt kan forstå hans dilemma – især når det gælder mulige komplikationer i Syrien.