Både ros og kritik efter et år med Bennett som premierminister

Det er i dag et år siden, Naftali Bennett blev taget i ed som Israels premierminister.

Det var langtfra alle, der forventede, at han i dag kunne få lov at fejre etårsjubilæum. Tværtimod var der faktisk en hel del, der var sikre på, at hans regering ville gå i opløsning efter ganske få måneder.

Men regeringen eksisterer altså stadig. Også selvom meget i disse dage tyder på, at den snart kollapser. Det skyldes, at regeringen ikke kan få vedtaget en lov, som siger, at israelsk lov også fremover skal gælde de jøder og nuværende israelske statsborgere, som bor på Vestbredden. Selvom højrefløjspartierne i oppositionen støtter loven, stemte de imod den i sidste uge – i et forsøg på netop at vælte regeringen, som i sig selv kun tæller 60 ud af 120 mandater.

Naftali Bennett (t.v.) i samtale med Yair Lapid, som ud over at være udenrigsminister også er alternativ premierminister.

Imponerende, men også problematisk

I en forstand er det godt gået, at regeringen har formået at holde sammen på tropperne i et helt år. Regeringen består af hele otte forskellige partier. Der er både venstrefløjspartier, højrefløjspartier og endda et arabisk parti med. Og til at begynde med havde de tilsammen det mindste flertal overhovedet, nemlig 61 ud af 120. I dag har de så kun 60 – hvoraf nogle ret tydeligt har udtrykt mangel på støtte til regeringen.

Derfor vil det komme som en stor overraskelse, hvis regeringen stadig lever på den anden side af sommerferien. Det mest sandsynlige er, at der til den tid er valgkamp i Israel.

Arabisk parti ikke nødvendigvis det største problem

Benjamin Netanayhu, som leder det største oppositionsparti Likud, har haglet regeringen ned, fordi den er afhængig af det arabiske (og islamiske) parti Ra’am, som har fire mandater. Også selvom Ra’ams leder har sagt, at Netanyahu selv ønskede Ra’ams støtte i regeringsforhandlingerne for lidt over et år siden.

Det har da også være udfordrende for Bennett og hans højrenationale parti Yamina at skulle få plads til Ra’am. Og det er heller ikke alle fra Yamina, da har kunnet leve med det. Således er det faktisk et medlem af netop Yamina, der for nogle måneder siden var skyld i, at regeringen gik fra 61 til 60 mandater.

Og nu kæmper regeringen så med en opposition, som forsøger at spolere alt – endda ved at stemme imod sin egen overbevisning. I det lys er det faktisk højrefløjen, der har været regeringens største problem, ikke Ra’am.

Anti-Netanyahu-kampen er så småt glemt

Mange israelere er trætte af at gå til valg efter fire styks på to år fra foråret 2019 til foråret 2021. Men nu skal de sandsynligvis snart sætte deres kryds igen.

Mens de tidligere valgkampe var drevet af en modstand mod den daværende premierminister, Benjamin Netanyahu, bliver det nok svært at etablere den samme iver efter noget, som ikke er Netanyahu denne gang.

Den glæde, der var over at være sluppet af med Netanyahu, har efterhånden lagt sig. Og Bennett har ikke rigtig formået at slå igennem som den person, israelerne ser som en leder på langt sigt. Man kan forestille sig, at nogle af dem, der var trætte af Netanyahu, vil have glemt deres modvilje mod ham – og måske endda ønske at få ham tilbage.

Kort opsummeret må man derfor rose Bennett for at overleve så længe. Men samtidig kritisere ham for, at han stadig dagligt må kæmpe en overlevelseskamp. Og det er ikke langtidsholdbart for en premierminister og en regering at skulle det.