Anklager om antisemitisme klæber til Jeremy Corbyn

Lederen af det britiske parti Labour, Jeremy Corbyn, er blevet konfronteret med adskillige episoder og udtalelser fra fortiden, som alle understøtter anklagerne om antisemitisme. Anklager, som har været der i lang tid, men som især den seneste måneds tid har taget til i styrke.

Ærer medlemmer af terrorgruppen Sorte September

Det seneste eksempel stammer fra 2014, hvor Corbyn i Tunesien deltog i en mindeceremoni for højtstående medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe Sorte September. Labourlederen er fotograferet foran gravene tilhørende tre personer, Salah Kalaf, Fakhri al-Omari og Hayel Abdel-Hamid, som alle menes at have været involveret i det forfærdelige terrorangreb mod israelske atleter under OL i München i 1972 – hvor 11 isralere blev dræbt. Også Atef Bseiso, som var leder af PLO, ligger begravet her. På et billede ses Corbyn med en blomsterkrans, som lægges ved gravene, og på et andet ses han deltage i en muslimsk bøn, ligeledes ved de fire terroristers grave.

Corbyn har forklaret sig med, at han ikke var med til ceremonien på grund af de tre medlemmer af Sorte September, men for at ære ofrene for et israelsk luftangreb mod en PLO-base i Tunis i 1985 – et angreb som var et modsvar til, at en israelsk yacht var blevet kapret, og at tre passagerer var blevet dræbt. De personer, som døde i det efterfølgende israelske luftangreb, ligger begravet tæt på, men ifølge Daily Mail, som har været på stedet, ligger disse grave cirka 15 meter fra de fire grave, hvor Corbyn ses med blomsterkrans og i bøn. Og i en artikel kort efter besøget skrev Corbyn selv, at blomsterkransene blev lagt ved gravene tilhørende dem, der døde i luftangrebet i 1985 »og grave tilhørende andre personer, som blev dræbt af Mossadagenter i Paris 1991«. At der her henvises til medlemmerne af Sorte September, er der ikke tvivl om. Det er dog aldrig bevist, at det rent faktisk var Mossad, der dræbte dem i Paris i 1991. Nogle mener, at rivaliserende palæstinensiske fraktioner kan have stået bag.

Efter at Daily Mail i lørdags offentliggjorde billederne af Corbyn i Tunesien, har premierminister Netanyahu fordømt den britiske partileder og sagt, at hans gestus over for terroristerne kræver fordømmelse fra »venstre, højre og alt midtimellem«. Det samme gælder i øvrigt Corbyns sammenligning af den israelske tilstedeværelse på Vestbredden med nazisternes besættelse i Europa. Udtalelsen stammer fra 2013, men blev offentliggjort på et videoklip i fredags. I klippet siger Corbyn, at palæstinenserne på Vestbredden lever »under den samme form for besættelse, som mange i Europa kan genkende, da de led under besættelse under Anden Verdenskrig«.

 
Jeremy Corbyn har været leder af Labour siden 2015. Mange af hans kontroversielle udtalelser ligger dermed før hans tid som leder. (Foto: Chatham House/Wikimedia)

Sætter spørgsmålstegn ved Israel ret til at eksistere

Mindeceremonien for terrorister i 2014 og sammenligningen mellem Israel og nazisterne året før er langtfra de eneste eksempler på Corbyns israelfjendske holdning. I en udtalelse til iransk tv, som er kommet frem, siger han, at BBC bliver presset af Israel til at have bestemte holdninger. »Jeg mener, at der er en tilbøjelighed til at sige, at Israel er et demokrati, at Israel har ret til at eksistere, at Israel har sikkerhedsmæssige bekymringer,« siger han blandt andet og sår dermed tvivl om, hvorvidt disse tre forhold gør sig gældende i virkeligheden. De nævnte eksempler handler specifikt om Corbyns personlige forhold til Israel, men det er langtfra alle hans partifæller, der er enige med ham, og der har da også lydt fordømmelse fra mange i Labour – blandt andet fra organisationen Labours Venner af Israel.

Et af de helt store kritikpunkter er dog også Labourpartiets nyligt vedtagne definition af antisemitisme, som adskiller sig fra den britiske regerings og den, som er vedtaget af International Holocaust Remembrance Alliance. I Labours definition er der udeladt fire eksempler på antisemitisme. De handler især om kritik af Israel. Labour mener for eksempel ikke, at det nødvendigvis er antisemitisme at sammenligne staten Israel med nazisterne. Det er det ifølge IHRA.

Generelt er der meget stor uenighed i Labour, og mange i partiet støtter Israel og fordømmer Corbyn og de antisemitiske kræfter, som de mener er i partiet og får lov til at være der, uden at ledelsen tager ordentlig fat om problemet.

 

Forsøgte med undskyldning

Kommentaren om Israels ret til at eksistere kom, få dage efter at Corbyn havde udsendt en længere video, hvori han tager afstand fra antisemitisme. Videon ser på ingen måde ud til at have gjort indtryk på kritikerne, som ikke ser nogen sammenhæng mellem hans videoforklaring og så de efterhånden mange eksempler på, at Corbyn sympatiserer med terrorister og kommer med antisemitiske udtalelser.

 

Beskyldninger om sammensværgelse

Et skots Labourmedlem, Mary Lockhart, beskyldte for nylig den israelske efterretningstjeneste Mossad for at stå bag en politisk kampagne med det formål at forhindre, at Labour kommer til magten i Storbritannien. Efter at tre jødiske aviser havde haft identiske forsider, der fordømte antisemitisme i Labour, skrev hun, at hvis Mossad var involveret, var det utidig indblanding i et andet lands demokrati. Thomas Docherty, som var parlamentsmedlem for Labour fra 2010-15, sagde derefter til Lockhart, at hvis hun »så meget som antyder, at britiske jøder handler på vegne af israelske efterretningstjenester, så er det i sig selv en antisemitisk trope, og så har [Lockhart] ikke noget at gøre i Labour«.

 

Kan Corbyn fortsætte?

Der er ingen tvivl om, at beskyldningerne og de mange skandaler allerede har skadet Labour i meget høj grad. Om skaden er så stor, at der for alvor bliver taget et opgør med antisemitisme i partiet, må tiden vise. Det kan godt være, at Labourledelsen ser igennem fingre med deres medlemmers tvivlsomme holdninger. Men mediernes opmærksom er større en nogensinde, og det er svært at forestille sig, at partiet kan gå en succesfuld fremtid i møde uden at tage et større opgør. Det store spørgsmål er især, om den fremtid involverer Jeremy Corbyn som partileder.