«Angrebet er ikke bare retfærdigt. Det er også på høje tid, at det kommer«
De massive israelske angreb i især det sydlige Libanon fortsætter tirsdag. Efter snart et års daglige angreb fra Hizbollah har Israel fået nok. Nu vil man ramme den libanesiske terrorbevægelse så hårdt, at den bliver både kraftigt svækket og afskrækket.
Mandag var en meget blodig dag. Ifølge de libanesiske sundhedsmyndigheder blev 558 dræbt i de israelske luftangreb (tallet blev opjusteret tirsdag fra 492).
Det lader til, at der er stor opbakning i Israel til beslutningen om at ramme Hizbollah hårdt. Også selvom israelerne ved, at det kan ende med en meget voldsom krig, der vil koste mange civile og soldater livet.
Alle israelere ser naturligvis ikke fuldstændig ens på sagen. Men der er ikke nogen tvivl om, at der generelt er enighed om, at det er på høje tid, at Israel tager skeen i den anden hånd og sørger for, at de mindst 60.000 israelere, som er evakueret fra deres hjem i nord, kan vende hjem og bo i tryghed og sikkerhed. Det siger blandt andet Allan Sørensen fra Kristeligt Dagblad til TV2.
På høje tid at gøre noget
I en leder på Jerusalem Posts hjemmeside giver redaktørerne udtryk for deres syn på sagen. Og de udtrykker også, hvordan i hvert fald mange israelere ser på det.
»Alt for længe er der blevet udført angreb mod os med raketter mod vores byer og strategiske trusler ved vores grænse. Nu, efter utallige advarsler og internationale appeller er tidspunktet kommet, hvor Israel må forsvare sig selv uden forklaringer. Tiden er kommet. Og lad det være klart: Dette modsvar er ikke bare retfærdigt. Det er også på høje tid, at det kommer.« indledes der.
Dernæst understreges det, at det er vigtigt at lytte til landets ledere, når de i de seneste dage har advaret om, at »der venter mørke dage forude«. Den trussel skal tages alvorligt. Ikke kun i Nordisrael, men også i den centrale og den sydlige del af landet.
Hizbollahs raketter har de seneste dage været rettet mod mål længere nede i Israel end tidligere.
Det handler om overlevelse
Lederen peger til sidst på »det store billede,« som det er vigtigt at holde sig for øje i disse svære dage. »Denne konflikt handler ikke om hævn eller gengældelse; den handler om overlevelse,« lyder det, for Hizbollah »har brugt årevis på at opruste til krig« mod Israel.
Derudover påpeges det, at Hizbollah bruger den libanesiske befolkning som menneskeligt skjold, hvilket er en krigsforbrydelse – og at kampen derfor også er moralsk: »Vores tropper må navigere i et landskab fyldt med komplekse dilemmaer, mens de forsvarer vores nation mod de overhængende trusler«. At Hizbollah bruger denne forkastelige taktik, må dog ikke få Israel til at standse, lyder det. »Vi må stå fast, fordi vi ved, at vores handlinger er retfærdige og nødvendige.«
At Hizbollah bruger civile som skjold, kan man fx se i de mange videoer fra de seneste dage, hvor de israelske angreb mod almindelige huse resulterer i voldsomme følge-eksplosioner – fordi husene bruges som våbenlager. Se fx en video her.
Tålmodighed og modstandsdygtighed
I de svære dage, der ligger forude, må israelerne – ifølge lederen i Jerusalem Post – bruge det våben, som måske er det vigtigste, nemlig tålmodighed og modstandsdygtighed. »Dette er ikke kun en kamp om bomber. Det er også en kamp om viljestyrke,« skriver de.
Skribenterne afslutter med en opmuntring til befolkningen: »Vær stærk, vær forberedt og bevar troen. Dette er vores hjem, og vi vil forsvare det med al vores styrke. (…) Israel vil overleve, fordi det skal det – for vores eneste mulighed er at kæmpe for vores overlevelse.
International kritik preller af på Israel
Der har været flere kritiske reaktioner på Israels angreb. For eksempel skriver Belgiens viceudenrigsminister, Petra de Sutter, på X, at hun er ”chokeret” over det ”forfærdelige” angreb, som hun mener ”ikke vil føre til en løsning for regionen”. Det vil kun diplomati, skriver hun.
Men som det også fremgår af lederen i Jerusalem Post, så har USA og Israel længe forsøgt at gå diplomatiets vej. Efter et lille år er konklusionen dog klar. Hizbollah vil ikke standse sine uprovokerede angreb mod Israel. De vil ikke trække sig tilbage til Litanifloden 30 km nord for grænsen, selvom de egentlig er forpligtet til det ifølge FN Resolution 1701 fra 2006 (efter den sidste Libanonkrig). De vil fortsætte med at angribe Israel med den begrundelse, at de står side om side med palæstinenserne i Gaza.
Så i en israeleres ører lyder det virkelighedsfjernt, når Petra de Sutter fordømmer de israelske angreb og siger, at de i stedet skulle gå diplomatiets vej. Det har man forsøgt. Hizbollah vil ikke lytte. Og så står Israel tilbage med valget: Skal man fortsætte med at acceptere de mange angreb? Eller skal man gøre det, man er i færd med nu, nemlig at fjerne truslen fra Hizbollah med militær magt. I Israel er der ikke tvivl om, at det sidste er den både retfærdige og længe ventede løsning.