Anerkendelse af Golan overdøves af de mange raketter mod Israel
Det seneste døgn har været højdramatisk for israelerne, som endnu en gang har måttet forholde sig til truslen om en krig med Hamas i Gaza. Siden mandag morgen har israelerne været i højeste alarmberedskab og har hele tiden haft det ene øje på det nærmeste beskyttelsesrum. Alle skoler i det sydlige Israel har desuden været lukket i dag.
Samtidig har Donald Trump og USA nu officielt som det første land anerkendt Israels annektering af Golanhøjderne.
Benjamin Netanyahu måtte skynde sig hjem fra USA for at forholde sig til angrebene fra Gaza. (Foto, illustrativt: Wikimedia)
Status på kampen mod Hamas
Men lad os begynde med at samle op på begivenhederne i Israel. Som beskrevet i går blev der mandag morgen affyret en raket fra Gaza mod det centrale Israel, hvor et hus i moshaven Mishmeret blev ramt, og syv personer kom til skade. Israel placerer ansvaret på Hamas, som kontrollerer Gaza, men terrorgruppen har afvist at stå bag affyringen. Her til eftermiddag har en anonym kilde fra Hamas så fortalt israelske medier, at det var Iran, som havde givet ordre til en terrorcelle fra Islamisk Jihad om at angribe det centrale Israel. Det rygtes dog også, at Hamas var vidende om angrebet, og at gruppen havde givet sit samtykke til angrebet i håb om at svække Netanyahu i valgkampen.
Sidst på eftermiddagen mandag kom så det israelske modsvar, efter at man havde indkaldt cirka 1.000 reservesoldater. Modsvaret bestod i bombardementer fra luften af Hamasmål i Gaza. Blandt målene var den bygning, hvor Hamas’ leder Ismail Hanyieh havde kontor. Haniyeh havde dog for længst forladt bygningen, og de israelske angreb blev som sædvanlig udført med den såkaldte banke på-metode, hvor man først advarer om, at en bygning vil blive ramt, så personer kan nå at komme væk. Man ramte også det, som militæret beskrev som ”en hemmelig lokation”, hvor Hamas’ efterretningstjeneste angiveligt holdt til.
De israelske angreb fortsatte i flere timer, og efter cirka tre timer – omkring 20.30 mandag aften – blev der så affyret raketter fra Gaza mod byer i det sydlige Israel, blandt andet Ashkelon og Sderot. De palæstinensiske angreb skete ad to omgange og fortsatte indtil klokken 3 natten til tirsdag. Omkring 60 raketter og mortergranater blev sendt afsted med retning mod civile israelere.
Israel besvarede de fortsatte angreb med at ramme yderligere 15 mål i Gaza, som tilhørte både Hamas og Islamisk Jihad.
Status lige nu er, at der går rygter om en såkaldt uofficiel våbenhvile. Israel benægter dog, at der er indgået nogen form for aftale. Og Netanyahu, som er vendt hjem før tid fra et besøg i USA, har tirsdag eftermiddag sagt, at Israel er ”klar til at gøre meget mere”, og at man vil gøre det, ”der er nødvendigt for at forsvare staten”.
Vil udrydde Hamas en gang for alle
Der er en voksende følelse i Israel af, at den nuværende situation er uholdbar. At selvom Israel svarer hårdt igen efter et raketangreb, så gør Hamas, som det passer dem. Gårsdagens modsvar har på ingen måde mindsket risikoen for, at der igen i morgen bliver affyret potentielt dødbringende raketter mod israelske byer. Derfor er især partierne på Israels højrefløj begyndt at tale mere og mere om, at man må fjerne Hamas helt for at beskytte borgerne.
Set i et valgperspektiv vil kampe mod Hamas ofte være med til at skaffe Netanyahu opbakning. Kutymen er, at man i disse situationer bakker op om regeringen og står sammen. Og Netanyahu er generelt kendt for sin gode evne til at sikre Israels grænser. Men denne gang forholder det sig muligvis lidt anderledes. Angrebene vil for nogle israelere være en påmindelse om, at Netanyahu i november indgik en våbenhvile med Hamas og endda tillod Qatar at overføre 90 millioner dollars i kontanter til Hamas. Penge, som de fleste opfattede som en slags betaling for fred. Nu – vil nogle sige – viser det sig, at disse penge slet ikke gav fred, men i stedet gav flere raketter. En anonym kilde fra Hamas har tirsdag fortalt nyhedsmediet Israel Hayom (som er meget Netanyahu-venligt), at det var Hamas’ håb, at en eskalering ville skade Netanyahus chancer for at genvinde magten.
I mellemtiden i Golan
Som nævnt måtte Netanyahu skynde sig hjem fra USA, hvor han skulle holde tale til en AIPAC-konference (organisationi USA, der udfører lobbyarbejde til fordel for Israel). Premierministeren nåede dog lige akkurat at være med til et pressemøde med Trump, hvor den amerikanske præsident offentliggjorde USA’s anerkendelse af Israels annektering af Golan i 1981. Ingen andre lande har anerkendt annekteringen, som altså har betydet, at Golan siden 1981 har været en del af staten Israel. I perioden 1967 til 1981 var det besat område efter Seksdageskrigen. I den forbindelse sagde Trump, at beslutningen vil ”hjælpe Israel til at forsvare sig”. Golan er et bjergområde, som har en meget vigtig strategisk betydning for Israel, hvis fjender Hizbollah og Iran befinder sig tæt på området – iranerne i Syrien og Hizbollah i Libanon. Israel er formelt set stadig i krig med Syrien, da der aldrig er indgået en fredsaftale efter Seksdageskrigen.
Golanhøjderne er både et strategisk vigtigt og et meget smukt område. (Foto: Erik Hougaard)
Mange i Israel ser den amerikanske anerkendelse som Trumps forsøg på at hjælpe Netanyahu til en valgsejr 9. april, hvor israelerne skal vælge medlemmerne til Knesset. Ligesom ambassadeflytningen og anerkendelse af Jerusalem som hovedstad i 2018, kan anerkendelsen af, at Golan er en del af staten Israel, være med til at skaffe national opbakning til Netanyahu.
Anerkendelsen af Golan blev dog i nogen grad overdøvet af bragene fra de mange raketter. Når krudtrøgen er forduftet, er der dog ingen tvivl om, at israelerne vil glæde sig over den amerikanske anerkendelse og håbe, at den – som det var tilfældet med ambassadeflytningen – vil få andre lande til at overveje at gå samme vej.