Analyse: Israelsk magtkamp og ikke corona har lukket Knesset midt i en krisetid

Tidligere på ugen valgte Knessets formand, Yuli Edelstein (Likud), at lukke Knesset foreløbig indtil på mandag – få dage efter at de nyvalgte knessetmedlemmer blev indsat mandag. Det betyder, at de forskellige komiteer og udvalg ikke kan blive dannet, og at lovforslag ikke kan blive behandlet. Der er med andre ord lukket godt og grundigt ned for det politiske apparat på et tidspunkt, hvor landet er i undtagelsestilstand, og hvor der i høj grad er brug for politikere, der handler og tager ansvar. Lige nu er det kun kabinettet, som består af ministrene, der kan vedtage nye restriktioner. Det gjorde man natten til fredag med et forbud mod at gå ud, medmindre man har et nødvendigt ærinde.

Edelsteins begrundelse for nedlukningen er, at politikerne ellers ville være i fare for at blive smittet med coronavirus. En begrundelse, som jo bruges rigtig mange andre steder for at lukke og aflyse arrangementer. Men er det virkelig nødvendigt helt at lukke det israelske parlament? Det er der mange, der ikke mener, det er.

Tidligere på ugen blev det nemlig bevist, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre møder i Knesset, selvom de 120 medlemmer ikke må befinde sig i samme rum. Medlemmerne blev nemlig indsat i små grupper af tre, som skiftevis blev indsat. På samme måde så man i denne uge de danske politikere stå i kø uden for folketingssalen (med god afstand selvfølgelig), hvor de i små grupper skulle ind og stemme og vedtage lovgivning, der skal hjælpe Danmark igennem coronakrisen på bedst mulig måde. For eksempel de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet. Hjælpepakker, som også de israelske virksomheder har hårdt brug for.

Hvis Edelsteins begrundelse skulle være troværdig, så ville han sørge for, at udvalg, råd osv. kunne mødes online for at snakke om situtationen og gøre noget ved den. Det har han ikke gjort.

En kynisk magtkamp

Den store diskussion i Israel lige nu går på, om Edelstein i virkeligheden har lukket Knesset af helt andre grunde end coronavirus. Som sagt: Det kan godt lade sig gøre at vedtage love uden at være samlet alle 120 medlemmer i samme lokale på samme tid. Haviv Rettir Gur fra The Times of Israel giver sit syn på sagen og peger på magtkampen mellem Gantz og Netanyahu som den egentlig grund til, at Knesset er lukket ned. Nedenfor følger en analyse på baggrund af Rettig Gurs artikel.

Rettig Gur mener, at det i virkeligheden ikke handler så meget om Edelstein, men nærmere om Edelsteins partifælle Benjamin Netanyahu, som vil gøre hvad som helst for at holde fast på magten. Og hvis det skal lykkes for ham, har han brug for at trække det politiske arbejde i langdrag. Og det ser ud til, at han er villig til det, også selvom coronakrisen kræver det stik modsatte. Her er forklaringen:

• Benny Gantz er blevet udpeget som forhandlingsleder og har støtte fra 61 ud af 120 mandater i Knesset. Hans mandat som forhandlingsleder udløber om cirka en måned.
• Men Benny Gantz er muligvis ikke interesseret i en regering med de partier, der støtter ham. For det vil i så fald være en mindretalsregering bestående af Blå og Hvid, Yisrael Beiteinu, Arbejderpartiet og Meretz – og med Arabisk Fællesliste som støtteparti. Og netop afhængigheden er araberne er Gantz ikke interesseret i – og det er de fleste zionistiske israelere (dem er der mange af) heller ikke.
• I stedet har Gantz måske en strategi, som skal lede frem til en samlingsregering med Likud – med Gantz som premierminister. Hvis det skal lykkes, har han brug for at handle hurtigt. Og så er vi fremme ved grunden til, at Netanyahu vil trække det hele i langdrag, og dermed også hvorfor Edelstein har lukket Knesset.
• En af de afgørende komiteer i Knesset hedder Arrangementskomiteen. Den er med til at bestemme og forme alle andre komiteer og har desuden enormt stor indflydelse på det daglige arbejde i Knesset. Det kan måske sammenlignes med præsidiet i det danske folketing, som blandt andet står for dagsordenen og kan beslutte, hvornår forskellige love skal behandles. Fordelingen af mandater i Arrangementskomiteen er teknisk og svær at gennemskue. Det vigtige er, at det lige nu ligger på vippen, om Blå og Hvid eller Likud ville få et flertal her. Dette afhænger bl.a. af, hvor mange medlemmer komiteen har – noget, som er op til forhandling. Edelstein og Likud har foreslået kun 8 eller 9 medlemmer, fordi 10 ifølge dem er for risikabelt på grund af corona. Sagen er imidlertid den, at netop 8 eller 9 medlemmer vil medføre, at Likud får flertal i komiteen. Blå og Hvid foreslår sjovt nok 17 medlemmer – et antal, som på grund af reglerne vil give dem et flertal i den vigtige komite.
• Eftersom Knesset er lukket, kan Arrangementskomiteen ikke blive dannet. Og det giver Gantz er problem mht. den førnævnte strategi, som altså skal gøre ham til premierminister i en samlingsregering med Likud.
  Forklaring: Gantz har sagt, at han vil få vedtaget et lovforslag, der gør det ulovligt for en sigtet (fx Netanyahu) at danne regering. Og Gantz ser ud til at have et flertal for denne lov. Men det betyder ikke, at han i sidste ende rent faktisk vil vedtage loven. Det kan nemlig vise sig at være bedre for ham blot at true med det.
  Hvis loven vedtages, vil en samlingsregering muligvis være udelukket (på grund et endnu mere fjendtligt forhold mellem Likud og Blå og Hvid) og Gantz vil stå tilbage med sin mindretalsregering, som ikke spås nogen stor fremtid. Hvis han derimod kan true Netanyahu med loven, kan det måske tvinge Netanayhu til at acceptere en samlingsregering med Gantz som leder. Fordi alternativet er en lov, der endegyldigt sætter ham ud af det politiske spil i Israel.
• Dette er altså muligvis grunden til, Knesset er lukket: Hvis Netanyahu kan forhindre Gantz i at true med denne for Netanyahu så skæbnesvangre lov, inden hans mandat løber ud, så vil mandatet overgå til Netanyahu. Sker det, er der en sandsynlighed for, at flertallet for den skæbnesvangre lov vil smuldre, fordi Gantz’ støttepartier vil finde ud af, at deres støtte til ham ikke bliver gengældt.
• Netanyahus store udfordring – ud over korruptionsanklagerne – er, at det lige nu er ham og hans parti, der får skylden for, at Knesset er lukket. For hver dag coronavirussen udvikler sig, vil beslutningen om at lukke Knesset gøre Netanyahu mere og mere upopulær.

Præsident Rivlin har opfordret kraftigt til, at Knesset genåbnes med det samme. Og det er nok tvivlsom, at Edelstein kan forsvare sin beslutning særligt længe. For Rivlin handler det her ikke om partipolitik, men om at bringe Israel så skånsomt som overhovedet muligt igennem coronakrisen. Antallet af smittede stiger hver dag, og det israelske sundhedsvæsen er ikke i den bedste forfatning til at klare de mange indlæggelser. Derfor er der brug for et parlament med en konstruktiv tilgang, og som ikke skænker de interne magtkampe en tanke.